AI-gigafabrikker kræver politiske valg – ikke kun teknologiske investeringer
11.6.2026 05:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
EU vil bygge enorme AI-gigafabrikker, og Danmark har meldt sig på banen. Men ifølge et nyt forskningsbrief fra Københavns Universitet mangler der en bred politisk og demokratisk samtale om, hvilke formål og konsekvenser sådanne anlæg skal have.

Fem såkaldte AI-gigafabrikker – enorme datacentre med mere end 100.000 avancerede chips, der kan bruges til at udvikle og drive kunstig intelligens. De er på tegnebrættet i EU, og Danmark er blandt de lande, der har vist interesse for at huse en af AI-fabrikkerne. Men før beslutningerne træffes, bør man ifølge forskere fra CAISA – Det Nationale Center for AI i Samfundet – stille et mere grundlæggende spørgsmål: Hvad er det egentlig, vi vil med en AI-gigafabrik?
Det er omdrejningspunktet i et nyt brief fra CAISA. Her peger forskerne på, at debatten ofte springer direkte til gevinster og omkostninger, uden først at afklare de politiske valg, der ligger forud.
“Spørgsmålet er ikke kun, om en AI-gigafabrik er en god eller dårlig idé. Der mangler en klar afklaring af, hvilke formål den skal tjene, og hvem der skal have adgang til den, så Danmark på lokalt, nationalt og på regionalt niveau kan engagere sig i en politisk og demokratisk samtale om implikationerne ved at driften en AI-gigafabrik i Danmark,” siger Matilde Bro, forsker ved CAISA og Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og medforfatter til briefet.
Mere end et teknologiprojekt
EU-Kommissionens planer er en del af EU’s handlingsplan for kunstig intelligens og støttes af investeringsinitiativet InvestAI, hvor omkring 20 milliarder euro er afsat til at mobilisere opbygningen. Samtidig er både placering, ledelse og konkret anvendelse fortsat uklart.
Ifølge CAISA-briefet bør diskussionen tage udgangspunkt i fire centrale dimensioner: hvilke brugsmønstre gigafabrikkerne skal understøtte, hvilket formål de skal have, hvilken forretningsmodel de skal drives efter, og hvordan governance og styring skal indrettes.
“AI-gigafabrikker bliver ofte præsenteret som neutrale infrastrukturer. Men de er alt andet end neutrale. De afspejler politiske prioriteringer og valg, som har betydning for både erhvervsliv, forskning og samfund,” siger Matilde Bro.
Får store konsekvenser, lokalt og nationalt
Briefet peger blandt andet på, at der er stor forskel på, om en gigafabrik primært bruges til at træne nye AI-modeller eller til at anvende eksisterende modeller i praksis – såkaldt inferens.
“Lige nu er efterspørgslen på anvendelse langt større end på træning. Det er ikke bare et teknisk spørgsmål, men et politisk valg, som har betydning for, hvem der reelt får glæde af investeringerne,” forklarer Matilde Bro.
Forskerne identificerer tre overordnede modeller for, hvordan AI-gigafabrikker kan indrettes, og diskuterer de økonomiske, samfundsmæssige og politiske konsekvenser af hver model. Pointen er ikke at udpege én rigtig løsning, men at synliggøre de forskellige scenarier, som i dag sjældent bliver diskuteret åbent.
En AI-gigafabrik vil uanset model have mærkbare konsekvenser. Blandt andet estimerer forskerne, at et enkelt anlæg kan øge Danmarks samlede elforbrug med omkring fem procent. Klimaaftryk, lokal infrastruktur og energiforbrug er derfor ét blandt flere forhold, som beslutningstagere ifølge briefet aktivt bør forholde sig til.
“Når man taler om digital suverænitet og teknologisk uafhængighed, er man også nødt til at diskutere de lokale og nationale konsekvenser. Det kræver politiske valg og en bredere demokratisk samtale om, hvilke veje man vil gå,” siger Matilde Bro.
Briefet “En dansk gigafabrik til kunstig intelligens?” (vedhæftet) er udarbejdet af Matilde Bro og Anders Søgaard for CAISA, Det Nationale Center for AI i Samfundet.
Centrale pointer fra briefet
- EU planlægger fem AI-gigafabrikker med over 100.000 GPU-chips hver.
- Danmark har meldt interesse, men formål, styring og anvendelse er fortsat uafklaret.
- Briefet peger på fire afgørende dimensioner: brugsmønstre, formål, forretningsmodel og governance.
- Valget mellem AI-træning og anvendelse har stor betydning for, hvem der får gavn af investeringerne.
- Afhængigt af model kan en gigafabrik have betydelige konsekvenser for energiforbrug, klima og Danmarks forståelse af digital suverænitet.
Nøgleord
Kontakter
Matilde BroPh.d.-stipendiatCAISA og Institut for Statskundskab
Tlf:60 85 05 83mbha@ifs.ku.dkSimon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:+45 93 56 53 29halskov@adm.ku.dkVedhæftede filer
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Børn bliver bedre til brøkregning ved at spille basketball i undervisningen10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når brøkregning sættes sammen med en basketball, forbedrer folkeskoleelever deres matematikevner. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet, og forskeren bag opfordrer til at integrere princippet i undervisningen i folkeskolen.
Dansk intelligenstest kan undervurdere tosprogede unges evner10.6.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Selv højtuddannede unge, der er vokset op og uddannet i Danmark, risikerer at blive vurderet for lavt, når deres IQ testes. Ny forskning peger på skjult kulturel bias i en af de mest brugte intelligensmålinger.
From flat moss to forests and flowers: New discovery may explain how plants conquered land2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Researchers from the University of Copenhagen have identified a previously unknown protein that may help explain how plants managed to colonize land more than 400 million years ago. The protein was studied in moss, and the new findings contribute to our understanding of plant evolution and life on Earth.
Fra flad mos til skove og blomster: Nyt fund kan give svar på, hvordan planter kunne erobre landjorden2.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har identificeret et hidtil ukendt protein, som kan gøre os klogere på at forstå, hvordan det for over 400 millioner år siden lykkedes planter at kolonisere jorden. Proteinet er blevet undersøgt i mos, og det nye fund bidrager til historien om planter og menneskeliv på jorden.
”Frivillig” isolation gør indsatte i danske fængsler syge25.5.2026 09:02:44 CEST | Pressemeddelelse
Otte procent af de indsatte i danske fængsler vælger såkaldt frivillig isolation for at undgå overgreb fra andre indsatte. Men den ”frivillige” isolation er ureguleret, og mange sårbare indsatte oplever de ofte langvarige isolationer som en stor lidelse og som en dobbeltstraf. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet og Institut for Menneskerettigheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum