Hvede kan selv holde på gødningen
10.6.2026 09:50:02 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Hvedeplanter kan selv bremse tabet af kvælstof fra jorden. Det kan betyde billigere drift for landmænd og mindre udledning til miljøet, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.

Hvede er ikke bare en af verdens vigtigste afgrøder. Den er også langt mere snedig, end de fleste tror.
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at hvedeplanter aktivt hjælper sig selv med at holde på kvælstof, et af landbrugets vigtigste og mest problematiske næringsstoffer.
De gør det med kemi.
Under jorden udskiller rødderne nemlig naturlige stoffer, som bremser de mikroorganismer, der ellers omdanner kvælstof til former, der nemt forsvinder fra jorden.
Resultatet er enkelt: Mere kvælstof bliver i jorden og mindre går tabt til miljøet.
Et stort problem i moderne landbrug
Kvælstof er afgørende for at få afgrøder til at vokse. Men systemet er ineffektivt. I dag optager planter under halvdelen af den gødning, der bliver tilført markerne. Resten forsvinder:
- som udvaskning til vandmiljøet
- eller som lattergas, en potent drivhusgas
Derfor har landbruget i årtier forsøgt at finde løsninger.
En mulighed har været kemiske såkaldte nitrifikationshæmmere. De kan bremse tabet af kvælstof, men de er dyre, skal bruges gentagne gange og kan påvirke livet i jorden.
Men hvad nu, hvis planterne selv kunne gøre arbejdet?
Hvede med en skjult evne
Det er præcis, hvad forskere nu har fået bedre indsigt i.
Fænomenet kaldes biologisk nitrifikationshæmning (BNI), og det dækker over planters evne til selv at regulere kvælstof i jorden.
“Planter er ikke passive,” forklarer postdoc Purna Kumar Khatri fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
“De kæmper aktivt for næringsstoffer. Og de har langt mere avancerede strategier, end vi længe har været klar over.”
Et kemisk sprog i jorden
I centrum står en gruppe naturlige stoffer med det lidt tekniske navn benzoxazinoider.
De findes i korn som hvede, majs og rug og har længe været kendt for at beskytte planter mod skadedyr og ukrudt.
Nu viser forskningen, at flere af dem også bremser de bakterier, der står for nitrifikation: den proces, hvor kvælstof bliver mere flygtigt og lettere går tabt.
Med andre ord: Planten påvirker aktivt sin egen jord.
Kan reducere tab uden at koste udbytte
I forsøget sammenlignede forskerne forskellige typer hvede.
Nogle havde en særlig genetisk egenskab, der gør dem bedre til at udskille de aktive stoffer fra rødderne.
Resultatet var tydeligt: Disse hvedelinjer kunne i langt højere grad hæmme nitrifikation.
Andre studier peger på, at sådanne egenskaber kan reducere kvælstoftab med op til 20–30 procent.
Samtidig tyder de første markforsøg på, at det ikke går ud over udbyttet.
“Hvis vi bare kan øge kvælstofudnyttelsen med omkring ti procent i praksis,” siger Purna Kumar Khatri, “vil det have enorme effekter både økonomisk og for miljøet.”
En løsning, der vokser i marken
En af fordelene ved planternes egen mekanisme er præcisionen.
Hvor kemiske midler tilsættes i store doser, frigiver planten selv små mængder præcis dér, hvor rødderne vokser.
Det gør løsningen både mere målrettet og potentielt mere skånsom for jordens økosystem.
Vejen frem: nye sorter af hvede
Forskerne arbejder nu på at omsætte den kemiske viden til planteforædling.
Målet er at udvikle hvedesorter, der er endnu bedre til selv at holde på kvælstof.
Hvis det lykkes, kan fremtidens afgrøder:
- kræve mindre gødning
- reducere klimabelastningen
- og samtidig sikre stabile udbytter
“Det er her, kemi møder genetik,” siger Purna Kumar Khatri. “Når vi forstår mekanismerne, kan vi også begynde at forbedre dem.”
Læs mere her: https://agro.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/naar-hvede-laerer-at-passe-paa-kvaelstof
Nøgleord
Kontakter
Postdoc Purna Kumar Khatri, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Mail: purna.khatri@agro.au.dk
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkInstitut for Agroøkologi
Institut for Agroøkologi gennemfører grundlæggende, strategisk og anvendelsesorienteret forskning inden for samspillet mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer, foder, energi og biobaserede produkter. Vi bidrager til bæredygtig produktion og vækst gennem forskning, rådgivning og undervisning.
Instituttet har som vision at forblive blandt eliten af forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med agroøkosystemer, og vil skabe, udvikle og omsætte banebrydende viden til fremme af samfundets bioøkonomi nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
EU-forskere advarer om bestøverkrise i Europa8.7.2026 10:11:10 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold advarer om, at Europa står over for en alvorlig bestøverkrise. En ny hvidbog præsenterer 15 konkrete anbefalinger til, hvordan tilbagegangen kan vendes.
Forskere foreslår ny arkitektur for EU’s pesticidregulering3.7.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt policy brief fra Horizon Europe-forskningsprojektet PollinERA foreslår et regionalt budgetsystem for pesticidregulering. Forslaget følger efter en nylig artikel i Science, hvor forskere advarer om, at EU’s Omnibus-forslag kan øge pesticidrisici.
Kan VM i fodbold blive bæredygtigt?3.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere rapporter og analyser peger på, at det igangværende VM i fodbold kommer til at være den mest klimabelastende slutrunde i historien. Men måske er det muligt at gøre fremtidens megaevents bæredygtige.
Fra vision til virkelighed: Power-to-X har fundet et nyt ståsted26.6.2026 06:38:27 CEST | Pressemeddelelse
For få år siden var Power-to-X præget af store visioner, høje forventninger og efterfølgende skuffelser. I dag ser billedet anderledes ud. Ny lovgivning, milliardinvesteringer og et sammentømret europæisk marked betyder, at teknologien har bevæget sig fra fremtidsvision til strategisk nødvendighed. Det var det gennemgående budskab, da forskere, virksomheder og beslutningstagere mødtes til Aarhus Power-to-X Symposium 2026.
Den helt rigtige medicin24.6.2026 15:28:56 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal danskere lider af inflammatoriske tarmsygdomme, og sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. I et nyt forsøg bygger forskerne kunstige organer af stamceller, som kan målrette behandlingen og spare samfundet for milliardregning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum