Vil du gøre noget for demokratiet? Demokrativærnet inviterer til debat på Folkemødet
9.6.2026 22:04:34 CEST | Demokrativærnet | Pressemeddelelse
Hvem bliver hørt, og hvem bliver overset i dagens demokrati? På Folkemødet sætter den nye nationale demokratiindsats, Demokrativærnet, spot på demokratiets tilstand med debatter om unges deltagelse, algoritmernes magt, om hvordan vi skaber flere indgange til demokratiet og i fællesskab udvikler og styrker det.

I år er første år, Demokrativærnet deltager i Folkemødet og møder borgere, meningsdannere og andre aktører til debatter om de udfordringer, det danske demokrati står over for, samt til en diskussion af, hvem der reelt set får plads i den demokratiske samtale, som det er nu.
John Meinert Jacobsen, direktør for Demokrativærnet, udtaler:
– På Folkemødet skaber vi plads til de spørgsmål og samtaler, der gør os klogere på hinanden og det demokrati, vi deler. Målet er ikke at nå til enighed, men at mødes i uenigheden og fejre den demokratiske dyd, det er at kunne diskutere og ytre sig, uden nogen forlader rummet.
Et bredt program
Dagens debatter byder bl.a. på:
-
Ungdommen kalder på forandring – lytter magthaverne?
Om unges mulighed for reel indflydelse i demokratiet med bl.a. Esben Bjørn Salmonsen, bestyrelsesmedlem i DUF, Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskole og -Gymnasierne Lederforeningen, og Magnus Georg Jensen fra Radikale Venstre.
-
Armslængdeprincippet: I knæ eller i top?
Om civilsamfundets mulighed for at kunne kritisere magten frit, når økonomisk støtte og politiske interesser mødes, med bl.a. Tony Bech, branchedirektør for Samfund & Velfærd i Dansk Erhverv, og Nina Palesa Bonde, programchef for ytringsfrihed i tænketanken Justitia.
-
Scroller vi demokratiet i stykker?
Om algoritmernes indflydelse, mediernes rolle og unges vej ind i den demokratiske samtale i en tid præget af digitale ekkokamre, med bl.a. Ulrik Haagerup fra Constructive Institute, Andreas Rasch-Christensen fra VIA University og Camilla Kjems, adm. dir. TV2 Bornholm.
Debatprogrammet løber fra kl. 10.00 til 18.15 og fortsætter om aftenen med ’dialogpølser’ og ’demokratibar’ frem mod midnat.
Se det fulde program her.
Arrangementet finder sted på Demokrativærnets scene (K12) hos FRIDAY på caféen Fabers, lige bag den gule kirke. Kirkestræde 1, Allinge.
Nøgleord
Kontakter
Annette JuhlerVicedirektør i Demokrativærnet
Tlf:20 40 20 50anju@demokrativaernet.dkBilleder



Om Demokrativærnet
Demokrativærnet er en uafhængig, national ramme, som samler civilsamfund, kommuner og organisationer om at styrke demokratiet. Demokrativærnet bygger den demokratiske infrastruktur, Danmark mangler, og formålet er at give flere borgere konkret handlekraft og medbestemmelse. Vi vil gøre afstanden mellem borgere og beslutningstagere mindre for eksempel gennem praktiske materialer i aftenskoler og på biblioteker, demokratidage i skoler, frivilligkorps samt ved at hjælpe kommuner med opgaver som rekruttering af valgtilforordnede. https://demokrativaernet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Demokrativærnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Demokrativærnet
Nyt nationalt initiativ samler tunge aktører: Demokratiet kræver mere end gode intentioner7.5.2026 06:00:56 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt felt af samfundsaktører melder sig som partnere med Demokrativærnet i en fælles ambition om at styrke, udvikle og åbne de helt nødvendige indgange til demokratiet, som mangler i dag. Tirsdag tog frontløberne det første skridt sammen. KL, Dansk Erhverv, TV2 Østjylland og Dansk Ungdoms Fællesråd delte erfaringer og ambitioner som oplæg til en konstruktiv dialog i etableringskredsen.
Ny national indsats skal styrke danskernes deltagelse i demokratiet1.5.2026 09:39:11 CEST | Pressemeddelelse
Demokratiet i Danmark er stærkt, men ikke for alle. Deltagelse og indflydelse er ujævnt fordelt, og mange oplever afstand til de beslutninger, der former deres hverdag. 5. maj samler Demokrativærnet, en ny national indsats, der skal gøre demokratiet mere tilgængeligt for alle, centrale aktører og tager første skridt mod et stærkere og mere deltagende demokrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum