Elder vender blikket mod Pumpehuset i 2027

10.6.2026 11:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse

Del

Den 12. februar 2027 kan Elder opleves i Pumpehuset. Med to årtier bag sig, et nyt album i ryggen og et ry som et af heavy psychedelic rocks mest særegne navne, kan publikum forvente en koncert med tunge riffs, progressive mønstre, hypnotiske grooves og atmosfære, der åbner sig lag for lag. Med sig har de Temple Fang som support.

Artwork til Elder i 2027

Elder blev dannet omkring 2006 i en lille kystby i Massachusetts af tre gamle venner med en fælles kærlighed til tung, nedstemt musik. Siden har bandet bevæget sig langt fra udgangspunktet. De har udvidet besætningen, skiftet base fra USA til Tyskland, spillet hundredvis af koncerter fra små klubber til arenaer over hele verden og udgivet seks album, fire EP’er og to liveplader.

I dag står Elder som et sjældent navn i den tunge undergrund. Et band, der kan optage lyde og idéer fra mange genrer uden at miste sin egen identitet. På det nye album Through Zero, indspillet i Berlin mellem turnéer i 2025, samler de erfaringerne fra 20 års musikalsk søgen i en plade, der føles både umiddelbar og fuld af nye detaljer. Hver gennemlytning åbner for nye teksturer, sekvenser og lyde i bandets karakteristiske take på heavy rock.

Through Zero er samtidig første album, hvor Elder selv har produceret og co-mixet sammen med deres mangeårige samarbejdspartner Richard Behrens. Resultatet lyder tættere på bandets egne kreative intentioner end nogensinde før.

Når Elder rammer Pumpehuset den 12. februar 2027, er det med et bagkatalog bygget på bevægelse, forandring og en klar vilje til ikke at stå stille. En aften for dem, der vil høre heavy rock folde sig ud i nye former.

BILLETINFORMATION

Priser

  • Billetpris: 250 kr. + 45 kr. billetgebyr
  • Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion

BILLETSALG

Begrænsninger

  • Max. 10 billetter pr. køb

 

OM ELDER

Elder er et heavy psychedelic rockband dannet omkring 2006 i Massachusetts. Gennem to årtier har bandet opbygget sit eget udtryk med tunge riffs, progressive mønstre, hypnotiske grooves og atmosfæriske lydlandskaber. Siden begyndelsen har Elder udgivet seks fuldlængdealbum, fire EP’er og to liveplader, spillet hundredvis af koncerter verden over og flyttet en stor del af sin base fra USA til Tyskland. Bandet er kendt for at lade nye idéer, teksturer og lyde finde vej ind i heavy rock uden at miste sin egen identitet.

 

FØLG ELDER HER:

Facebook | Instagram | YouTube

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto af Elder
Elder
Leon de Backer
Download

Links

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye