Kultfænomenet Kid Francescoli kommer til Danmark
9.6.2026 11:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Den franske electro-pop-sensation Kid Francescoli indtager Store VEGA i København den 3. marts 2027 med sit forførende og filmiske lydunivers, der har begejstret millioner af lyttere verden over.

Den anerkendte producer og sangskriver Kid Francescoli vender tilbage til scenen i efteråret 2026, og nu kan danske fans glæde sig til at opleve den internationale succes live i foråret 2027. Bag kunstnernavnet står Mathieu Hocine fra Marseille, som gennem de seneste år har etableret sig som en markant skikkelse på den franske musikscene.
Fra sin base i Marseille har Kid Francescoli skabt et elegant musikalsk univers, hvor retroinspirerede synthesizere møder moderne grooves og karakteristiske kvindevokaler. Med album som ’With Julia’ og ’It’s Happening Again’ udviklede han en særegen lyd, som har tiltrukket et stadigt større publikum uden for Frankrigs grænser. Det internationale gennembrud kom med nummeret ”Moon (And It Went Like)” fra albummet ’Play Me Again’, som gik viralt på globalt plan og har opnået titusindvis af millioner af streams på tværs af streamingplatforme.
Kid Francescolis musik har fundet vej til film, tv-serier og internationale kampagner og er kendt for sin filmiske kvalitet og genkendelige stemning. Senest blev albummet ’Sunset Blue’ rost verden over, mens Kid Francescoli gennemførte en omfattende turné med mere end 100 koncerter på fem kontinenter. Nu vender han tilbage til både studiet og livescenen, og publikum i Danmark kan se frem til en koncertoplevelse, der har gjort ham til et af de mest bemærkelsesværdige navne på den europæiske elektroniske scene.
Billetsalget starter fredag den 12. juni kl. 11.00 via dtddoncerts.dk og unitedtickets.dk.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Bicep indtager K.B. Hallen: Elektronisk sværvægterduo vender tilbage til Danmark23.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. marts 2027 indtager Bicep K.B. Hallen i København med deres karakteristiske blanding af pulserende klubbeats og melodisk elektronisk musik. Med et anmelderrost liveshow og ny musik i bagagen må du ikke gå glip af den Belfast-fødte duo i Danmark. Billetsalget starter fredag den 30. oktober kl. 10 via Billetlugen og DTD Concerts.
Fra klassisk klavervirtuos til internationalt musikfænomen: Tyske Levi.Sct indtager DR Koncertsalen13.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en hurtigt udsolgt koncert i DR Koncerthusets Studie 2 tidligere i år vender det internationale klaverfænomen Levi.Sct tilbage den 5. maj 2027 – denne gang i DR Koncertsalen. Billetsalget starter torsdag den 15. oktober kl. 10.00 på drkoncerthuset.dk og dtdconcerts.dk.
Pomme tager sin poetiske pop til Danmark med koncert i Amager Bio22.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske sanger og sangskriver Pomme kommer til København med sit nye album la forteresse. Den 4. april 2027 indtager hun Amager Bio med et musikalsk univers, hvor folk, pop og svævende arrangementer møder fortællinger om frihed, sårbarhed og at bryde ud af sine egne mure. Billetsalget starter fredag den 25. september kl. 10 via dtdconcerts.dk.
Christopher skriver dansk koncerthistorie: Udvider Øresundsparken til 60.000 publikummer18.9.2026 18:06:58 CEST | Pressemeddelelse
50.000 billetter er allerede revet væk til Christophers koncert i Øresundsparken den 4. september 2027. På grund af den massive efterspørgsel udvides kapaciteten nu med 10.000 ekstra billetter, og dermed er der lagt op til det største headlinershow med en dansk artist nogensinde i Danmark.
Franske JERSEY tager deres eksplosive liveunivers med til Pumpehuset17.9.2026 10:01:02 CEST | Pressemeddelelse
Den franske duo JERSEY gæster København, når brødrene Carl og Renaud den 5. marts 2027 indtager Pumpehuset med deres energiske blanding af UK-rock, 2010’ernes EDM og fransk elektronisk lyd. Billetsalget starter fredag 18. september kl. 10.00 via Ticketmaster.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum