Langelandsbroen spærres i forbindelse med halvmaraton
10.6.2026 08:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Lørdag 13. juni er der halvmaraton på de tre sydfynske broer Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter i området til at planlægge turen i god tid og være opmærksomme på midlertidige spærringer og kødannelser.

Når 2.000 løbere lørdag 13. juni snører skoene og begiver sig ud på tre broer i Det Sydfynske Øhav i forbindelse med det årlige halvmaraton De 3 Broer, vil det kunne mærkes på trafikken.
Ruten går fra Rudkøbing til Svendborg, og undervejs skal løberne over både Langelandsbroen, Siøsundbroen og Svendborgsundbroen.
Det vil især få betydning for trafikken mellem Svendborg og Langeland, hvor trafikanter må regne med forlænget rejsetid mellem kl. 10.00 og 13.30. Det gælder i begge retninger.
Langelandsbroen vil være spærret mellem kl. 10.25 og 11.25. Når broen åbner igen, bliver trafikken fra begge sider på skift ledt over broen eskorteret af trafikofficials. Samtidig vil frakørslen fra Sundbrovej mod Høje Bøge være spærret i dette tidsrum.
Vejdirektoratet opfordrer både deltagere i løbet og øvrige trafikanter til at tage højde for de ændrede trafikforhold og følge myndighedernes anvisninger.
Gode råd til trafikanter
For deltagere i løbet:
- Kører du i bil, så kør hjemmefra i god tid, da trafikken vil være påvirket
- Tjek den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, før du kører
- Lyt til P4 Trafik, mens du kører
For øvrige trafikanter:
- Forvent kødannelser mellem Rudkøbing og Svendborg og sæt ekstra tid af til turen. Trafikken vil være påvirket mellem kl. 10.00 og 13.30
- Langelandsbroen er spærret mellem kl. 10.25 og 11.25
- Tjek Trafikinfo.dk før afgang og hold dig opdateret via P4 Trafik
For rejsende med kollektiv trafik:
- Vær opmærksom på omlægninger af busruter i området
- Tjek din rute på Rejseplanen
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og finde information om vejarbejder, restriktioner og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Frakørsel 62 Kolding Ø er spærret en enkelt aften og nat10.6.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den 18. juni klokken 06.00 vil frakørsel 62 Kolding Ø på Sønderjyske Motorvej være spærret i sydgående retning mod Kolding.
Ni meter høj støjskærm skal dæmpe motorvejsstøj i Taastrup10.6.2026 11:21:02 CEST | Pressemeddelelse
En 2,2 kilometer lang og ni meter høj støjskærm bliver nu sat op langs Holbækmotorvejen ved Motorring 4 i Taastrup. Arbejdet begynder mandag den 15. juni 2026.
Ny rundkørsel skal øge trafiksikkerheden ved Hulvigvej og Vardevej9.6.2026 14:17:17 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet ombygger krydset mellem Vardevej og Hulvigvej på rute 12 mellem Tistrup og Sig til en rundkørsel for at forbedre trafiksikkerheden for trafikanterne, der dagligt kører på strækningen.
Holstebrovej ved Ringkøbing skal have ny asfalt9.6.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 18. juni og omkring tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Holstebrovej ved Ringkøbing.
Stort cykelløb giver tæt trafik i weekenden9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykelløbet Copenhagen Sprint påvirker trafikken i København, Nordsjælland og hovedstadsområdet i weekenden den 13. og 14. juni.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum