Tusindvis af danskere fejrede ny bro med kronprinsen
6.6.2026 17:45:33 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Flere tusinde besøgende lagde vejen forbi Vejdirektoratets brofest ved Dronning Margrethe II’s Bro. H.K.H. Kronprins Christian deltog også i fejringen af den nye bro.

Lørdag den 6. juni afholdt Vejdirektoratet en stor brofest for at fejre den nye bro over Storstrømmen, Dronning Margrethe II’s Bro. Broen åbnede for biltrafik allerede den 23. marts i år, men den store fejring blev af hensyn til temperaturen flyttet til sommeren.
Allerede klokken 8 om morgenen startede fejringen med et cykelløb arrangeret af Vordingborg Motions Cykelklub. Herefter blev Dronning Margrethe II’s Bro åbnet for alle, der gerne ville ud at gå på broen, som i dagens anledning var spærret for trafik.
Den mulighed var der mange, der havde benyttet sig af, og flere tusinde besøgende deltog i fejringen.
Kronprinsen lukkede gammel bro
Oprindeligt var det planlagt, at H.M. Dronning Margrethe II skulle deltage i fejringen af broen, som er opkaldt efter hende. Men da hun var nødt til at melde afbud, blev det i stedet H.K.H. Kronprins Christian, der deltog i fejringen.
Omkring klokken 12.45 tog kronprinsen den allersidste tur over den gamle Storstrømsbro. Det var kronprinsens tipoldefar, Kong Christian X, der i 1937 åbnede broen, og kronprinsens bil fik i dagens anledning følgeskab af én af de veteranbiler, der også kørte med, da den gamle bro blev åbnet.
Kronprins Christian fortsatte efterfølgende til festpladsen på Masnedø, hvor han blev modtaget af by-, land- og transportminister Signe Munk og Vejdirektoratets direktør Jens Holmboe. Herefter var der taler og musik, inden kronprinsen kørte ud på den nye bro og stoppede ved pylonen, som er blevet udsmykket med broens navn, Dronning Margrethe II’s Bro.
Motionsløb på broen søndag
Søndag den 7. juni vil Dronning Margrethe II’s Bro også være spærret, da der som en del af fejringen bliver afholdt et motionsløb arrangeret af Vordingborg Kommune og Guldborgssund Kommune i samarbejde med DGI Storstrømmen.
Hent pressebilleder fra brofesten
Se alle pressebilleder her. Billederne skal krediteres Vejdirektoratet
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Ny rundkørsel skal øge trafiksikkerheden ved Hulvigvej og Vardevej9.6.2026 14:17:17 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet ombygger krydset mellem Vardevej og Hulvigvej på rute 12 mellem Tistrup og Sig til en rundkørsel for at forbedre trafiksikkerheden for trafikanterne, der dagligt kører på strækningen.
Holstebrovej ved Ringkøbing skal have ny asfalt9.6.2026 13:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 18. juni og omkring tre uger frem lægger Vejdirektoratet ny asfalt på Holstebrovej ved Ringkøbing.
Stort cykelløb giver tæt trafik i weekenden9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykelløbet Copenhagen Sprint påvirker trafikken i København, Nordsjælland og hovedstadsområdet i weekenden den 13. og 14. juni.
Ny støjskærm skal give mindre motorvejsstøj ved Grønningen8.6.2026 12:13:08 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen i Slagelse i vestgående retning. Arbejdet betyder i første omgang spærring af tilkørsel 39 Slagelse S mod København fra den 10. til den 12. juni.
Festival giver ekstra trafik ved Lillebælt8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter skal forvente ekstra rejsetid på E20 og Den Nye Lillebæltsbro, når der i weekenden bliver afholdt Rock under Broen i Middelfart.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum