3 og GreenMind indgår eksklusivt partnerskab: Nu skal genbrugt elektronik og mobilabonnementer sælges som én samlet løsning
8.6.2026 05:31:00 CEST | 3 Danmark | Pressemeddelelse
3 og GreenMind lancerer et eksklusivt partnerskab, der skal gøre det lettere for danskerne at vælge en nyistandsat mobil med abonnement i samme køb. Fra lanceringen kan kunder i GreenMinds 18 butikker købe 3-abonnementer direkte sammen med deres telefon, tablet eller anden mobil løsning.

Partnerskabet samler to stærke kræfter i mobilmarkedet: 3, der er kendt for fleksible abonnementer, masser af data og fri roaming i 100 lande med 3LikeHome, og GreenMind, der har gjort det nemt og trygt at købe, sælge og reparere brugt elektronik med tre års garanti.Igennem partnerskabet med GreenMind kommer 3 ud til et nyt segment, virksomheden ikke før har været i berøring med. Det fortæller Chief Operating Officer i 3, Marie-Louise Back:
”GreenMind har en utrolig stærk position over for et prisbevidst publikum, der gerne køber genanvendt mobiludstyr. Det er et kundesegment, vi ikke rigtigt har været i berøring med før. Med vores partnerskab gør vi det muligt at tilbyde 3-abonnementer, når kunder køber en mobil hos GreenMind. På den måde kommer kunderne ud af butikken med både den type hardware, de efterspørger, og et stærkt og fleksibelt abonnement med masser af data. Vi ser derfor frem til at lancere og udvikle vores partnerskab med GreenMind,”.
Samtidig styrker GreenMind sin kundeoplevelse med et abonnementstilbud, der passer direkte ind i købsøjeblikket. For kunderne betyder det færre valg, mindre friktion og en løsning, der matcher telefon, data og pris.
Samarbejdet markerer samtidig et vigtigt skridt for cirkulær elektronik. Hvor brugte og nyistandsatte mobiler tidligere ofte blev set som et alternativ til nyt, vil 3 og GreenMind gøre det til en fuldendt løsning på niveau med det, kunderne kender fra traditionelle telekøb.
Hos GreenMind ser man partnerskabet som en naturlig forlængelse af ambitionen om at få endnu mere elektronik tilbage i cirkulation og gøre det endnu nemmere for både private og virksomheder at vælge grønnere.
“Vi er utroligt glade og stolte over at indgå et eksklusivt partnerskab med 3. For os handler det her om meget mere end at lægge et abonnement oven på et køb. Det handler om at skabe en stærkere, mere komplet og mere moderne kundeoplevelse, hvor nyistandsat elektronik bliver det naturlige førstevalg,” siger Anders Vincents Jansen, CEO i GreenMind.
Han fortsætter:
“3 er et af landets mest markante teleselskaber og har en stærk appetit på produktinnovation. Sammen kan vi gøre det lettere for kunderne at vælge en løsning, der både giver mening for økonomien og for den måde, vi bruger elektronik på i fremtiden. Vi tror på, at det her partnerskab kan flytte noget i markedet.”
Partnerskabet lanceres i GreenMinds fysiske butikker. Samarbejdet dækker i første omgang privatkunder, og kan sælge følgende abonnementer gennem egne butikker:
- 3Family - Ekstra bruger
- 3Family - Fri Tale 20GB
- 3Family - Fri Tale 50GB
- 3Family - Fri Tale 100GB
- 3Family - Fri + Fri
- 3Internet
Kontakter
3's pressetelefon
Tlf:31200202presse@3.dkBilleder
Om 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 4G og 5G mobilnetværk. 3’s mere end 1,8 mio. kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 100 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. I Danmark har 3 hovedkontor i Carlsberg Byen, København, hvor 3 beskæftiger ca. 650 medarbejdere.
Om GreenMind
I GreenMind arbejder vi for, at det som forbruger og virksomhed skal være nemt og trygt at købe, sælge og reparere brugt elektronik - altid med 3 års garanti. Med 18 butikker i Danmark og over 130.000 kunder årligt har GreenMind sørget for, at endnu mere elektronik har fået nyt liv og er blevet sat i cirkulation. Hos GreenMind kan man sælge sit gamle elektronik, opgradere til en anden enhed eller sørge for, at elektronikken holder længere gennem reparation. GreenMind forhandler smartphones, laptops, tablets, smartwatches og meget mere.
Følg pressemeddelelser fra 3 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3 Danmark
3 er nu halvvejs i sin udrulningsplan for 2026: Vil rejse 130 nye mastepositioner8.7.2026 05:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende dataforbrug får teleselskabet 3 til at opruste dækningen med fokus på højhastigheds C-bånd og forbedret dækning i hele Danmark.
8 ud af 10 danskere: Mobilen gør ferien nemmere29.6.2026 05:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Undersøgelsen viser, at 80 % af de adspurgte oplever, at mobilen i nogen, høj eller meget høj grad gør deres ferie nemmere. Men mobilen bruges i høj grad til praktiske gøremål og går ikke ud over nærværet. Det viser en ny undersøgelse fra 3, gennemført af YouGov.
Vi underminerer erhvervslivet, hvis vi kun peger de unge mod universitetet25.6.2026 13:01:52 CEST | Nyhed
Færre og færre unge interesserer sig for at tage en erhvervsuddannelse, mens optaget på universiteterne er støt stigende. Det er en skam, for erhvervslivet har brug for begge typer af arbejdskraft. Det mener HR-direktør i 3, Peter Kirk Nielsen.
3 samlede Holstebro til en uforglemmelig fejring af nuet29.5.2026 12:51:22 CEST | Blog
Det blev en anderledes pinse, da 3 lørdag d. 23. maj inviterede sine kunder i Holstebro Kommune til noget, de færreste får lov at opleve: Generalprøven på Tobias Rahims kommende sommerturné i Musikteatret Holstebro. Men hvorfor inviterer et teleselskab overhovedet sine kunder til koncert med en af Danmarks største artister? Og hvad sker der, når det, der normalt foregår bag kulisserne, pludselig bliver delt med publikum?
Parken flytter ind på Rigshospitalet med særlig børnetribune17.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med åbningen af 3Bunen rykker SMILfonden, F.C. København og 3 stemningen fra Parken helt ind på Danmarks største hospital og giver børn og deres familier mulighed for at glemme sygdommen for en stund, når de i stedet kan give sig hen til den ægte stadionoplevelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


