500.000 akademikere om regeringsgrundlaget: Endelig tager vi et opgør med stress
2.6.2026 17:53:14 CEST | Akademikerne | Pressemeddelelse
Akademikerne har store roser til det nye regeringsgrundlag, som blandt andet lægger op til et opgør med den voksende stressepidemi og en styrkelse af konkurrenceevnen gennem ambitiøse investeringer i forskning og uddannelse.
På vegne af mere end 500.000 akademikere hilser Akademikernes formand, Tomas Kepler, det nye regeringsgrundlag velkommen.
”Jeg er ovenud begejstret. Ved første øjekast er det her det bedste regeringsgrundlag, vi har læst. Jeg har hænderne over hovedet i dag. Flot og ambitiøst. Men det må ikke kun blive fugle på taget. Det vil vi arbejde benhårdt på fra nu af,” siger Tomas Kepler.
Særligt fremhæver han, at regeringen endelig griber fat i dagsordenen om stress og styrket psykisk arbejdsmiljø:
”Jeg har længe råbt op om, at den stigende stressepidemi er et af de allerstørste samfundsproblemer i dag. Derfor er jeg naturligvis glad for, at regeringen vil nedbringe stress og samtidig anerkender, at vi skal løse problemet sammen med arbejdsmarkedets parter.”
Samtidig sætter regeringen enormt høje ambitioner for konkurrenceevnen gennem investeringer i forskning og uddannelse.
”Det er historisk, at der afsættes mindst 1 procent af BNP til forskning. Og samtidig vil regeringen arbejde på at tiltrække flere EU-midler. Fremtiden hviler på de kommende generationers skuldre, og derfor er det ekstremt positivt, at uddannelse, forskning og innovation prioriteres så højt,” siger Tomas Kepler, der også har rosende ord til overs for det gennemgående fokus på arbejdsmarkedets parter i regeringsgrundlaget.
”Jeg er stolt af, at regeringsgrundlaget tydeligt anerkender, at arbejdsmarkedets parter skal have en afgørende rolle i håndteringen af de store fremtidsudfordringer. Når vi skal løse de store spørgsmål om bl.a. AI, pension, stress og konkurrenceevne, skal løsningerne udvikles sammen med dem, der kender arbejdsmarkedet indefra,” siger Tomas Kepler.
Derudover ser Akademikerne også frem til, at regeringen inviterer til trepartsforhandlinger med henblik på en aftale om vilkår for pension og tilbagetrækning:
”Lige nu løber stigningen i pensionsalderen fra stigningen i levealderen, mens børnehavebørn i dag kan se frem til at gå på pension som 77-årige. Det er helt absurd. Derfor ser jeg frem til invitationen.”
Kontakter
Jens AlkjærPressechef
Presse
Om Akademikerne
Akademikerne er en partipolitisk uafhængig paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne repræsenterer pr. 1. januar 2026 ca. 528.000 medlemmer med en lang videregående uddannelse.
Akademikerne samarbejder med medlemsorganisationerne for at sikre et attraktivt akademisk arbejdsmarked. Akademikerne skal øge akademikernes indflydelse i samfundet.
Følg pressemeddelelser fra Akademikerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Akademikerne
Ny måling: Håndtering af stress halter på danske arbejdspladser17.10.2026 10:20:26 CEST | Pressemeddelelse
Mere end halvdelen af danske lønmodtager mener, at deres arbejdsplads skal blive bedre til at forebygge og håndtere stress, viser ny måling fra Megafon. “Det bliver endnu mere klart, at arbejdspladsen skal tage et større ansvar,” siger formand i Akademikerne Tomas Kepler.
En million danskere i job har et bekymrende højt stressniveau14.10.2026 17:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Flere danskere end hidtil påvist har et bekymrende højt stressniveau. Det fremgår af et bilag i ny rapport. ”Jeg er helt i chok over, hvor galt det står til,” siger Tomas Kepler, formand for Akademikerne.
Akademikerne: Finanslovsforslag tager hul på historisk indsats mod stress9.10.2026 08:01:33 CEST | Pressemeddelelse
Med etableringen af en ny forebyggelsesfond tager regeringen et vigtigt skridt mod at bremse den eskalerende stress. Men lader de unge og de nedslidte stå med regningen for andre politiske initiativer, mener formand for Akademikerne Tomas Kepler.
Ny undersøgelse: Halvdelen af privatansatte akademikere oplever nej til arbejdsgiverbetalt kompetenceudvikling – en stigning på 25 procent på fire år29.9.2026 16:40:26 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere privatansatte akademikere oplever, at arbejdsgiveren ikke finansierer deres kompetenceudvikling. Det viser en ny undersøgelse fra hovedorganisationen Akademikerne, der repræsenterer 28 fagforbund og en halv million akademikere.
Akademikerne: ”Regeringens beskæftigelseskrav kan ramme skævt og afholde unge fra at melde sig ind i fagbevægelsen”29.9.2026 00:07:02 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om et beskæftigelseskrav til arbejdsløse dimittender risikerer at være så svært at leve op til, at flere unge ikke bliver medlem af en a-kasse og et fagforbund. ”Det er en virkelig ærgerlig og uhensigtsmæssig slagside”, siger formand for Akademikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum