SMVdanmark til den nye regering: Nu skal bureaukratiet ned og iværksætteriet op
2.6.2026 10:47:24 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse
Danmark har fået en ny regering. Nu er det tid til at sætte turbo på arbejdet med at fjerne bureaukratiske byrder og skabe bedre vilkår for de mennesker, der starter og driver virksomhed. SMVdanmark peger på behovet for en iværksætterpakke 2.0 og et markant opgør med bøvl, byrder og bureaukrati.

Den nye regering har fået sit parlamentariske grundlag på plads og har gode muligheder for at skabe brede aftaler i Folketinget. Hos SMVdanmark er forventningen klar: Arbejdet med at styrke dansk erhvervsliv skal fortsætte med fokus på de små og mellemstore virksomheder.
"Danmark har brug for en regering, der tør tage fat på de problemer, som hver dag stjæler tid, penge og energi fra landets virksomheder. Bureaukratiet er efterhånden blevet så omfattende, at det hæmmer både vækst, investeringer og lysten til at starte virksomhed. Det er en bunden opgave for den nye regering at gøre op med det," siger Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark.
Nu skal der leveres på afbureaukratisering
Med finansloven for 2026 blev det besluttet at kortlægge den samlede byrde fra bureaukratiet. Men det skal omsættes til konkrete resultater, mener SMVdanmark:
"Den nye regering må og skal sætte turbo på det vigtige arbejde med at mindske de bureaukratiske byrder for dansk erhvervsliv. SVM-regeringen tog vigtige skridt i den rigtige retning, men vi har brug for både højere ambitioner, mere handling og højere tempo, hvis det for alvor skal gøre en forskel," siger Jakob Brandt.
Han peger på, at virksomhederne i stigende grad mødes af dokumentationskrav, indberetninger og kontrol, som fjerner fokus fra kunder, innovation og jobskabelse.
"Alt for mange virksomhedsejere oplever i dag, at de bruger mere tid på at være administratorer frem for iværksættere og ledere. Sådan skal det ikke være," siger Jakob Brandt.
Iværksætterpakke 2.0 bør være næste skridt
SMVdanmark opfordrer samtidig regeringen til hurtigt at tage fat på næste store reform af iværksætterområdet. Danmark har brug for flere virksomheder, der tør investere og skabe arbejdspladser. Derfor bør regeringen bygge videre på de tidligere initiativer og lancere en ambitiøs Iværksætterpakke 2.0.
"Vi har brug for, at flere danskere får mod på at starte virksomhed, og at flere af de virksomheder, der allerede er startet, får mulighed for at vokse sig større. Derfor håber vi, at regeringen hurtigt vil tage fat på en Iværksætterpakke 2.0, som kan gøre Danmark til et endnu bedre land at starte og drive virksomhed i," siger Jakob Brandt.
Han understreger, at stærke SMV'er er en forudsætning for både vækst og velfærd.
"Det er netop iværksætterne og de små og mellemstore virksomheder, der driver en stor del af den vækst og indtjening, som skal finansiere vores fælles velfærd og tryghed. Derfor er gode rammevilkår for SMV'erne ikke et særhensyn. Det er en investering i hele Danmark."
Kontakter
Jakob BrandtAdm. direktør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder

SMVdanmark er paraplyorganisation for brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og over 1.000 direkte medlemsvirksomheder. SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan. Læs mere på SMVdanmark.dk.
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
80 pct. af danskerne holder sommerferie i Danmark - lokale smagsoplevelser trækker10.6.2026 11:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af fem danskere holder hele eller dele af sommerferien i Danmark, og hver femte gør det for at støtte dansk turisme og lokale virksomheder. Det viser en ny analyse fra SMVdanmark, der peger på et stort potentiale for bl.a. destillerier, bryggerier og vingårde.
96 af 98 kommuner får færre unge de næste ti år: Truer især virksomheder uden for de store byer8.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark står til at miste omkring 66.000 unge frem mod 2036, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Udviklingen rammer over hele landet, men især i land- og udkantskommuner, hvor det vil forværre manglen på arbejdskraft.
Folkeskolen er i fagligt forfald og kommunale forskelle vokser: SMVdanmark med 10 forslag til en national redningsplan6.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere og flere elever forlader folkeskolen uden at bestå dansk og matematik. Samtidig vokser forskellene mellem kommunerne, viser beregninger fra SMVdanmark, der nu lancerer et nyt udspil med ti forslag til et målrettet kvalitetsløft af folkeskolen.
SMVdanmark om regeringsgrundlag: Færre byrder og lavere skat er rigtig godt nyt for danske virksomheder2.6.2026 16:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag indeholder flere markante initiativer, som kan styrke danske virksomheders konkurrenceevne. SMVdanmark glæder sig især over ambitionerne om færre administrative byrder, lavere selskabsskat, bedre adgang til kapital og en ny iværksætterpakke - og ser frem til samarbejdet.
SMVdanmark advarer om ny bureaukratibombe: Træk i håndbremsen28.5.2026 12:57:47 CEST | Pressemeddelelse
Nye emballageregler, der står til at træde i august 2026, er en bureaukratibombe, der vil skabe voldsomme byrder og store omkostninger for tusindvis af virksomheder. SMVdanmark opfordrer den fungerende miljøminister og den kommende regering til at arbejde for en udskydelse og sikre en model, der ikke pålægger SMV’er uforholdsmæssige administrative byrder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum