Sådan bevares historiske tekstiler – oplev det live på Koldinghus
29.5.2026 14:52:15 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
30. og 31. maj inviterer Koldinghus publikum indenfor i et arbejdsrum, som normalt er lukket for offentligheden. I Det Historiske Værksted kan gæster komme helt tæt på konserveringen af historiske tekstiler og møde fagfolkene bag arbejdet.

Arrangementet på Koldinghus tager afsæt i udstillingen Vævede mesterværker, der samler billedvævninger fra flere århundreder. Her får publikum mulighed for at se, hvad der sker bag kulissen, før værkerne hænger klar i udstillingen.
Tekstilkonservatorerne Merethe Kjeldgaard og Anna Sparr fra Den Kongelige Samling viser, hvordan skrøbelige tekstiler håndteres, stabiliseres og forberedes til udstilling. Gennem konkrete eksempler og materialer fra deres daglige arbejde får museets gæster indblik i de valg og overvejelser, der ligger bag konserveringen.
I løbet af dagen vil det være muligt at følge demonstrationer, undersøge materialer og komme tæt på de teknikker, der anvendes. Et digitalt mikroskop gør det muligt at se tekstile fibre i forstørrelse, og gæster kan selv mærke udvalgte materialer og få forklaret deres egenskaber.
Arrangementet giver et indblik i et specialiseret arbejde, der er afgørende for, at historiske tekstiler kan bevares og fortsat vises for publikum.
Åbent værksted: Vævede mesterværker
Tid: Lørdag 30. maj og søndag 31. maj, kl. 11.00–14.30
Sted: Det Historiske Værksted, Koldinghus
Pris: Adgang med entré til museet
Læs mere her: https://denkongeligesamling.dk/koldinghus/kalender/aabent-vaerksted-vaevede-mestervaerker/
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef
Den Kongelige Samling
Billeder




Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum