Følg strømmen – fjern batteriet
2.6.2026 11:34:43 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Selv små batterier kan skabe store brande: Ny fælles kampagne sætter fokus på de mange produkter, hvor du skal fjerne batterier, inden du sorterer dem.

Det tager kun få sekunder for dig at fjerne et batteri – men det kan gøre en kæmpe forskel for både miljøet og sikkerheden på genbrugspladser og affaldsanlæg.
Derfor opfordrer Redux – Affald og Genbrug dig og dine medborgere i Kolding Kommune til at huske at tage batterier ud af elektronik og apparater, inden I afleverer dem på genbrugspladsen.
Særligt gælder det for produkter med de såkaldte litiumbatterier. De udgør en stor miljø- og sikkerhedsmæssig risiko, hvis de ikke følger den rigtige affaldsstrøm videre i systemet. De kan nemlig bryde i brand, hvis de bliver beskadiget eller klemt sammen med andet affald.
Hvis det kan:
- sige bip
- vibrere
- oplades
- lyse
- varme
… så er der sikkert et batteri i.
Vidste du, at der også kan være batterier i…?
Der er batterier i mange af dine ting. Også nogle, du måske ikke er klar over.
- elcykler og løbehjul
- elektrisk værktøj: boremaskiner, skruemaskiner og stiksave
- elektronik: bærbare computere, smartphones og tablets
- haveudstyr: hækklippere og græstrimmere
- legetøj: fjernstyrede biler, elektriske legetøjsbiler og robotter
- husholdningsapparater: robotstøvsugere, ledningsfri støvsugere og genopladelige lamper
Redux oplever desværre jævnligt, at batterier og elektronik ender i det forkerte affald. Det kan skabe farlige situationer for medarbejdere på genbrugspladser, i skraldebiler og på sorteringsanlæg.
Når du tager batteriet ud og sorterer det som farligt affald, hjælper du med at passe på vores kolleger og forebygge brande i affaldet, siger Martin Bramsen, der er formand for Kolding Kommunes fem genbrugspladser.
Sådan afleverer du batterier
Små husholdningsbatterier og litiumbatter under 100 watt skal afleveres i den blå tønde ved bygningen til farligt affald på genbrugspladsen. Litiumbatterier over 100 watt skal afleveres som farligt affald. Begge dele kan også afleveres i den grå kasse til farligt affald, som du kan få hentet derhjemme.
Kan batteriet ikke tages ud, skal hele produktet sorteres som elektronik. Nogle ting sorteres dog ikke som farligt affald, selv om der er batterier i. Fx blinkesko til børn, der skal afleveres som småt elektronik og en el-cykel der skal afleveres som stort elektronik hvis batteriet ikke kan fjernes. Brug sorteringsguiden eller kontakt personalet på genbrugspladsen, hvis du er i tvivl.
Find sorteringsguiden og læs mere om farligt affald og sortering på:
www.kolding.dk/affald
Kontakter
Martin BramsenFormand for genbrugspladserne, Redux – Affald og Genbrug, Kolding Kommune
Tlf:+45 24 89 11 63martb@kolding.dkBilleder



Links
Om kampagnen
Kampagnen ”Følg strømmen – fjern batteriet” er en fælles kampagne, som renovationsselskaberne i Kolding, Vejle, Fredericia og Middelfart kommuner står bag.
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kolding stiller krav til håndværkere om bæredygtige løsninger8.7.2026 13:21:43 CEST | Pressemeddelelse
Ny håndbog fra Kolding Kommune omsætter bæredygtighed til konkrete krav i udbud – med fokus på genbrug, dokumentation og lang levetid i bygningsvedligehold.
Midlertidigt By-Lab åbner i Kolding bymidte2.7.2026 15:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Efter sommerferien bliver den tomme stueetage i Jernbanegade 5 midt i Kolding indrettet med et midlertidigt by-laboratorium. Her vil Kolding Kommune udstille, hvad der er på vej af omdannelser i byens indretning de kommende år
Overvældende interesse for indvielsen af Koldings store pumpesluse27.6.2026 15:52:34 CEST | Pressemeddelelse
Solen bagte fra en skyfri himmel og temperaturen var i den høje ende, men det afholdt ikke mindst et par tusinde borgere fra at lægge vejen forbi, da Kolding Kommune og BlueKolding lørdag indviede Danmarks største pumpesluse ved Kolding Å.
Ny minister indvier Danmarks største pumpesluse i Kolding26.6.2026 12:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks nye minister for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, står for den officielle indvielse, når Kolding Kommune og BlueKolding lørdag den 27. juni åbner Danmarks største pumpesluse-anlæg ved Kolding Å.
Socialøkonomisk Folkemøde i Kolding: Socialt ansvar er også arbejdskraft og god forretning25.6.2026 17:06:58 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. august inviterer Kolding til Socialøkonomisk Folkemøde. En dag hvor virksomheder, samarbejdspartnere, det kommunale Danmark og foreninger endnu engang kan netværke, suge inspiration til sig og få konkrete værktøjer med hjem til at tage socialt ansvar og samtidig styrke deres organisation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum