Berit Bjerre Handberg bliver ny cheflæge på Operation og Intensiv
29.5.2026 08:00:00 CEST | Regionshospitalet Gødstrup | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Gødstrup kan med glæde meddele, at fra 1.9. 2026 er Berit Bjerre Handberg ansat som cheflæge på Operation og Intensiv.

Berit Bjerre Handberg kommer fra en stilling som speciallæge i Bedøvelse og Operation på Aarhus Universitetshospital og kommer med 14 års ledelseserfaring på flere niveauer og i alt 11 års klinisk erfaring i anæstesiologi.
Efter mange år som leder, blandt andet som lægefaglig direktør i Det Grønlandske Sundhedsvæsen i 4 1/2 år og herefter knap to år som vicedirektør på Aalborg Universitetshospital, valgte Berit i 2025 en periode med, hvad hun kalder for en klinisk genoptræning. I den periode var Berit et par måneder forbi intensivbehandlingsafsnittet på Regionshospitalet Gødstrup og med den erfaring i bagagen siger hun:
- Jeg oplevede en afdeling med en meget stor vilje til at ville noget. En afdeling præget af energi, fællesskab og hjælpsomhed og med mange gode folk med drivkraft og styrke. Jeg ser frem til at være med til at udvikle og bygge videre på i et fællesskab, der er båret af en lyst til at ville samarbejde om at skabe et meningsfuldt arbejdsliv med mulighed for faglig og personlig udvikling.
Sundheds- og hospitalsledelsen på Regionshospitalet Gødstrup glæder sig til samarbejdet med Berit Bjerre Handberg som sammen med Shila Svoldgaard kommer til at stå i spidsen for en afdeling, hvor tværfaglighed og en stærk læringskultur er med til at inspirere og udvikle sammenhængskraften på vores hospital.
- Med Berit på vores ledelseshold er vi sammen rustet til, at Operation og Intensiv kan spille en central rolle i fremtidens sundhedsvæsen, hvor sundhedsreformen og udviklingen mod mere sammenhængende patientforløb stiller nye krav og ledelsesmæssige opgaver inden for tværfagligt samarbejde og helhedsorienteret blik på både somatisk og psykisk sygdom, siger sundheds- og hospitalsdirektør Lasse P. Hansen.
Privat er Berit Bjerre Handberg bosiddende i Hou ved Odder med sin familie. I øvrigt er hun opvokset i Uhre ved Brande og student fra gymnasiet i Ikast og er dermed kommet tilbage til hjemegnen.
Nøgleord
Billeder

Links
Om Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland. Hospitalet åbnede i februar 2022 og samler aktiviteterne fra de tidligere sygehuse i Herning og Holstebro. Hospitalet varetager regionale specialer og hovedfunktioner for ca. 300.000 borgere i den vestlige del af Region Midtjylland.
NIDO | center for forskning og uddannelse deler adresse med Regionshospitalet Gødstrup.
Regionshospitalet Gødstrup har godt 5000 fuldtidsansatte.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Gødstrup
7,2 mio. kr. til forskning i bedre pleje af intensivpatienter27.10.2026 08:49:26 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget 7,2 mio. kr. til et forskningsprojekt, der skal forbedre forholdene for kritisk syge patienter på intensivafsnit. Projektet ledes af Anne Højager Nielsen fra Regionshospitalet Gødstrup og Aarhus Universitet og skal blandt andet undersøge, hvordan man kan øge patienternes komfort og mindske risikoen for akut forvirring.
1000 borgerønsker skal nu forme sundhedstilbud i Vestjylland30.9.2026 15:02:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan vi skabe sundhed - tættere på dig? Det har været overskriften for tre borgermøder, som Sundhedsråd Vestjylland de seneste uger har afholdt. Her har 400 borgere delt mere end 1000 ønsker til fremtidens sundhedsvæsen.
Borgere får lettere adgang til høreapparatbehandling i Midt- og Vestjylland30.9.2026 12:28:34 CEST | Pressemeddelelse
I dag venter borgere op til et år på at få et høreapparat i det offentlige i Region Midtjylland, og efterspørgslen stiger. I alt fem nye hørebokse i Gødstrup, Holstebro og Viborg skal lette adgangen til behandling og imødekomme et voksende behov.
Pia Dalgaard bliver ny servicechef i Driftsafdelingen30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pia Dalgaard tiltræder den 1. november 2026 som ny servicechef i Driftsafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.
150 borgere til borgermøde i Herning gav Sundhedsråd Vestjylland lektier for23.9.2026 11:10:08 CEST | Pressemeddelelse
150 borgere gav mandag aften deres perspektiv på fremtidens sundhedstilbud. Forebyggelse, større lighed i sundhed og hjælp, der passer bedre ind i hverdagen, var centrale temaer, da Sundhedsråd Vestjylland inviterede til borgermøde i Herning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum