Sådan kommer Dana V til at fungere
28.5.2026 10:30:14 CEST | DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse
Danmark får i 2027 et nyt havforskningsskib: Dana V. Skibet skal operere i Arktis, hvor det er designet til at bevæge sig støjsvagt gennem isfyldte have. Det giver optimale betingelser for marin og maritim forskning og uddannelse i verdensklasse.

Når havforskningsskibet Dana V lægger fra land, bliver det en stort set lydløs begivenhed. Skibet, der bliver hele Danmarks platform for forskning, uddannelse og innovation inden for marine, maritime og geologiske discipliner, er tegnet af danske skibsdesignere på en måde, så det støjer mindst muligt.
Det understøttes af skibets to dieselelektriske motorer, der, i modsætning til traditionelle dieselmotorer i store skibe, larmer minimalt. Derudover sikrer en batteripakke, at skibets besætning kan koble fremdriften fra motor til batteri, hvis der er brug for absolut stilhed under sejladsen.
Ifølge skibsfører og sektionsleder ved DTU Aqua Jesper Sandager er det en fordel, når forskere og studerende skal tage prøver ombord og studere det liv, der udfolder sig under havets overflade.
”Jo mindre støj vi laver, jo bedre adgang har vi til livet under vand. Visionen for Dana V har været, at både mennesker og dyr skal trives på og omkring skibet, når det er på togt. Det tror vi på, er vejen til at opnå de bedste resultater,” siger han.
Et hjem væk fra hjem
Bag den vision ligger mange års idégenerering, planlægning og designproces, som har ledt til, at skibet i dag er under opførelse på værftet Construcciones Navales P. Freire, S.A., i Spanien.
”Det er stort, at vi er kommet så langt, og det bliver endnu større, når vi er klar til søsætning,” siger Jesper Sandager.
På grafikken neden for kan du se, hvordan Dana V er indrettet og læse mere om de særlige faciliteter ombord, der bidrager til at opfylde en vision om at skabe 'et hjem væk fra hjem'.
Infografik af Claus Lunau til fri afbenyttelse af pressen ved tydelig kreditering. Den interaktive version herunder kan embeddes via share-knappen i højre hjørne:
Ejerskabet af Dana V er hos DTU, men skibet vil kunne bruges af alle forskningsmiljøer i rigsfællesskabet, og de relevaInteraktiv infografik af Claus Lunau til fri afbenyttelse af pressen. Kan embeddes via share-knappen i højre hjørne.nte ministerier vil kunne se frem til at modtage data på bl.a. fiskebestande, havmiljø og marine ressourcer.
Holdet bag byggeprocessen ser også frem til at realisere en af skibets kerneopgaver: at uddanne morgendagens havforskere, geologer og maritime ingeniører.
”Med Dana V er der skabt en unik læringsplatform, hvor havet er lige uden for auditorievinduet, og de studerende kan tage prøver og lave laboratorietests ombord. Det er det optimale studie, hvis man drømmer om en fremtid inden for det marine og maritime felt,” siger Jesper Sandager.
Dana V afløser det nuværende havforskningsskib Dana IV og forventes leveret i efteråret 2027.
-
FAKTA:
Dana V i tal:
- Dana V bliver 70 meter langt. Det svarer til 2 x Rundetårn på langs.
- Skibet kommer til at veje 2.545 ton.
- Dana V er klassificeret som Polar Class 6, hvilket betyder, at det kan sejle hele året i opbrudt is eller i tyndere is, der måler op til 50 cm.
- Der er plads til 38 personer ombord. Herunder 18 personer i enpersoners-kahytter og 20 personer i topersoners-kahytter.
Finansiering:
Byggeriet af Dana V er blevet muligt med afgørende tilskud fra statens forskningsreserve og to afgørende donationer på 50 mio. kr. hver fra henholdsvis A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Aktieselskabet Dampskibsselskabet Orient’s Fond. Herudover medfinansiering fra DTU.
Lær mere om skibet her.
Nøgleord
Kontakter
Jesper SandagerSektionsleder, kaptajnDTU Aqua
Tlf:23653038jesand@aqua.dtu.dkDTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Billeder

DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Flere isbjerge ændrer livet i Arktis11.6.2026 13:14:44 CEST | Pressemeddelelse
Siden årtusindskiftet er antallet af isbjerge i Arktis accelereret. De transporterer sten og sedimenter langt ud i havet og skaber derved nye habitater på havbunden med stigende hast. Det viser et nyt studie i Nature, som også advarer om den voksende trussel, isbjergene udgør for skibsfarten.
Grønne korridorer åbner ruter til fossilfri skibsfart4.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grønne maritime korridorer vil gøre det muligt for skibe at tanke nul emissionsbrændstoffer og er et vigtigt skridt mod mere bæredygtig skibsfart. Men uden hurtigere udvikling af havneinfrastruktur risikerer omstillingen at gå i stå.
DTU: Ny regering giver forskning og teknologi en stærk rolle i Danmarks fremtid3.6.2026 15:39:07 CEST | Pressemeddelelse
Rektor på DTU ser meget positivt på den nye regerings ambitioner for uddannelse, forskning, teknologi og digitalisering.
Gratis værktøj afslører skjulte skibe i danske farvande3.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt onlineværktøj udviklet på DTU gør det muligt for alle at følge skibes vej rundt i de danske farvande - også fartøjer, der forsøger at skjule sig.
Modens kropssyn: Mangfoldigheden er steget, men idealet er uændret29.5.2026 13:45:51 CEST | Pressemeddelelse
Modebilledet fremstår mere mangfoldigt end nogensinde, men kropsidealet har ikke rigtigt ændret sig i de sidste 25 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum