Fire instruktører modtager Dreyer Prisen 2026
26.5.2026 16:03:01 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
Mathias Broe, Zinnini Elkington, Sylvia Le Fanu og Søren Peter Langkjær Bojsen modtager Dreyer Prisen 2026. Det er første gang, at prisen gives til fire instruktører.

Dreyer Prisen 2026 går til fire instruktører, der de seneste år har markeret sig med hver deres bud på, hvad dansk film kan være.
Årets modtagere er Mathias Broe, Zinnini Elkington, Sylvia Le Fanu og Søren Peter Langkjær Bojsen. Prisen blev overrakt tirsdag den 26. maj på Filmtaget på Det Danske Filminstitut.
Normalt gives Dreyer Prisen til en enkelt eller to filmkunstnere. I år har Carl Th. Dreyers Mindefond valgt at hædre fire instruktører, fordi flere nye navne ifølge fondens bestyrelse har sat et tydeligt præg på dansk film.
I motivationen fremhæver bestyrelsen de fire instruktørers forskellige tilgange til genre, stil, karakterer og fortællinger. De har blandt andet markeret sig med værker som 'Sauna', 'Det andet offer', 'Min evige sommer', 'Det store glitch/Paradisets børn' og YouTube-serien 'Den anden verden'.
“Fælles for disse fire nye stemmer i dansk film er, at man fornemmer en særlig og personlig tilgang til filmfortællingen. Der er noget på hjerte og noget på spil – og der er en insisteren på at bruge filmmediet til at fortælle om noget vigtigt med potentiale til at rykke ved noget i os som publikum,” lyder det i motivationen.
Fondens bestyrelse peger også på, at alle fire er kommet ind i branchen ad andre veje end den traditionelle vej fra Den Danske Filmskole, og at de har skabt værker på begrænsede budgetter.
Læs hele motivationstalen.
Dreyer Prisen gives til fortrinsvis yngre filminstruktører eller andre kunstnere i filmbranchen som anerkendelse af en fremragende kunstnerisk indsats.
Den uddeles af Carl Th. Dreyers Mindefond, hvis bestyrelse består af Eva Novrup Redvall og Johannes Riis fra Københavns Universitet samt Det Danske Filminstituts direktør Tine Fischer.
Faktaboks: Årets modtagere
Mathias Broe
Instruktør. Har blandt andet lavet 'Sauna', en kærlighedsfortælling fra det københavnske queer-miljø.
Zinnini Elkington
Instruktør. Har blandt andet lavet 'Det andet offer', om en læges vagt og et fejlskøn med fatale følger.
Sylvia Le Fanu
Instruktør. Har blandt andet lavet 'Min evige sommer', om en ung kvindes afsked med sin mor.
Søren Peter Langkjær Bojsen
Instruktør. Har blandt andet lavet 'Det store glitch/Paradisets børn' og YouTube-serien 'Den anden verden'.
Faktaboks: Om Dreyer Prisen
Dreyer Prisen uddeles af Carl Th. Dreyers Mindefond.
Prisen gives til fortrinsvis yngre filminstruktører eller andre kunstnere i filmbranchen som anerkendelse af en fremragende kunstnerisk indsats.
Fondens bestyrelse består af Eva Novrup Redvall og Johannes Riis fra Københavns Universitet samt Det Danske Filminstituts direktør Tine Fischer.
Blandt de seneste modtagere af Dreyer Prisen er Ulaa Salim, Lea Glob, Ali Abbasi og DOGME 25-skaberne May el-Toukhy og Isabella Eklöf (se alle tidligere prismodtagere).
Læs mere om Carl Th. Dreyer på www.carlthdreyer.dk.
Nøgleord
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder

Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Tre danske film nomineret til European Film Awards14.11.2026 11:13:24 CET | Pressemeddelelse
May el-Toukhys ’Kvinde ukendt’ er nomineret til tre priser ved European Film Awards, herunder hovedprisen for bedste europæiske film. Samtidig er Mads Mengels ’Gæsten’ og Marlene Emilie Lyngstads ’Cute’ begge nomineret til prisen for bedste debutfilm. Vinderne kåres den 16. januar 2027 i Athen.
Christoffer Guldbrandsen modtager Roos Prisen 202627.10.2026 17:47:22 CET | Pressemeddelelse
Christoffer Guldbrandsen modtager Roos Prisen 2026 for sine dokumentarfilm om politisk magt og sit mod til at fortsætte, også når projekterne har store personlige omkostninger.
Kom igennem novembermørket med Nordisk lys5.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev minikoncert med Trine Dyrholm og mød Aaja Chemnitz, Dag Johan Haugerud, Kristian Leth og mange flere, når den nye filmfestival Nordisk lys inviterer til film, musik, samtaler og fællesskab i biografmørket. Det foregår i Cinemateket 19.-22. november.
Danmarks Oscar-kandidat: Kvinde ukendt25.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Oscar 2027. Den danske Oscar-komité har valgt May el-Toukhys ‘Kvinde ukendt’ som årets danske Oscar-kandidat i kategorien ’International Feature Film’.
Fra spanskrør og skråskrift til iPad og PISA23.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Gå på jagt efter film fra din gamle skole på et interaktivt landkort. Det Danske Filminstitut kortlægger 100 års skoleliv på film og stiller spørgsmålet: Hvad bragte skolen herhen, hvor den er i dag?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum