Nykøbing kan få nyt kvarter med 160 boliger
26.5.2026 09:48:23 CEST | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Teknik-, Natur- & Miljøudvalget har sendt et forslag i høring, der kan bane vejen for 130 rækkehuse og 30 parcelhuse nord for Pandebjergvej i Nykøbing F.

Et nyt boligkvarter nord for Pandebjergvej i Nykøbing F er rykket et skridt nærmere. Det sker efter at Teknik-, Natur- & Miljøudvalget har sendt et forslag til en lokalplan for kvarteret i høring.
Hvis planen bliver vedtaget, kan der opføres 160 nye boliger i området ved godset Ny Kirstineberg.
“Den tætte kobling til omgivelserne ved Ny Kirstineberg Gods giver projektet en stærk identitet, og samtidig åbner variationen mellem rækkehuse og parcelhuse for et kvarter, der kan favne mange forskellige beboere og boligbehov. Det er et ambitiøst projekt, og vi ser det i udvalget som en stor mulighed for at løfte hele den nordlige del af byen,” siger formand for udvalget Henrik Høegh-Andersen.
Grønt område med flere boligtyper
Lokalplanen giver mulighed for op til 130 rækkehuse og 30 parcelhuse. Rækkehusene opdeles i mindre klynger med op til 10 boliger, som skal styrke det nære fællesskab.
Ifølge planen skal området udvikles som et grønt og sammenhængende kvarter, hvor byggeriet tilpasses landskabet og omgivelserne. Der er samtidig tænkt løsninger til håndtering af regnvand ind fra starten.
“Der er et stort potentiale i at udvikle et nyt boligkvarter her, og planerne peger allerede på et projekt med både kvalitet og karakter. Samtidig er det vigtigt for os i udvalget at få et bredt indtryk af, hvordan forslaget opleves lokalt. Når et område udvikler sig, påvirker det naturligt hverdagen for dem, der bor der i forvejen – og derfor lægger vi vægt på at lytte til naboernes perspektiver, så det nye kvarter kan falde så godt ind i omgivelserne som muligt,” siger næstformand i udvalget Annemette S. Johnsen.
Høring
Forslaget er i høring frem til 8. juni. Høringssvar kan sendes via: www.guldborgsund.dk/nykirstinebergkvarteret.
Når høringen er slut, gennemgås svarene, før lokalplanen sendes til endelig politisk behandling i efteråret.
Nøgleord
Kontakter
Henrik Høegh-AndersenFormand, Teknik-, Natur- & Miljøudvalget
Tlf:20412354by-hha@guldborgsund.dkAnnemette S. JohnsenNæstformand, Teknik-, Natur- & Miljøudvalget
Tlf:2518 1863byasj@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Storstrømmens broløb samlede tusindvis til historisk løbefest9.6.2026 15:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af løbere, frivillige og tilskuere skabte søndag en folkefest omkring Storstrømmens Broløb og den sidste store løbeoplevelse over både den gamle Storstrømsbro og den nye Dronning Margrethe II’s Bro.
Guldborgsund Kommune forlænger og udvider samarbejdet med UCE om undervisningsforløb til folkeskoleelever3.6.2026 08:38:22 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune fortsætter succesfuldt samarbejde med UddannelsesCenter Sydøstdanmark (UCE), der siden 2017 har givet folkeskoleelever i 4., 5. og 7. klasse praksisnære undervisningsforløb inden for natur og teknologi, håndværk og design, bæredygtighed og grøn omstilling. Aftalen forlænges nu i yderligere tre år.
Forfatter Anne Sofie Hammer inspirerede skoleelever til sommerens læsning2.6.2026 14:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Som optakt til den landsdækkende læsekampagne ’Sommerbogen’ havde Hovedbiblioteket i Nykøbing F i dag besøg af den populære børnebogsforfatter Anne Sofie Hammer.
Ny plan for en mere levende bymidte27.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet har netop sendt en ny lokalplan for Nykøbing bymidte i høring. Planen skal gøre det enklere at bruge og udvikle bymidten ved blandt andet at give plads til flere boliger og styrke både handel og hverdagsliv. Der inviteres til borgermøde 4. juni.
Udvalg får præsenteret forslag til ny fordeling af folkeskolernes midler22.5.2026 11:03:33 CEST | Pressemeddelelse
Administrationens oplæg til en ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne bliver nu forelagt Børne- & Skoleudvalget. Politikerne skal beslutte, om forslaget til en ny model skal sendes i høring hos skolebestyrelser og de faglige organisationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum