Gigt koster årligt 33.000 årsværk

33.000 færre i arbejde hvert år. I fuldtidsstillinger. Det er, hvad gigt koster Danmark i mistet arbejdsudbud. 

Det viser helt nye beregninger fra Kraka Economics, som er lavet for Gigtforeningen. Og det på et tidspunkt, hvor manglen på arbejdskraft bliver udråbt til at være ét af samfundets helt kritiske udfordringer.

"Gigt er et område med store negative konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet. Der er et uforløst potentiale ved at gøre en større indsats for mennesker med gigt. Vi snakker om at hente 1.600 ekstra årsværk og en nettogevinst på omkring 100 mio. kr. om året. Alligevel har gigtområdet ikke fået det løft, vi har set på fx hjerte- og kræftområdet,” siger Peter Mogensen, stifter af den samfundsøkonomiske tænketank Kraka.

”Det er virkelig svært at forklare, hvorfor vi ikke allerede er i gang," konstaterer Peter Mogensen.

Også den tidligere overvismand, Michael Svarer, deler Kraka-direktørens pointe.

”Det kan være en god investering,” siger Aarhus-professoren i nationaløkonomi.

”Det er generelt vanskeligt at dokumentere effekterne ved forebyggelse, men Krakarapporten viser, at forebyggelse og behandling på gigtområdet kan være en god investering,” siger Michael Svarer.

Kraka-undersøgelsen hedder ’Tabte arbejdsår ved gigtsygdomme - Potentialer ved bedre behandling og forebyggelse’. Det store tab af årsværk skyldes øget sygefravær blandt gigtramte og en lavere beskæftigelsesgrad – eksempelvis når mennesker med gigt må gå på førtidspension eller seniorpension. Tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at tæt hver anden på seniorpension har en gigtsygdom.

Kraka-rapporten rummer også opløftende beregninger af, at det kan svare sig, hvis samfundet sætter ind med målrettede indsatser. Ved systematisk at tilbyde gigtramte træning og patientuddannelse hos fysioterapeuter siger rapporten, at man om året vil kunne øge arbejdsudbuddet med 1.600 årsværk. Og det økonomiske regnestykke giver ifølge Kraka mening.

”Regnestykket går i kroner og ører i plus. Selvom det selvfølgelig koster at tilbyde træning og patientuddannelse, så sparer man flere penge på grund af færre sygedage og færre på overførselsindkomster,” udtaler Peter Mogensen fra Kraka.

Nettogevinst på 98 mio. kroner

Rapportens slår fast, at nettogevinsten årligt ville være 98 mio. kr. ved en målrettet indsats.

”Rapporten viser entydigt, at det kan svare sig at sætte ind med indsatser for mennesker med gigt. Ikke nok med, at tusinder af mennesker ville få et bedre liv, men det ville også økonomisk give et overskud i vores samfundsøkonomi. Derfor bør Kraka grundige rapport helt åbenlyst få politikerne til at få lavet en national handlingsplan på gigtområdet,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

”Vi kunne helt banalt begynde med, at man som gigtpatient systematisk får tilbudt træning, fysioterapi og det, vi kalder patientuddannelse, hvor man lære at håndtere sine smerter. Vel og mærke uden egenbetaling. Krakas beregninger viser, at det ville kunne fastholde flere på arbejdsmarkedet,” tilføjer hun.

De fire største byer står ifølge Kraka for langt hovedparten af tabte årsværk. Københavns kommune har flest tabte årsværk med 2.343, Aarhus 1.527, Odense 1.055 og Aalborg 981.

Krakas undersøgelse giver samtidigt et nyt overblik over, hvor sygdommen fylder mest i landet – målt på andel af befolkningen. Den viser markante geografiske forskelle i forekomsten af gigtsygdomme på tværs af landet.

Andelen af borgere med gigt på Langeland er næsten tre gange så høj som i København. På Langeland har 18,9 procent af borgerne gigt, mens det i København kun er 6,6 procent.