DSK - De Samvirkende Købmænd

Tysk dom kan ramme grænsehandlen hårdt

20.5.2026 19:38:23 CEST | DSK - De Samvirkende Købmænd | Pressemeddelelse

Del

En ny dom fra forvaltningsdomstolen i Slesvig fastslår, at pantpligten også gælder danske kunder i de tyske grænsebutikker.

Bagagerum fyldt med varer købt syd for den danske grænse.
Bagagerum fyldt med varer købt syd for den danske grænse.

Domstolen har samtidig pålagt myndighederne at kontrollere, om reglerne bliver overholdt.

"Det her er en meget principiel og vigtig dom. Når tyske butikker sælger drikkevarer i Tyskland, skal de naturligvis følge de samme pantregler over for danske kunder som over for alle andre," siger adm. direktør i De Samvirkende Købmænd (DSK), Jannick Nytoft.

DSK vurderer samtidig, at dommen kan få mærkbar betydning for grænsehandlen, som samlet set nu udgør op imod 9 mia. kr. årligt alene for dagligvarer.

Hvert år hjemtager danskerne samtidig mere end 500 millioner dåser fra Tyskland til Danmark. Det betyder enorme mængder unødig transport frem og tilbage over grænsen alene for at udnytte afgifts- og pantsystemer. Det belaster både klimaet, miljøet og infrastrukturen – og står i skærende kontrast til ambitionerne om mere bæredygtig adfærd og mindre CO₂-udledning.

"Dommen sender et klart signal om, at de særlige konstruktioner omkring pantfri grænsehandel ikke nødvendigvis holder juridisk. Det kan både styrke danske butikker og være med til at reducere den meget omfattende og miljøbelastende transport af drikkevarer og emballage over grænsen," siger Jannick Nytoft.

Dommen kan ankes inden for fire uger af f.eks. grænsebutikkerne.

Kontakter

Om De Samvirkende Købmænd

Vi passer godt på de danske købmænd.

Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.

De Samvirkende Købmænd (DSK) er brancheorganisation for knap 1.500 købmænd i både Danmark og Grønland. Medlemmerne omfatter MENY, SPAR, Min Købmand og LetKøb samt REMA 1000, 7-Eleven, Løvbjerg Supermarked, ABC Lavpris, Circle K, Q8 og Alma. Dertil kommer grossisterne Dagrofa Foodservice og REMA distribution samt de to grønlandske medlemmer som er Pisiffik og Pilersuisoq. Udgangspunktet er, at sammen står vi stærkere!

Vi arbejder politisk for bedre vilkår for de danske købmænd, hvor vi løbende formår at skabe resultater til gavn for de mange engagerede købmænd rundet om i landet. Takket være sammenholdet om en stærk brancheorganisation har DSK mulighed for at påvirke politiske forhandlinger om bl.a. butikstyveri, grænsehandel, fødevarelovgivning, afgifter, planlov osv.

Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye