Kongeåstien er nu komplet: 12 kilometer vandrerute indviet ved Vamdrup
20.5.2026 18:40:47 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Der var stor opbakning til indvielsen af de to sidste etaper af Kongeåstien i dag med mere end 150 deltagere. De to etaper går fra kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen til åens udspring i Gåskær sydøst for Vamdrup.

Med hyldestsang til Kongeåen, taler og vandretur på en lille bid af Kongeåstien blev de sidste to etaper af Kongeåstien fejret og officielt åbnet sammen med borgere, lodsejere, entreprenører og spejdere.
De to nye etaper føjer 12 km trampesti til det eksisterende stiforløb gennem Vejen og Esbjerg Kommuner og fuldender dermed Kongeåstiens forløb fra Vamdrup til Vadehavet. Vandrere vil således kunne følge Kongeåstien ad 71 km sammenhængende sti – fra udspringet ved Farrislund i Gåskær gennem den fredede ådal til Kongeåslusen og udløbet i Vadehavet.
Den A.P. Møllerske Støttefond har bidraget med 2 millioner kroner til etablering af stien i Kolding kommune, og har således støttet det samlede Kongeåsti-projekt med godt 16 millioner kroner.
Borgmester Jakob Ville glæder sig over de nye muligheder, som den nyeste del af Kongeåstien er med til at skabe.
– Der er ingen tvivl om, at Kongeåstien er en attraktion, der kommer til at tiltrække gæster fra både nær og fjern. Men først og fremmest håber jeg, at de nye etaper bliver til gavn for borgerne i Vamdrup, der har fået helt nye muligheder for at opleve områdets fantastiske, bynære natur, fortæller Jakob Ville og tilføjer:
– Jeg vil gerne sende en stor tak til Den A.P. Møllerske Støttefond for at donere midler til arbejdet, til initiativgruppen bag Kongeåstien og ikke mindst til KFUM-spejderne i Vamdrup og de øvrige lodsejere, som lægger jord til stien.
Også Sigfred Søndergård fra initiativgruppen glæder sig over, at arbejdet med at etablere Kongeåstien i Kolding Kommune er i mål.
– At det er lykkedes at få stien etableret skyldes i høj grad et godt samarbejde mellem Kongeåmuseet, Vamdrup Byforum og Kolding Kommune samt velvilje fra de lodsejere, der lægger jord til stien. Jeg håber, at der er mange, der vil bruge stien både til korte og længere ture og få glæde af de nye faciliteter langs stien, siger Sigfred Søndergård.
Den nye strækning følger den samme designlinje som den øvrige sti med etablering af broer, gangbroer over våde områder og opholdspladser. Det samme gør den nyanlagte shelterplads ved spejdercenteret, med toiletfaciliteter, vandpost, borde og bænke, som forventes at skabe stor glæde blandt stiens brugere.
Fakta op Kongeåsti-projektet
Den nu færdiggjorte Kongeåsti strækker sig fra Vadehavet til udspringet sydøst for Vamdrup og består af i alt 71 km trampesti.
Der er samlet set 10 etaper med længder fra 4 til 11 km og 5 rundture på mellem 1,3 og 6 km.
Se mere på hjemmesiden kongeaastien.dk På hjemmesiden kan du også finde et kort, information om natur og kultur, praktiske tips, m.m.
De to nye etaper i Kolding kommune er i alt 12 km med start fra p-pladsen ved siden af ejendommen på Røddingvej 18 i Vamdrup
Ruten kan give våde fødder i perioder med meget regn.
Vær opmærksom på, at det er ikke tilladt at gå med hund eller cykle på Kongeåstien af hensyn til lodsejerne, der lægger jord til stien.
Kontakter
Alma Skjold KnudsenProjektleder
Tlf:21 29 74 99almkn@kolding.dkBilleder



Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
3.000 koldingensere klar til lokale Royal Run-løb20.5.2026 10:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run-stemningen lever i den grad i Kolding, selvom kommunen ikke er værtsby i år. Faktisk forventes op mod 3.000 børn og voksne at deltage i lokale Royal Run-løb.
Kolding Kommunes dagtilbud fastholder høj kvalitet12.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning viser høj trivsel blandt børn i Kolding Kommunes dagtilbud og positiv udvikling i læringsmiljøerne.
Nikolaj Kirk, grønne hacks og en hulens masse plast: Kom til Repair & Remake Festival i Kolding8.5.2026 13:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan laver du mad med færre rester? Kan gamle grøntsager blive til kunst? Og hvad kommer vi egentlig til at spise i fremtiden?
Trivslen blandt elever i Kolding Kommunes folkeskoler stiger og ligger fortsat over landsgennemsnittet7.5.2026 12:59:25 CEST | Pressemeddelelse
Den nationale trivselsmåling 2026 viser, at eleverne i Kolding Kommunes almene folkeskoler fortsat trives godt. Andelen af elever med høj generel trivsel er steget fra 89,1 procent i skoleåret 2024/25 til 89,6 procent i 2025/26. Dermed ligger Kolding fortsat over landsgennemsnittet, som i samme periode er steget fra 87,4 procent til 88,1 procent.
Hjertezone har skabt tryghed på skolevej5.5.2026 14:02:25 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever på Sdr. Vang Skole i Kolding går eller cykler til skole efter et forsøg, hvor adgangen for biler er begrænset omkring skolen på hverdagsmorgener. Erfaringerne er så gode, at politikerne nu har besluttet at gøre den såkaldte hjertezone permanent i en lettere justeret udgave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum