All Things Live ApS

Den virale rapstjerne bbno$ gæster Store VEGA

21.5.2026 11:00:00 CEST | All Things Live ApS | Pressemeddelelse

Del

Den canadiske rapper, sangskriver og internetpioner kommer til Danmark 12. august med The Internet Explorer Tour.

Den virale rapstjerne bbno$ besøger VEGA 12. august
bbno$ // Robert Dening

Fra TikTok og memes til udsolgte venues verden over — bbno$ har på få år udviklet sig fra internet-outsider til et af de mest genkendelige navne i den moderne online-rapscene.
Efter et bragende udsolgt show på Lille Vega i 2022 og to udsolgte koncerter i Pumpehuset sidste år vender han nu tilbage til København med sin største turné til dato.

bbno$ debuterede på SoundCloud i 2016, og siden da har den 30-årige rapper fået et ry
for at være en af de mest opfindsomme og originale hiphop-artister derude.
Med syv album og flere hundrede millioner streams på tværs af verden,
har han i den grad sat sit præg på popkulturen. Det har resulteret i udsolgte turnéer
i Nordamerika, Europa, Australien og Kina.

Han slog for alvor igennem med det globale hit ”Lalala”, som eksploderede online i 2019, og siden er blevet streamet milliarder af gange på tværs af platforme. I stedet for at forsvinde som endnu et kortlivet internetfænomen byggede han videre med hits som ”edamame”, ”it boy” og ”lil freak” — tracks drevet af skæve flows, humoristiske punchlines og beats,
der er umulige at stå stille til.

Hans musikunivers balancerer mellem rap, meme-kultur og internetkaos, men live er bbno$ samtidig blevet kendt som en kompromisløs entertainer med et publikumsshow,
der føles lige så meget som en fest som en koncert.

Bag den humoristiske facade gemmer sig samtidig en artist med et imponerende internationalt reach. bbno$ har optrådt på både Coachella og amerikansk late night-tv hos Jimmy Kimmel, samarbejdet med profiler som Yung Gravy og opbygget en loyal global fanbase gennem konstant online tilstedeværelse og kreative virale kampagner.

Publikum kan forvente et show fyldt med kaotisk energi, humor, gigantiske hooks og den særlige internet-absurdisme, der har gjort bbno$ til et globalt kultnavn blandt mange fans.

BBNO$ - INTERNET EXPLORER TOUR
12. AUGUST 2026 – STORE VEGA, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 22. MAJ 2026 KL. 11.00
BILLETPRISER FRA: 345,- (PLUS GEBYR)
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den virale rapstjerne bbno$ besøger VEGA 12. august
bbno$
// Robert Dening
Download
bbno$ indtager VEGA 12. august
bbno$
// Robert Dening
Download

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye