Henrik Plougmann Olsen bliver nyt bestyrelsesmedlem på Københavns Universitet
22.5.2026 12:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Med erfaring fra flere store offentlige selskaber indtræder Henrik Plougmann Olsen i Københavns Universitets bestyrelse som eksternt medlem fra 1. juli 2026. Han kommer med særlige kompetencer inden for byudvikling, infrastruktur og offentlig styring, som bliver vigtige i de kommende år.

Københavns Universitet udpeger Henrik Plougmann Olsen som nyt medlem af universitetets bestyrelse for en fireårig periode.
Henrik Plougmann Olsen har de seneste fire år været administrerende direktør i forsyningsselskabet HOFOR. Inden da har han været administrerende direktør i Metroselskabet, Hovedstadens Letbane og direktør i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Han er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet.
”Københavns Universitet er en utrolig vigtig og spændende institution i vores samfund, som ikke alene er med til at uddanne fremtidige generationer. Universitetet er også central i at generere viden, som spiller en vigtig rolle i samfundsdebatten, udviklingen af samfundet, og når det kommer til at skabe vækst og arbejdspladser,” siger han.
Det er KU’s udpegningsudvalg, der har udpeget på Henrik Plougmann Olsen, som i forvejen har været tilknyttet universitet gennem forskellige poster. Blandt andet som medlem af Københavns Universitets Repræsentantskab, som medlem af Det Samfundsvidenskabelige Fakultets Advisory Board og som formand for aftagerpanelet på Institut for Statskundskab.
”Jeg ser frem til at skulle arbejde med alt fra de studerendes trivsel til universitetets mål for grøn omstilling. Jeg kender til nogle af de udfordringer, universitetet står over for med et sænket optag og en kandidatreform, som skal udføres. Dem glæder jeg mig til at være med til at løse på en ansvarlig måde,” fortæller Henrik Plougmann Olsen.
Store strategiske beslutninger i sigte
I de kommende år står Københavns Universitet over for vigtige strategiske beslutninger om udvikling af campusområder og bygningsmasse.
Derfor har det været vigtigt at styrke bestyrelsens samlede kompetencer, lyder det fra bestyrelsesformand Merete Eldrup, som også er formand for udpegningsudvalget.
”Vi har haft et særdeles stærkt ansøgerfelt, og i udvælgelsen har vi haft fokus på, hvordan bestyrelsen samlet set bedst matcher universitetets aktuelle strategiske udfordringer. Henrik Plougmann Olsen kommer med solid ledelseserfaring og særlige kompetencer inden for byudvikling og håndtering af komplekse bygningsporteføljer, som er centrale for KU i de kommende år. Vi glæder os meget til at byde ham velkommen i bestyrelsen,” lyder det fra Merete Eldrup.
Bestyrelsen fastlægger som universitetets øverste myndighed retningslinjerne for universitetets organisation, langsigtede virksomhed og udvikling.
Henrik Plougmann Olsen afløser Birgitte Vedersø, som har været medlem af bestyrelsen siden 2018 og derfor ikke kan genudpeges.
Bestyrelsen består af i alt seks eksterne medlemmer og fem interne medlemmer. Pr. 1. juli 2026 er følgende i bestyrelsen: Merete Eldrup, Jan S. Hesthaven, Lars Rasmussen, Ulla Tofte, Ulrik Vestergaard Knudsen, Henrik Plougmann Olsen, Pia Quist, Jesper Grodal, Dorte Brix, Dogukan Jesper Gür, og Emma Due.
***
KU's udpegningsudvalg 2025 – 2029 består af:
- Formand: Bestyrelsesformand Merete Eldrup, udpeget i kraft af hendes rolle som bestyrelsesformand
- Dorthe Mikkelsen, professionelt bestyrelsesmedlem, udpeget af KU's repræsentantskab
- Kristina Jaepelt, director Novonesis, udpeget af KU's repræsentantskab
- Thea Larsen, Chair GS Committee 'New technologies and artificial intelligence', Innovation Fund Denmark, udpeget af KU's repræsentantskab
- Torben Jensen, Forbrugerombudsmand, udpeget af KU's repræsentantskab
- Poul Erik Jørgensen, Fhv. landbrugsdirektør i Nykredit, udpeget af KU's repræsentantskab
- Jesper Grodal, professor, udpeget af KU's bestyrelse
- Ulla Tofte, museumsdirektør, udpeget af KU's bestyrelse
- Emma Due, KU-studerende, udpeget af KU's bestyrelse
Nøgleord
Kontakter
Amalie Viktoria GammelgaardKU Kommunikation, Presse
Tlf:+45 93 51 60 67amalie@adm.ku.dkLinks
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Hvorfor er unges søvn og mentale helbred så dårligt? Forskere peger på ’onde spiraler’ som mulig årsag21.5.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie fra Københavns Universitet kortlægger komplekst netværk af faktorer, der potentielt fastholder unge voksne i dårlige søvnmønstre og mental mistrivsel. Forskningen bruges allerede til at lave målrettede indsatser for unge i en kommune.
Forskere opdager en ny mekanisme, som kan udløse koraldød, når havet bliver varmere21.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at hedebølger i havet kan påvirke mikroskopiske, bevægelige strukturer på tropiske korallers overflade, som hjælper dem med at få tilstrækkelig ilt. Når havvandets temperatur overskrider en kritisk tærskel, kollapser denne iltforsyning, hvilket øger risikoen for koraldød.
Warming oceans can disrupt coral oxygen supply and trigger coral death21.5.2026 06:00:00 CEST | Press release
A new study from the University of Copenhagen shows that marine heatwaves can disrupt microscopic moving structures on the surface of reef-building corals that support their oxygen uptake. When seawater temperature crosses a critical threshold, this oxygen supply mechanism collapses, increasing the risk of coral death.
Digital platform halverer skilsmissebørns mistrivsel20.5.2026 10:01:08 CEST | Pressemeddelelse
En digital løsning udviklet af forskere fra Københavns Universitet hjælper børn og unges mentale sundhed efter forældrenes skilsmisse, viser nyt studie. Antallet af konflikter i familien reduceres også, og flere kommuner har allerede taget løsningen i brug.
Nye algoritmer kan mindske polarisering på sociale medier18.5.2026 09:15:32 CEST | Pressemeddelelse
De algoritmer, som styrer vores nyhedsfeed på sociale medier som Facebook og X, kan gøre os mere politisk polariserede og give os et skævt billede af virkeligheden. Men et nyt studie fra Københavns Universitet viser, at selv små ændringer i den måde, opslag sorteres på i vores feed, kan øge både fælles forståelse og faktuel viden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum