Andel Energi

Andel Energi leverer tilfredsstillende årsresultat

21.5.2026 09:00:00 CEST | Andel Energi | Pressemeddelelse

Del

Danmarks største energiselskab, Andel Energi, præsenterer i dag årsresultat for 2025. Det samlede årsresultat lander på 66,5 mio. kroner. Samtidig har Andel Energi kundetilgang på både erhvervsløsninger og grønne løsninger samt generelt stigende kundetilfredshed.

Andel Energi kommer ud af 2025 med et årsresultat på 66,5 mio. kroner efter skat og kapitalandele.
Andel Energi kommer ud af 2025 med et årsresultat på 66,5 mio. kroner efter skat og kapitalandele.

Andel-koncernens datterselskab, Andel Energi, der med ca. 1,2 mio. kundeforhold er Danmarks største energiselskab, kan i dag offentliggøre sit 2025-regnskab, der viser en solid fremgang i indtjening. Resultatet før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) lander på 42,5 mio. kroner, hvilket er en stærk fremgang fra 2024, der var positivt påvirket ekstraordinære engangsindtægter.

Yderligere er det første gang siden tiden før energikrisen i 2022, at Andel Energi lander et positivt resultat før skat og kapitalandele. Det lander på 22,8 mio. kroner.

”Vi leverer et tilfredsstillende årsresultat i et stadig mere konkurrenceintensivt marked. Der er især tre faktorer, der skaber det gode resultat; en stærk intern indsats i forhold til en mere effektiv forretning, massivt fokus på kunder og kundeløsninger samt flere vellykkede lanceringer af nye tiltag og produkter,” siger Marlene Holmgaard Fris, adm. direktør i Andel Energi.

Det samlede årsresultat efter skat og kapitalandele lander på plus 66,5 mio. kroner. Det sker på baggrund af en nettoomsætning på i alt 5,6 mia. kroner.

Grønne løsninger og kundetilgang

Udover et tilfredsstillende årsresultat kan Andel Energi se tilbage på 2025 med flere nye lanceringer og stigende tilfredshed blandt både kunder og medarbejdere.

”Vi har i 2025 haft fokus på nye grønne løsninger, der gør både hverdagen og de grønne valg, lettere for vores kunder, og det kvitterer kunderne for. Flere undersøgelser, både interne og eksterne, viser en stigende kundetilfredshed. Det er enormt positivt, at vi formår at hæve både indtjening og kundetilfredshed på samme tid,” siger Marlene Holmgaard Fris.

Andel Energi har i løbet af 2025 lanceret en række nye produkter og løsninger, der har resulteret i en fornuftig kundetilgang både blandt erhvervskunder og på de nye grønne løsninger.

”Som det første større energiselskab i Danmark lancerede vi i november Hjemmebatteri som en plug’n’play-løsning, der giver danskerne mulighed for at udnytte de svingende elpriser og købe strømmen billigt og dermed skære toppen af el-regningen. Salget af hjemmebatterier er gået overraskende godt,” siger Marlene Holmgaard Fris.

Marlene Holmgaard Fris peger også på succesen med digitale energibalancerings-løsning Flex Platform, der kan balancere kundernes elforbrug som virtuelle batterier, som en del af forklaringen på Andel Energis positive udvikling i 2025.

Klar til fusion

Andel Energi forventer, at man kommer ud af regnskabsåret 2026 med et resultat før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) resultat på mellem 80 og 100 mio. kroner.

”Vi har i 2025 haft mange relevante og fremtidsrettede lanceringer. Sammenholdt med et solidt økonomisk fundament og en sund forretning, står Andel Energi derfor godt rustet til den kommende fusion med vores to søsterselskaber i Andel-koncernen, Clever og Watts. En fusion, der efter planen bliver en realitet i 2027, og derfor er et fokusområde i 2026,” siger Marlene Holmgaard Fris.

  

NØGLETAL 2025
Nettoomsætning 5.607
Årets resultat efter skat og kapitalandele 66,5
Resultat før renter, skat, af- og nedskrivninger (EBITDA) 42,5
Resultat før skat og kapitalandele 22,8
Egenkapital 2.891
Beløb i mio. kr. 

 -

TILTAG OG LANCERINGER I 2025
Lancering af hjemmebatterier
Som det første store energiselskab i Danmark lancerer Andel Energi i november hjemmebatterier. Med et hjemmebatteri kan privatkunder udnytte de svingende elpriser økonomisk ved kun at købe strøm i døgnets billigste timer.
Brugte elbil-batterier får nyt liv
Sammen med start-up-virksomheden Gridturn offentliggør Andel Energi i december et kommercielt samarbejde om at udnytte og levetidsforlænge brugte batterier fra gamle elbiler. De brugte batterier bruges til at balancere elforbruget hos industrikunder og giver samtidig kunderne en lavere elregning. 
Andel Energi intensiver fleksibelt elforbrug
Efter flere års samarbejde med IBM om udvikling og idriftsættelse af Flex Platform, køber Andel Energi i maj IBM ud af samarbejdet og intensiverer udrulningen af platformen, nu med IBM som partner. Platformen balancerer et elnet, der i stigende grad baserer sig på uforudsigelig, vedvarende energi baseret på sol og vind, og hjælper kunderne til en lavere energiregning.
Ny app til erhvervskunder
Andel Energi lancerer i februar en energi-app målrettet selskabets erhvervskunder. Appen bygger på samme principper som Andel Energis app til privatkunder, der med over 1 mio. downloads og over 300.000 unikke brugere hver måned, er en af Danmarks mest populære energi-app. 
Åbner fysiske butikker
I november åbner Andel Energi sine første fysiske butikker nogensinde. Åbningen sker i samarbejde med Elgiganten.
Hjælp til kunder med særlige behov
Som det første energiselskab i Danmark åbner Andel Energi i september en såkaldt Solsikkelinje. En særlig telefonlinje, hvor kunder med særlige behov kan få kontakt med særligt uddannede medarbejdere. Solsikkelinjen åbnes i samarbejde med Solsikkeprogrammet

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Marlene Holmgaard Fris, adm. direktør i Andel Energi.
Marlene Holmgaard Fris, adm. direktør i Andel Energi.
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Andel Energi

Andel Energi er med over en mio. kunder Danmarks største energiselskab. Andel Energis ambition er: 

"Vi skal bekæmpe klimaforandringer ved at engagere alle danskere i klimahandling gennem vores unikke innovative produkter og meningsfulde kundeuniverser, der reducerer Danmarks CO2-udledning."

Følg pressemeddelelser fra Andel Energi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Andel Energi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye