Rejse: Ved du, om du har de anbefalede vacciner til dit rejsemål?
20.5.2026 09:34:17 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Skal du ud at rejse til sommer? Så er det nu, du bør undersøge, om du skal vaccineres forud for ferien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at seks ud af 10 medlemmer ikke helt har styr på hvilke vaccinationer, der anbefales til forskellige rejsemål.

Hvis du planlægger at rejse til udlandet i sommerferien, er det en god idé at undersøge, om Statens Serum Institut (SSI) anbefaler vaccination til netop din feriedestination.
”Det er vigtigt allerede nu at orientere sig, om det er nødvendigt at blive vaccineret forud for rejsen. Det ville være enormt ærgerligt at opdage for sent, at man burde have haft en vaccination inden afrejse,” lyder det fra Poul Dahlgaard, chef for Rejse og Helbred, LB Forsikring.
I en ny medlemsundersøgelse har LB Forsikring spurgt respondenterne, om de ved, hvilke vaccinationer de allerede har, og om de fortsat er gældende. Her svarer mere end 40 %, at de enten er i tvivl eller slet ikke ved, om de er vaccineret.
Usikkerheden gælder også, når der spørges ind til konkrete populære feriedestinationer. Hele 57 % af svarer, at de ikke er klar over, at SSI anbefaler vaccination mod hepatitis A (smitsom leverbetændelse) ved rejser til lande som Tyrkiet og Egypten.
”Vi kan se, at mange ikke ved, at SSI anbefaler vaccination mod hepatitis A ved rejser til lande som Tyrkiet og Egypten. Vi anbefaler derfor at tjekke Statens Serum Instituts rejsevejledninger i god tid inden afrejse for at se, hvilke vaccinationer der anbefales til det enkelte rejsemål,” siger Poul Dahlgaard og fortsætter:
”Vi oplever, at mange af vores medlemmer generelt er usikre på, hvilke vaccinationer de har fået, og hvor længe de beskytter. De fleste danskere bliver vaccineret som børn gennem SSI’s vaccinationsprogram, og derfor er det vigtigt at tjekke, om vaccinationerne stadig er gældende, som for eksempel stivkrampe,” siger Poul Dahlgaard.
Gode råd inden afrejse:
- Tjek hvilke vaccinationer, du måske har brug for via Statens Serum Instituts hjemmeside.
- På rejser i EU, Norge, Island, Liechtenstein, Storbritannien og Schweiz, skal alle i husstanden tage det blå EU-sygesikringskort med. Kortet giver dig adgang til offentlig lægehjælp på lige fod med borgerne i det land, du rejser til.
- Hvis du har en rejseforsikring, vil den typisk dække sygetransport og andre rimelige og nødvendige udgifter til behandling på selve ferien, men der kan være forskelle fra selskab til selskab, så tjek, hvad din rejseforsikring dækker – også om den dækker hele verden eller kun dele af verden.
- Undersøg med dit forsikringsselskab, om du har behov for en medicinsk forhåndsvurdering, hvis du op til afrejse eksempelvis har været til lægen eller fået ændret i din medicin.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg på rejsen?
- Hvis du bliver syg under din rejse og har behov for at blive tilset af en læge lokalt, skal du kontakte din rejseforsikring. De vil i de fleste tilfælde kunne henvise til et hospital eller klinik, der har de rigtige kompetencer, og hvor behandlingen er i orden. De fleste rejseforsikringer tilbyder også løsninger med online-lægekonsultationer, hvilket er et godt alternativ til en lokal lægekontakt ved mindre alvorligere lidelser.
- Sørg for at gemme medicinske journaler og kvitteringer for de ekstraudgifter, du har i forbindelse med din sygdom.
- Skriv dagbog over dit sygdomsforløb, hvis det varer længere tid. De fleste forsikringsselskaber vil bede om en sygdomsbeskrivelse, hvis du vil søge om ødelagte feriedage efter hjemkomst.
Fakta om LB Forsikrings medlemsundersøgelse:
Medlemsundersøgelsen er foretaget i april 2026 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 470.000 medlemmer. 1486 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Klar til sommerferien: Mange kender ikke forskellen på det blå sygesikringskort og en rejseforsikring17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved du, hvordan du er dækket, hvis uheldet er ude på ferien? Knapt halvdelen af respondenterne svarer i en ny undersøgelse forkert på spørgsmål, der handler om, hvad det blå sygesikringskort dækker, og hvad der hører under dækningen på rejseforsikringen. Det kan være et stort problem, hvis uheldet skulle være ude på ferien.
AI skal forbedre GirlTalks rådgivning16.6.2026 10:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny bevilling på 1,8 mio. kr. fra LB Foreningen kan GirlTalk nu både øge antallet af rådgivningssessioner og forbedre kvaliteten af deres rådgivning. Med projektet vil GirlTalk undersøge, hvordan AI kan understøtte deres rådgivning, styrke kvaliteten i deres indsatser og gøre dem endnu bedre rustet til at hjælpe de mange piger, der rækker ud efter støtte.
15 syddanske projekter får en mio. kroner til lokal forankring af bæredygtighed og biodiversitet15.6.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har netop uddelt en mio. kroner til 15 forskellige indsatser, der skal styrke den lokale forankring af indsatser til gavn for bæredygtighed og biodiversitet.
En million kroner til 18 indsatser, der forbedrer sundhed og sikkerhed i Nordjylland15.6.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland har uddelt en mio. kroner til 18 indsatser, som skal forbedre sundhed og sikkerhed for udsatte borgere i det nordjyske.
En million kroner til 21 indsatser, der skaber fællesskaber for udsatte borgere15.6.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland har netop fordelt en mio. kroner til i alt 21 forskellige indsatser, der skaber eller understøtter fællesskaber til gavn for udsatte mennesker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum