3.000 koldingensere klar til lokale Royal Run-løb
20.5.2026 10:51:11 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Royal Run-stemningen lever i den grad i Kolding, selvom kommunen ikke er værtsby i år. Faktisk forventes op mod 3.000 børn og voksne at deltage i lokale Royal Run-løb.

Hele 52 lokale Royal Run-sideløb finder sted i Kolding Kommune de kommende uger. Plejehjem, vuggestuer, SFO’er, daginstitutioner og bosteder har selv arrangeret løb, hvor beboere, børn, medarbejdere og pårørende deltager.
Royal Run-feberen har dermed spredt sig til de mange fællesskaber i Kolding Kommune, hvor aktiviteterne gennemføres som lokale udgaver af det landsdækkende motionsløb Royal Run, der løber af stablen den 25. maj.
Også plejehjemmet Kongebrocentret holder Royal Run, og det er til stor glæde for beboerne ifølge leder Judith Juhl Silberg:
“Det er næsten blevet en højtid og festdag. I år får vi besøg af vores venskabsklasse. Når eleverne hjælper med at skubbe kørestole og heppe undervejs, opstår der nogle meget rørende og livsbekræftende øjeblikke. Og så betyder det royale islæt også noget særligt for den ældre generation,” forklarer hun.
Selvom Kolding senest var officiel værtsby tilbage i 2022, er engagementet altså fortsat stort, og løbet er blevet et bredt samlingspunkt på tværs af generationer:
“Royal Run har slået rødder i Kolding Kommune og er meget mere end et motionsløb. Børn, unge, voksne og ældre løber, går og hepper side om side. Det er netop sådanne øjeblikke af idrætsglæde, fællesskab og feststemning, vi gerne vil understøtte,” fortæller Jonas Kallan Langvad, der er formand for Fritids- og Idrætsudvalget i Kolding Kommune.
De lokale Royal Run-løb bliver afviklet drypvist fra midten af maj og frem til starten af juni.
Pressen er velkommen til at dække de lokale aktiviteter, og I er meget velkomne til at kontakte os vedrørende de enkelte events og aftale et besøg.
Nøgleord
Kontakter
Karina Thaudal ChristensenKommunikationskonsulent
Tlf:21720558gokar@kolding.dkBilleder
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kongeåstien er nu komplet: 12 kilometer vandrerute indviet ved Vamdrup20.5.2026 18:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var stor opbakning til indvielsen af de to sidste etaper af Kongeåstien i dag med mere end 150 deltagere. De to etaper går fra kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen til åens udspring i Gåskær sydøst for Vamdrup.
Kolding Kommunes dagtilbud fastholder høj kvalitet12.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning viser høj trivsel blandt børn i Kolding Kommunes dagtilbud og positiv udvikling i læringsmiljøerne.
Nikolaj Kirk, grønne hacks og en hulens masse plast: Kom til Repair & Remake Festival i Kolding8.5.2026 13:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan laver du mad med færre rester? Kan gamle grøntsager blive til kunst? Og hvad kommer vi egentlig til at spise i fremtiden?
Trivslen blandt elever i Kolding Kommunes folkeskoler stiger og ligger fortsat over landsgennemsnittet7.5.2026 12:59:25 CEST | Pressemeddelelse
Den nationale trivselsmåling 2026 viser, at eleverne i Kolding Kommunes almene folkeskoler fortsat trives godt. Andelen af elever med høj generel trivsel er steget fra 89,1 procent i skoleåret 2024/25 til 89,6 procent i 2025/26. Dermed ligger Kolding fortsat over landsgennemsnittet, som i samme periode er steget fra 87,4 procent til 88,1 procent.
Hjertezone har skabt tryghed på skolevej5.5.2026 14:02:25 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever på Sdr. Vang Skole i Kolding går eller cykler til skole efter et forsøg, hvor adgangen for biler er begrænset omkring skolen på hverdagsmorgener. Erfaringerne er så gode, at politikerne nu har besluttet at gøre den såkaldte hjertezone permanent i en lettere justeret udgave.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

