Træskibe, pinsesol og royal rabat på M/S
20.5.2026 13:40:49 CEST | M/S Museet for Søfart | Pressemeddelelse
I pinsen byder Kulturhavn Kronborg på smukke træskibe, maritim stemning og Royal Run. Sæt kurs mod Helsingør og nyd træfestivalens historiske træskibe, gratis maritime aktiviteter for hele familien og royal rabat på M/S.

I pinsen bliver Kulturhavnen i Helsingør fuld af liv med smukke træskibe, maritime oplevelser og motionsfesten Royal Run. Træskibssammenslutningens træskibsfestival kommer til byen, og mere end 60 historiske træskibe lægger til kaj - fra helt store sejlskibe til små joller. Byens gæster kan nyde synet af skibene i pinsesolen, men også blive klogere på søfartens historie og stolte håndværkstraditioner. Både på Kulturhavnen og i udstillingerne på M/S Museet for Søfart.
Pinselørdag d. 23. maj kan børn og voksne prøve kræfter med maritime aktiviteter i vandet og på havnen. Man kan besøge sejlmagerens værksted, møde den tårnhøje styltekaptajn eller komme i lære som matros på det gamle fyrskib. Der er foredrag om alt fra bådebygning til drømmen om langturssejlads. På M/S Museet for Søfart fortæller Asser Amdisen, tidl. direktør for Georg Stage Stiftelsen, om skoleskibenes historie og fremtid. Alle foredrag og aktiviteter er gratis og arrangeret af Træskibssammenslutningen i samarbejde med Helsingør Kommune, Kronborg, Helsingørs Havne og M/S Museet for Søfart.
“På M/S Museet for Søfart fortæller vi om danskernes bånd til havet, og hvordan vi har levet af og med havet gennem hele Danmarkshistorien. Vi glæder os til pinsen, hvor gæsterne også kan mærke historien på egen krop, møde levende søfart på havnen og nyde synet af de mange smukke skibe," siger Anni Mogensen, direktør for M/S Museet for Søfart.
Royal rabat på M/S
Anden pinsedag speeder festlighederne op, når tusindvis af danskere sammen med dronningen løber Royal Run gennem Helsingør. I anledning af motionsfesten med udsigt til Øresund giver M/S Museet for Søfart 50 % i royal rabat på entrébilletten hele dagen. Der er mange grunde til at sætte kursen mod Helsingør, når pinsesol, maritim historie og Royal Run smelter sammen til en stemningsfuld og levende pinse.
Praktisk info:
Træskibsfestival i Helsingør: 22. - 24. maj 2026.
Maritime aktiviteter lørdag d. 23. maj fra kl. 9.30 til 17.00. Gratis adgang.
Royal rabat på M/S Museet for Søfart: Mandag d. 25. maj - 50 % rabat på entrébilletten
Træskibsfestivalen er arrangeret af Træskibssammenslutningen i samarbejde med Helsingør Kommune, Kronborg, Helsingørs Havne og M/S Museet for Søfart. Arrangementet er en del af fejringen af Helsingørs 600-års købstadsjubilæum. Se hele programmet her: https://mfs.dk/oplev-helsingors-historiske-havn-fyldt-med-traeskibe
Kontakter
Heidi VesterbergPresseansvarlig, M/S Museet for Søfart
Tlf:51249284hv@mfs.dkMette BraskKoordinator for Historisk Havn
Tlf:60581138Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra M/S Museet for Søfart
Enkernes magt19.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder og magt er temaet i ny særudstilling på M/S Museet for Søfart. Udstillingen ’Enkernes magt’ fortæller om 1800-tallets enker, der ejede skibe og investerede i dansk søfart – længe før kvinder fik stemmeret og adgang til økonomisk indflydelse. Udstillingen er en tegnet historie, der fletter illustratoren Karoline Stjernfelts poesi sammen med fakta og ny forskning.
Monsterhyggelig efterårsferie med Plus-Plus2.10.2026 12:42:34 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer M/S Museet for Søfart til gratis og monsterhyggelige Plus-Plus workshops om søuhyrer og andre mystiske havvæsener. Slip fantasien løs, byg søuhyrer i Plus- Plus og bliv klogere på uhyggelige væsener i havets dyb.
Enkernes magt18.9.2026 12:48:04 CEST | Pressemeddelelse
M/S Museet for Søfart åbner ny udstilling om magtfulde kvinder i dansk søfart. Udstillingen fortæller en overset historie om enker i 1800-tallet, der ejede skibe og investerede i dansk søfart - længe før kvinder formelt fik adgang til økonomisk indflydelse.
Træskibe, sømandssang og maritimt håndværk i Helsingør6.8.2026 12:47:15 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag d. 8. august kommer skibene fra Danmarks største kapsejlads for klassiske træskibe - "Øresund på langs" igen til Helsingør. Dagen igennem er der sømandsstemning og masser af maritime oplevelser for børn og voksne på Kulturhavnen i Helsingør.
Spor af handel: Monumental collage af Javier Tapia2.7.2026 08:48:41 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i M/S Museet for Søfarts samling har kunstneren Javier Tapia skabt et et gigantisk og farverigt panaroma over den globale handels historie. Den 24 meter lange collage bliver udstillet i museets historiske tørdok, der for første gang bliver brugt som åbent udstillingsrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





