Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier
15.5.2026 07:00:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.

Madens Folkemøde sætter rekord med omtrent 180 aktiviteter rundt omkring i Nykøbing Falster, når folkemødet afvikles den 21. til 23. maj. Det er 30 events flere end sidste år, og et tegn på, at folkemødet, der er dedikeret til mad og fødevarer, oplever stigende interesse.
”Vi oplever stigende interesse efter at lave indslag på Madens Folkemøde, og det giver rekordmange aktiviteter. Forhåbentlig giver det også rigtigt mange besøgende igen i år.” siger Jeppe Bo Pedersen, Folkemødedirektør.
Ydermere er det første gang, at tre mindre danske producenter kan gå hjem med 100.000 kroner. Det er penge, som kan gøre en forskel i forhold til, om et projekt kan føres ud i livet og føre til nye produkter, nemmere produktion eller noget helt tredje for at optimere virksomhedens muligheder.
Derfor er det værd at tage med, når supermarkedskæden MENY, som er hovedpartner på Madens Folkemøde, uddeler stipendier. Alle kædens 70 madskatteleverandører har haft mulighed for at søge stipendiet til et konkret projekt.
”Det er nu tredje år, at vi uddeler stipendierne, og vi har heldigvis set, at de gør en forskel. Når man er en lille producent, som måske vil skalere op eller gøre sin forretning mere strømlinet eller produktionsmetoderne mere strømlinede, så har penge en betydning. Som Danmarks Madmarked betyder det også noget for os at kunne hjælpe danske producenter frem på hylderne i butikkerne,” siger Kristine Pilgaard, kommerciel direktør i MENY.
Stipendierne uddeles på Køkkenscenen fredag den 22. maj. I den forbindelse vil det også være muligt at høre et par tidligere modtagere af stipendierne fortælle om, hvordan de har brugt pengene.
Som hovedpartner på Madens Folkemøde vil MENY deltage i en række forskellige debatter. Gæsterne får også mulighed for at møde supermarkedskæden på en stand med smagsprøver fra nogle af MENYs passionerede madskatteleverandører.
Madens Folkemøde finder sted fra den 21. maj til 23. maj i Nykøbing Falster, og det bliver tre dage dedikeret til mad og fødevarer, og rekordmange begivenheder på arrangementets scener. Omtrent 180 forskellige indslag vil der være fordelt over de tre dage. Sidste år lagde 30.000 gæster vejen forbi Nykøbing Falster for at dele deres passion for mad med ligesindede.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa køber ABC Lavpris med ambition om at skabe Danmarks næste nationale lavprissupermarkedskæde3.7.2026 09:20:38 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa har indgået aftale om at overtage aktiemajoriteten i ABC Lavpris og deres 16 butikker med samlet 1.000 medarbejdere i Jylland og Fyn, som har en årlig milliardomsætning. Med opkøbet tager Dagrofa et strategisk skridt ind i lavprissupermarkedsegmentet og får samtidig en ny vækstplatform, der på sigt skal udvikles til en landsdækkende lavprissupermarkedskæde.
Makrellen er truet: Dagrofa henter ny makrel og giver forbrugeren et valg26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nordeuropa er vi glade for makrel. Så glade, at der i årevis er hevet flere makrel op af vandet, end eksperterne anbefaler. Bestanden er truet, og Dagrofa tilføjer nu et alternativ til den velkendte nordøstatlantiske makrel med en MSC-certificeret hestemakrel fra Chile i dåserne med makrel i tomat.
Dagrofa Foodservice indgår partnerskab med NaCl om innovation og talentudvikling i dansk gastronomi24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice indgår et strategisk partnerskab med NaCl – Nordic Academy of Culinary Leisure – og bliver råvareleverandør til akademiets arrangementer. Partnerskabet skal styrke faglighed, innovation og talentudvikling i dansk gastronomi.
Dagrofa Foodservice udvider sortimentet med over 450 økologiske varer fra Aarstiderne18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros er netop flyttet hos Dagrofa Foodservice. Det betyder, at der er blevet tilføjet over 450 økologiske varer på hylderne hos fødevaregrossisten, som nu er tilgængelige for landets professionelle køkkener.
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum