Lad børnene tage del i madlavningen
12.5.2026 14:12:13 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse
Madbørn er Sara Hoffgaards nye kogebog til hele familien. Den indeholder 40 opskrifter på alt fra morgenmad og mellemmåltider til aftensmad og lidt til den søde tand. Men endnu vigtigere så indeholder den en klar opfordring til at tilbringe mange dejlige stunder sammen i køkkenet.

Rigtig mange børnefamilier kender allerede mange af Sara Hoffgaards opskrifter, for hun har tidligere været kulinarisk chef hos HelloFresh i Norden og sammen med sit team udviklet opskrifter på hverdagsretter, som er blevet tilberedt i mange danske køkkener. Nu er hun aktuel med sin første kogebog, der udspringer af hendes egne erfaringer med at tage sin søn på halvandet år med i køkkenet.
Sara Hoffgaard havde et travlt arbejdsliv, hverdagen kørte i et højt tempo, og lillesøster lå i maven og ville komme til verden tre måneder senere. Sara længtes efter ro, søvn og tid med sin søn. Og derfor begyndte hun at tage sin dreng med i køkkenet, når aftensmaden skulle laves – og lod ham tage del i processen. For mange virker det måske som det modsatte af at få mere ro og tid som mor, men for Sara var det en måde at dele sin passion for mad med sin søn – og i dag er køkkenet et fælles rum for Sara, Valde på fire år, lillesøster Solvej på to år. Det er et sted, hvor der er plads til nærvær, ro og rod.
”At have børn med i køkkenet kan føles som lidt af et projekt. Det roder, det tager længere tid, og nogle gange ryger der mere på gulvet end i gryden. Men det kan også blive noget af det hyggeligste, I gør sammen. For når børn er med i køkkenet, får de lov til at være tæt på – på dig, på maden og på processen. De får små succesoplevelser, bliver stolte og får lyst til at smage, røre og være med,” fortæller Sara, der på baggrund af sine egne og børnenes fælles oplevelser i køkkenet har skabt en kogebog, der ikke kun handler om opskrifter, men også om nysgerrighed på råvarer og de historier, der gemmer sig bag maden.
Ved hver opskrift præsenteres en råvare-hovedperson med en lille tegning og beskrivelse. Bliv klogere på grønne bønner, før de bliver en ingrediens i Kødboller i kokossauce, og læs lidt om blomkål, før I bruger det i Chowder med maj, blomkål og bacon.
Sara Hoffgaard har udviklet 40 opskrifter med inspiration fra hele verden og kombineret dem med en lille fortælling om en råvare og en beskrivelse af, hvad børnene kan hjælpe med ved denne ret.
Madbørn er mere end en kogebog. Det er hele familiens bog om råvarer, madglæde og en invitation til at gøre madlavningen til kvalitetstid sammen.
Sara Hoffgaard har arbejdet professionelt med mad siden 2018, blandt andet som leder af opskriftsudviklingen hos HelloFresh. I dag er hun selvstændig og står bag Madbørn, der udover at være titlen på kogebogen også er et univers, der vil skabe madglæde hos børn. Læs mere på madbørn.dk
Fakta om bogen:
Titel: Madbørn
Forfatter: Sara Hoffgaard
Forlag: Turbine
ISBN: 9788743615927
Sidetal: 245
Vejl. pris: 279,95 kr.
Udgivelsesdato: 13. maj 2026
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder

Links
Om Turbine Forlaget
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Få indblik i magtens mørke håndbog19.10.2026 09:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvad har historiens største svindlere, manipulatorer og bedragere til fælles? De orkestrerede en kompliceret løgn, der skulle efterlade dem selv som vindere. I Svinestreger afdækker historiker Kåre Johannessen 12 historier om mennesker, der fordrejede sandheden for at sikre sig magt, penge, anerkendelse eller politisk indflydelse.
Burgerkogebogen hylder kærligheden til burgeren og de uendelige smagsmuligheder2.10.2026 08:54:00 CEST | Pressemeddelelse
Burgeren er meget mere end en hurtig spise. For kogebogsforfatter Gitte Jakobsen er den en kreativ legeplads, hvor smage, teksturer og farver kan kombineres på utallige måder. Det er netop den passion, der har ført til udgivelsen af Burgerkogebogen – en bog fyldt med inspiration til både nybegyndere og erfarne burgerentusiaster.
Kvindesagspioneren med det mørke kapitel28.9.2026 10:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en af Skandinaviens første kvindelige øjenlæger var Estrid Hein med til at bane vejen for rettigheder og muligheder for kvinder, som også rækker ind i vores nutid. Men bag hendes kamp gemte hun på en uhyggelig historie. Biografien Jeg græd mine modige tårer af Peter Borberg fortæller historien om den viljestærke personlighed, der også var mor til Piet Hein.
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum