Velfærdens Talent 100 hyldes på Christiansborg
19.5.2026 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse
Landets største velfærdstalenter er fundet. Det markerer PenSam og FOA med en fejring af de 100 unge mennesker på Christiansborg d. 20. maj 2026.

For niende år i træk kårer PenSam og FOA Danmarks 100 største unge velfærdstalenter ved en festlig fejring på Christiansborg. Med Velfærdens Talent 100 sætter PenSam og FOA spot på de unge medarbejdere, der hver dag landet over gør en helt særlig indsats for borgerne og for vores fælles velfærd. Samtidig er initiativet en hyldest til de faggrupper, som spiller en afgørende rolle i vores velfærdssamfund.
De 100 udvalgte talenter arbejder bl.a. som social- og sundhedsansatte, portører, rengøringsassistenter, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, dagplejere og paramedicinere. Fælles for dem er, at de arbejder i velfærdssamfundets frontlinje – i fag, der ofte ikke får den store offentlige opmærksomhed.
”De unge velfærdstalenter yder hver eneste dag en stor indsats for andre mennesker og for vores fællesskab. De skaber tryghed, omsorg og nærvær for nogle af de mennesker, der ikke selv har mulighed for at udtrykke taknemmelighed eller anerkendelse. Med Velfærdens Talent 100 ønsker vi at hylde dem, der ikke altid får hyldest i hverdagen, men som er uundværlige for at velfærdssamfundet hænger sammen”, siger Torsten Fels, administrerende direktør i PenSam.
Udvælgelsen af de 100 unge er i år sket blandt et rekordhøjt antal nominerede – hele 490 unge velfærdsmedarbejdere er i år blevet indstillet af borgere, pårørende og kolleger. Rekorden vidner om, at talenternes store indsats ikke går ubemærket hen, selvom de sjældent hyldes i den grad, de fortjener. Nomineringerne kommer fra hele landet og fordeler sig på tværs af 80 kommuner.
”Vi lever i en tid, hvor mange bliver beundret for og målt på udseende og økonomisk succes. Men de, der i sandhed fortjener at blive hyldet, er dem, der får vores fælles velfærd til at fungere. Det gør de unge talenter, som vi hædrer med Velfærdens Talent 100. Det er ekstremt vigtigt, at vi viser dem, at vi værdsætter dem. At vi ikke tager dem for givet, men at vi sætter pris på det, de giver til alle os andre med deres ihærdige indsats og stærke faglighed”, siger Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører i FOA.
Fejringen finder sted i Fællessalen på Christiansborg den 20. maj 2026 kl. 13.00-15.00. Her samles de 100 talenter til en officiel markering med taler, hædersdiplomer og anerkendelse af deres indsats.
Læs mere om de 100 udvalgte talenter i magasinet Velfærdens Talent 100, som udkommer i dag.
Nøgleord
Kontakter
PenSam: Jacob Wegeberg, tlf.: 3140 0158
FOA: Helena Mikkelsen, tlf.: 3135 1704
Vedhæftede filer
Om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 lokale fagforeninger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA om kommuneaftale: Velfærden vandt18.6.2026 10:38:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og kommunerne har lagt arm om næste års økonomi. Velfærden vandt, fastslår FOAs formand Mona Striib.
Mona Striib om ny regering: Jeg ånder lettet op2.6.2026 16:35:49 CEST | Pressemeddelelse
Efter at danskerne har ventet 69 dage, har firkløverregeringen nu fremlagt sit grundlag. For FOAs formand udløser det både stor lettelse og store forventninger.
Ny rundspørge: Halvdelen af de velfærdsansatte føler sig utilstrækkelige på jobbet1.6.2026 09:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at utilstrækkelighed, dårlig samvittighed og for lav bemanding præger arbejdsmiljøet blandt FOA’s medlemmer.
Stress og pres udfordrer velfærdens ledere – og velfærden11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
God ledelse er en forudsætning for, at vi lykkes i velfærden. I det lys er det alarmerende, hvor hårdt pressede på arbejdsmiljø og trivsel, velfærdsfagenes ledere er i ny undersøgelse.
Ny undersøgelse afslører udviklingen i ældreplejen: Mindre samvær og mere arbejdspres7.5.2026 09:44:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse dokumenterer en klar udvikling i ældreplejen. Nærvær og personlig kontakt viger for øget arbejdspres. Udviklingen bekymrer de ansatte, som frygter at svigte borgerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum