Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?
11.5.2026 13:04:22 CEST | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.

Sæsonen for skybrud er godt i gang, og er man bosiddende i den sydlige del af Sjælland, er der ekstra god grund til at være opmærksom på vejret i dag. DMI forventer, at der kan falde mellem 20 og 30 mm regn i løbet af få timer. Samtidig lyder varslingen på risiko for lokale skybrud.
”Vi ved, at skybrudssæsonen for alvor begynder i maj, og derfor er det en god ide, at man som boligejer eller ejer af et fritidshus holder lidt ekstra øje med vejrudsigten, så man kan nå at lukke vinduer eller døre, inden et potentielt skybrud rammer i ens lokalområde. Når først vandet kommer, kan det gå meget stærkt, og vandskader er nogle af de skader, det kan tage lang tid at udbedre. Derfor er det en god ide at forberede sig på den massive regn, vi har fået varslinger om, også selvom man ikke skulle blive ramt af et decideret skybrud, siger Maiken Sjåoberg Russ, chef for Bil og Bolig i LB Forsikring, der er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab.
En del af forberedelsen kan også være at alliere sig med naboer eller netværk, der kan bistå i forberedelsen eller tilse huset efter regnen, hvis man er bortrejst.
Sommerhalvåret er traditionelt højsæson for skybrud. Er du husejer, har du fritidshus eller måske et tilhørende kælderrum til lejligheden, så læs med nedenfor og få nogle gode råd til, hvad du kan gøre inden og efter kraftig regn for at begrænse skaderne i tilfælde af, at vand trænger ind i ejendommen.
Det bør du gøre, når der er varslet regn eller skybrud:
-
Luk alle vinduer - især ovenlysvinduer.
-
Forbered din kælder eller dit kælderrum. Løft så mange ting som muligt væk fra kældergulvet .
-
Opbevar de ting, der ikke tåler vand, på hylder, reoler eller i plastbeholdere – det kan du med fordel gøre hele året .
-
Fjern løse tæpper .
-
Lav en aftale med naboen. Er du ikke hjemme under et skybrud, kan du med fordel lave en aftale med et familiemedlem eller en bekendt i nabolaget om at se efter dit hus eller dit fritidshus.
Er uheldet ude?
Har du fået skader på dit hus eller dit indbo efter skybrud, er det vigtigt, at du kontakter dit forsikringsselskab. Samtidig er det vigtigt, at du gør, hvad du kan, for at skaden ikke bliver større, end den allerede er.
-
Brug handsker og gummistøvler, når du rører ved de våde ting.
-
Fjern det indtrængende vand – er det kloakvand, der er trængt ind i dit hus, er det dog vigtigt, at det fjernes af et professionelt skadeservicefirma, da fx hudkontakt kan være sundhedsskadeligt. Kontakt os, så sørger vi for at rekvirere et skadeservicefirma, der kan håndtere opgaven korrekt og sikkert.
-
Flyt de ting, som er blevet våde .
-
Fjern våde gulvtæpper og lignende .
-
Sæt eventuelt en affugter i gang, så rummet/rummene bliver aftørret.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejede forsikringsfællesskab på privatmarkedet med over 470.000 medlemmer fordelt i Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring. Bag os står LB Foreningen, hvor medlemmerne er sammen om at eje forsikringsfællesskabet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
AI skal forbedre GirlTalks rådgivning16.6.2026 10:32:23 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny bevilling på 1,8 mio. kr. fra LB Foreningen kan GirlTalk nu både øge antallet af rådgivningssessioner og forbedre kvaliteten af deres rådgivning. Med projektet vil GirlTalk undersøge, hvordan AI kan understøtte deres rådgivning, styrke kvaliteten i deres indsatser og gøre dem endnu bedre rustet til at hjælpe de mange piger, der rækker ud efter støtte.
15 syddanske projekter får en mio. kroner til lokal forankring af bæredygtighed og biodiversitet15.6.2026 08:03:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Syddanmark har netop uddelt en mio. kroner til 15 forskellige indsatser, der skal styrke den lokale forankring af indsatser til gavn for bæredygtighed og biodiversitet.
En million kroner til 18 indsatser, der forbedrer sundhed og sikkerhed i Nordjylland15.6.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Nordjylland har uddelt en mio. kroner til 18 indsatser, som skal forbedre sundhed og sikkerhed for udsatte borgere i det nordjyske.
En million kroner til 21 indsatser, der skaber fællesskaber for udsatte borgere15.6.2026 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
LB Foreningen i Region Midtjylland har netop fordelt en mio. kroner til i alt 21 forskellige indsatser, der skaber eller understøtter fællesskaber til gavn for udsatte mennesker.
LB Foreningen giver en million kroner til 19 indsatser, der forbedrer sundhed og sikkerhed i Region Hovedstaden15.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
19 forskellige lokale fællesskaber, der arbejder for at give ældre, unge, børn og udsatte borgere bedre sundhed og sikkerhed har fået tilsammen en mio. kr. fra LB Foreningen i Region Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum