Dansker vinder 14 millioner kroner i Lotto
10.5.2026 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Lørdagens trækning i Lotto gjorde én dansker til mangemillionær, mens yderligere to spillere vandt en million kroner hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet slog ned.

For én heldig dansker tog lørdag aften en vild drejning. Vedkommende ramte nemlig alle syv rigtige tal i Lotto, hvilket udløser førstepræmien. Vinderen kan derfor nu se frem til at få 14 millioner skattefrie kroner ind på kontoen.
Den heldige vinder bor i Køge Kommune og har købt sin vinderkupon via mobilen.
Millionærchancen dryssede også millioner ud
Det var ikke kun én heldig dansker, der kunne juble lørdag aften. Udover den heldige vinder af førstepræmien havde to andre danskere også heldet med sig, da de hver vandt 1.000.000 kroner i Millionærchancen – den faste lodtrækning blandt alle spillede rækker i Lotto, hvor Danske Spil hver uge sørger for, at to danskere bliver millionærer:
- Den ene heldige vinder kommer fra Næstved og har spillet med via mobilen.
- Den anden heldige vinder kommer fra Aalborg og har spillet med via sit PLUS-abonnement.
"Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os," fortæller Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, der står bag Lotto.
Danske Spil har endnu ikke talt med vinderne, men ønsker dem alle et stort tillykke.
Lotto, vindertal, 9. maj
1, 6, 9, 14, 16, 18, 33
Lotto, tillægstal, 9. maj
32
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564.007 kroner.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Bedstemor millionær på Lotto – nu tager hun investeringskursus20.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig for gammel til at lære nyt: Bedstemor fra Amager har taget investeringskursus for at få million fra Lotto til at vokse sig større. Investeringerne skal flugter med hendes egne værdier. Sådan da…
I aften kan endnu en dansker vinde 750.000.000 kroner19.5.2026 09:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Danske Spils Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden efteråret 2025, at puljen har været så stor.
Tre danskere er blevet millionærer på ’trøstepræmier’18.5.2026 09:37:41 CEST | Pressemeddelelse
Der var ingen vindere af Danske Spils førstepræmiepuljer i sidste uge, men tre danskere blev alligevel millionærer på henholdsvis Lotto og Vikinglotto – læs her, hvor gevinsterne endte henne.
Danske Spil: Dansk sejr ved Eurovision vil give danskerne fem millioner kroner14.5.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis Danmark og Søren Torpegaard Lund vinder Eurovision på lørdag, får kunderne hos Danske Spil også noget at juble over: ”Vi står overfor en nærmest historisk udbetaling til vores kunder ved dansk sejr,” lyder det fra Danske Spils oddssætter. Og 2/3 af kunderne tror på, at Danmark vinder Eurovision.
Whiskyfan vinder million i Klasselotteriet - og går på whiskyauktion13.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jens Bertelsen fra Favrskov Kommune glæder sig ekstra meget til den årlige tur med de gamle studiekammerater. Han har nemlig lovet at tage en flaske whisky med på turen – og kort før whisky-auktionen vandt han 1.003.030 kroner i Klasselotteriet…
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum