NY ANALYSE: Økonomisk trængte familier har ikke råd til kriseforsyninger, og mange frygter krig og forsyningskollaps
10.5.2026 10:19:27 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Markant flere økonomisk trængte borgere har ikke opbygget et hjemmeberedskab i tilfælde af en krise sammenlignet med den generelle befolkning. Rapporten fra Røde Kors bygger på svar fra modtagere af julehjælp og viser en bekymrende ulighed i hjemmeberedskabet og en meget stor utryghed blandt landets mest sårbare familier
Beskeden fra myndighederne har været utvetydig de seneste år: I Beredskabsstyrelsens anbefalinger fra august 2024 anbefales det, at alle borgere i Danmark opbygger et lager af madvarer, vand, medicin og kontanter nok til at klare sig i mindst tre dage, hvis en krise af samfundsmæssig karakter rammer landet. Men det er langt fra alle, der har den mulighed: Særligt i forhold til mad og vand er de mest økonomisk trængte borgere i samfundet markant dårligere forberedt end den øvrige befolkning, viser en ny rapport fra Røde Kors. Undersøgelsen er baseret på svar fra 2.137 forældre, der har modtaget julehjælp.
I den svarer halvdelen, at de ikke har tilstrækkeligt af forsyninger af mad og drikke til mindst tre dage. Det gælder for 24 % af den generelle befolkning. Forældrene i undersøgelsen beretter om en i forvejen presset økonomi, som gør det svært at få råd til et hjemmeberedskab: ”Vi har ikke engang råd til at komme igennem en måned med mad osv. Der er ingen luft i økonomien til forberedelse”, fortæller en respondent. Også på de øvrige undersøgte områder – el, fm-radio og varme – er andelen uden hjemmeberedskab betydeligt højere blandt økonomisk trængte borgere.
”Tallene viser desværre, at anbefalingerne om hjemmeberedskab ikke er realistiske for mange familier i Danmark, og flere uddyber i undersøgelsen, at de slet ikke kan se for sig, hvordan de skal kunne bygge et lager op, når de ikke kan få pengene til at række til hverdag. Det er en følelse af afmagt hos dem, men bidrager også til en frygt for, at de er prisgivet og i øvrigt selv skyld i det, skulle krisen komme og de ikke er forberedte”, siger beredskabschef i Røde Kors, Louise K. Jühne Paulsen.
Flere bekymrer sig
Undersøgelsen viser også, at økonomisk trængte borgere bekymrer sig mere for at blive ramt af en samfundskrise, end det er tilfældet for den generelle befolkning. Knap halvdelen (44 %) svarer, at de er bekymrede for, at Danmark skal blive ramt af en militær konflikt; den bekymring deler kun 13 % af den generelle befolkning. Samme billede viser sig ved spørgsmålet om bekymring for en forsyningskrise, hvor andelen, der har denne bekymring blandt økonomisk trængte borgere, er tre gange så høj (45 %) som blandt den generelle befolkning (16 %).
”For nogle fylder katastrofetankerne det hele. Det handler især om, at de er usikre på, hvordan de selv skal handle i en krise, og frygten for ikke at kunne passe på deres børn i en krisesituation”, forklarer Louise K. Jühne Paulsen, som opfordrer til, at myndighederne er tydeligere om, hvilken hjælp mennesker i udsatte positioner kan få, hvis de ikke selv har et hjemmeberedskab.
Tal fra undersøgelsen
- 50 % af økonomisk trængte familier har ikke tilstrækkeligt af forsyninger af mad og drikke til mindst tre dage (mod 24 % i den generelle befolkning).
- 42 % føler sig utrygge i hverdagen (mod 20 % i den generelle befolkning).
- 44 % frygter militær konflikt eller krig i Danmark (mod 13 % i den generelle befolkning).
- 45 % er bekymrede for en forsyningskrise (mod 16 % i den generelle befolkning).
- 49 % frygter cyberangreb (mod 34 % i den generelle befolkning).
- 32 % af de økonomisk trængte har ikke tillid til, at myndighederne kan håndtere en krise effektivt (mod 17 % i den generelle befolkning).
Om undersøgelsen
I december 2024 uddelte Røde Kors julehjælp til 22.458 økonomisk trængte børnefamilier. Denne spørgeskemaundersøgelse er baseret på svar fra 2.137 af disse forældre, der alle har et begrænset økonomisk råderum. Spørgeskemaet er besvaret i perioden 23. september-20. oktober 2025 med en svarprocent på 34 (gennemførte besvarelser).
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Vedhæftede filer
Links
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
KØBENHAVNSKE GENBRUGSBUTIKKER GÅR HELT I SORT FØR COPENHELL12.6.2026 12:15:18 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 16. juni kan københavnske metalfans varme op til Copenhell i fire udvalgte Røde Kors-genbrugsbutikker, som for en stund går helt i sort.
Røde Kors Aarhus indvier nye netværkslokaler i Gellerup11.6.2026 14:25:45 CEST | Pressemeddelelse
Der var stort fremmøde, da Røde Kors Aarhus indviede sine nye netværkslokaler i Gellerup. Frivillige, samarbejdspartnere og lokale aktører var mødt talstærkt op for at fejre åbningen, og allerede samme aften blev lokalerne taget i brug af en af husets sociale aktiviteter
Ny rapport: Seksuel vold er et systematisk og overset vilkår på migrationsruten mod Europa8.6.2026 17:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Rapport fra DIIS og Røde Kors dokumenterer omfattende seksuel vold mod flygtninge og migranter på den centrale middelhavsrute
Røde Kors inviterer til familiedag og folkemøde i Fruens Bøge25.5.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 31. maj inviterer Røde Kors fynboer til en stor familiedag på Engen og i revyteltet i Fruens Bøge. Arrangementet er en del af fejringen af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark og byder på musik, debat, aktiviteter og fællesskab, og alle kan være med helt gratis.
Røde Kors Aarhus siger tak til AGF: Guldsofa indbragte 85.000 kr. til udsatte og sårbare mennesker i Aarhus24.5.2026 11:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske guldsofa fra TV 2-programmet Totalfodbold blev doneret til Røde Kors Aarhus og sat på auktion hos Bruun Rasmussen. Nu er auktionen afsluttet med et imponerende resultat
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum