DFI lancerer nyt børn- og ungepanel
8.5.2026 11:30:55 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
Det Danske Filminstitut lancerer SPURGT, et nyt børne- og ungepanel, der skal give Filminstituttet og filmbranchen et løbende indblik i børn og unges forhold til film, medier og kultur. Panelet består af over 1.500 børn og unge i alderen 5-25 år.

Børn og unge er både et publikum i egen ret og med til at forme de kulturelle vaner og fortællinger, som præger samfundet. Samtidig forandres deres mediebrug hurtigt – fra streaming og sociale medier til gaming og egne kreative produktioner.
SPuRGT er en del af Filminstituttets styrkede satsning på børn og unge og skal bidrage med viden, der kan bruges på tværs af filmudvikling, lancering, formidling, undervisning og strategisk udvikling.
Tine Fischer, direktør for Det Danske Filminstitut, siger:
“Hvis dansk film skal være relevant for kommende generationer, må vi forstå deres virkelighed, deres kulturvaner og deres forventninger til os. Med etableringen af SPuRGT giver vi børn og unge en reel stemme i udviklingen af den filmkultur, de selv skal arve."
Formålet er at skabe et bredere og mere nuanceret billede af målgruppen og de måder, de bruger film, billeder og fortællinger på i deres hverdag.
Sanne Juncker Pedersen, redaktør for publikumsudvikling og panelansvarlig på Filminstituttet, siger:
“Børn og unge er eksperter i deres eget liv. Når vi lytter til dem systematisk og i øjenhøjde, bliver vi bedre til at udvikle indhold, formidling og aktiviteter, der faktisk taler til dem. SPuRGT giver os mulighed for at få et endnu mere nuanceret billede af, hvem de er, og hvad der optager dem..”
Panelet består af et repræsentativt udsnit af børn og unge. Deltagerne inddrages omkring 10 gange om året gennem spørgeskemaer og kvalitative interviews. Det etableres og drives af en intern redaktion på Filminstituttet i samarbejde med researchfirmaet Maple og analyseinstituttet Norstat, som står for dataindsamling og analyser.
Panelet bygger videre på Filminstituttets arbejde med børn og unge gennem blandt andet Publikumsfokus-puljen og publikumsstudiet ’Tæt på børn og unge – 7–18 år’ (2023).
Fakta: SPuRGT – DFI’s børne- og ungepanel
SPuRGT bliver et centralt element i Filminstituttets styrkede satsning på børn og unge og et supplement til Publikumsfokus-puljen, som de seneste år har støttet gennemførelsen af over 1.000 kvalitative interviews med børn, unge og deres forældre om konkrete film- og serieprojekter.
Panelet skal løbende bidrage med viden om børn og unges kultur- og medievaner.
Indsigterne skal blandt andet:
- Styrke Filminstituttets beslutningsgrundlag
- Inspirere udviklingen af dansk indhold
- Kvalificere formidling, undervisningsmaterialer og skoleindsatser
- Give et dybere billede af målgruppens medieadfærd og kulturvaner
SPuRGT lanceres fra sommeren 2026.
Nøgleord
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationskonsulent
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder

Om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Dansk film kåret som det 21. århundredes vigtigste dokumentar12.6.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
’The Act of Killing’ er placeret øverst på Documentary Magazines liste over de vigtigste dokumentarfilm udgivet siden 2000.
Fire instruktører modtager Dreyer Prisen 202626.5.2026 16:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Mathias Broe, Zinnini Elkington, Sylvia Le Fanu og Søren Peter Langkjær Bojsen modtager Dreyer Prisen 2026. Det er første gang, at prisen gives til fire instruktører.
Gratis latino-fest på Filmtaget22.5.2026 14:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Colombiansk dans, DJ og stærke filmfortællinger fra blandt andet Brasilien og Argentina. Latinamerikansk Filmfestival åbner sommeren i Cinemateket den 2. juni med en kæmpe gratis latino-fest i Gothersgade midt i København. Fra sen eftermiddag til sommeraften forvandles Filmtaget på toppen af Cinemateket til et levende latinamerikansk mødested med colombiansk dans, DJ, kulørte cocktails og forfriskninger fra Peru, rejsefortællinger fra Andesbjergene (på cykel!), litteratur og filmiske nedslag fra hele det latinamerikanske kontinent.
Nordisk filmbranche hædres for grøn standard19.5.2026 15:16:05 CEST | Pressemeddelelse
Det britiske filmmagasin Screen International har netop hædret det nordiske samarbejde bag NES i Cannes.
35MM – Ny analog filmfestival i maj5.5.2026 15:27:00 CEST | Pressemeddelelse
De “rigtige” versioner af ’Blade Runner’ og ’Ringenes herre’ kan opleves på ægte filmruller, når Cinemateket fejrer 35mm-spolerne. Det er en stadig større sjældenhed at opleve filmklassikere, som de oprindeligt blev vist på lærredet – på celluloid-spoler med alt, hvad det indebærer. I maj måned inviterer Cinemateket derfor til den helt nye festival 35MM, hvor publikum kan opleve en række ikoniske film vist på ægte 35mm – håndplukket fra Det Danske Filminstituts arkiv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum