EXPLAINER: Hvor farlig er hantavirus?
8.5.2026 10:44:56 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Et alvorligt, men afgrænset udbrud af hantavirus på krydstogtskibet MV Hondius har kostet flere mennesker livet. Professor Søren Riis Paludan forklarer smittefaren og risikoen.

Hvordan bliver man smittet med hantavirus?
”Hantavirus forekommer primært hos gnavere – især mus og rotter. Smitten sker typisk, når mennesker kommer til at indtage eller indånde urin og ekskrementer fra gnaverne, det kan også ske ved bid. Hanta er en stor gruppe af virus, og kun én af hanta-varianterne kan smitte mellem mennesker.”
Hvad sker der, når man bliver syg med hantavirus?
”Hantavirusinfektion starter ofte som en uspecifik virussygdom med høj feber, hovedpine, muskelsmerter, svimmelhed, kvalme, opkast, diarré eller mavesmerter. Derfor kan sygdommen i begyndelsen ligne mange andre virusinfektioner. Hos nogle udvikler sygdommen sig til en alvorlig tilstand. Afhængigt af hantavirus-typen kan det især være lungerne eller nyrerne, der bliver ramt. Inkubationstiden kan variere fra 1 til 6 uger, og sygdommen bekræftes ved påvisning af antistoffer mod hantavirus i blodet.”
Hvor farlig er hantavirus?
”Risikoen afhænger stærkt af virusvariant og geografi. Den sydamerikanske hanta-variant ’Andes’ - som kan smitte mellem mennesker - har en dødelighed på op mod 50 pct. Den er alvorlig, selv hvis du er sund og rask. De nordeuropæiske infektioner er langt mindre dødelige. Risikoen for den enkelte handler både om immunrespons, hvor stor dosis, du bliver eksponeret for, og din generelle fysiologiske tilstand.”
Er der en vaccine eller kur?
”Hantavirus blev opdaget allerede i 1950'erne, men der findes ikke en bredt anvendt og effektiv vaccine mod hantavirus, og der er ingen vaccine godkendt i EU. Der findes heller ingen egentlig kur eller godkendt specifik antiviral behandling mod hantavirusinfektion. Behandlingen er primært understøttende, fx ilt- eller respiratorbehandling, kredsløbsstøtte, væskebehandling og eventuelt dialyse. Lægemidlet Ribavirin har i nogle studier vist gavnlig effekt ved tidlig behandling af hantavirus med nyresyndrom.”
Hvad kan man gøre for at undgå sygdommen?
”Hvis vi taler smitte fra dyr til menneske, handler det om at have god hygiejne, særligt når man er i fx Asien eller Sydamerika. Man skal undgå at komme i kontakt med mus- og rotteafføring, og man skal sørge for, at maden er godt forarbejdet. Smitte mellem mennesker forekommer sjældent og er forbundet med tæt og længerevarende kontakt.”
Kan man få hantavirus i Danmark?
”Ja, hvis man fx har kontakt med inficerede museekskrementer. I Danmark findes typisk den variant, der hedder Puumala-virus, og den har rødmus som smittebærer. Men der er meget få, som får en hantavirusinfektion i Danmark.”
Er hantavirus den næste covid-pandemi?
”Nej, for den smitter ikke særligt effektivt mellem mennesker. Man skal groft sagt røre ved hinanden eller røre ved noget, der er kontamineret, før virus bliver overført. For at have pandemipotentiale skal virus smitte meget effektivt, den skal typisk være luftbåren.
Hantavirus og covid er ikke inden for samme virusfamilie. Der er masser af mikroudbrud af virusinfektioner globalt set - så mange, at man kunne skrive en nyhed om dem dagligt. I takt med at vi bliver flere mennesker på jorden, giver møder mellem mennesker og dyr flere muligheder for spill-over events fra dyr til mennesker. Men udbrud dør næsten altid hurtigt ud og bliver meget sjældent til en epidemi eller pandemi. Hantavirus får opmærksomhed lige nu, fordi der er et udbrud på et krydstogtskib, men den har ikke potentiale til at blive en verdensomspændende pandemi.”
Kommer smitten med hanta-virus til at stige?
”De nyeste tal for smitte med hantavirus viser 1.885 rapporterede tilfælde i Europa i 2023. Vi kan måske forvente en lille stigning af rapporterede tilfælde på verdensplan, men det kommer ikke til at eksplodere. Om stigningen skyldes et lille udbrud, eller om det udelukkende skyldes den øgede opmærksomhed, fordi det lige nu rammer rige folk på krydstogtferie, er svært at sige.”
Kan hantavirus mutere til noget farligere?
”De varianter, som har en høj dødelighed på 30-50 pct., er naturligvis allerede farlige for den enkelte, der smittes. Men den virus-forårsagede sygdom bliver kun mere udbredt, og dermed en større trussel mod folkesundheden, hvis virus muterer til noget mere smitsomt. Det er dog meget usandsynligt, at det sker."
FAKTA: SØREN RIIS PALUDAN
Søren Riis Paludan er professor i molekylær virologi og immunologi ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet.
Han er også leder af Center for Immunology of Viral Infections, CiViA.
Han forsker især i, hvordan kroppens medfødte immunforsvar opdager og bekæmper virusinfektioner.
Kontakter
Professor Søren Riis Paludan
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: srp@biomed.au.dk
Mobil: 28 99 20 66
Billeder
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Stærk søgning til Hernings nye uddannelses- og sundhedshus SUND+6.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til september åbner SUND+ i Herning, hvor kommende sygeplejersker, radiografer og læger for første gang skal samles under ét tag.
Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression hos både piger og drenge2.7.2026 11:37:55 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun højden, brysterne og stemmen, der ændrer sig i puberteten. Tidspunktet for, hvornår puberteten begynder, kan også have betydning for børn og unges risiko for at udvikle depression, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet.
Gigantiske ryghvirvler fra Gram Lergrav giver ny viden om forhistorisk kæmpehaj30.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De største hajhvirvler, forskere nogensinde har set, er dukket op efter at have været væk i over 40 år. Nu kaster de nyt lys over den sagnomspundne Megalodon.
Kan tarmbakterier genoprette immunforsvaret ved skrumpelever?29.6.2026 13:10:19 CEST | Pressemeddelelse
Adjunkt Sidsel Støy fra Institut for Klinisk Medicin modtager en Clinical Emerging Investigator-bevilling fra Novo Nordisk Fonden til forskning i tarmbakterier, immunforsvaret og skrumpelever.
Hun vil undersøge, om antistoffer kan skade kroppen indefra29.6.2026 13:08:55 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Stinne Greisen fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet modtager 4,4 mio. kr. fra Danmarks Frie Forskningsfond. Med bevillingen skal hun undersøge, om nogle særlige antistoffer spiller en større rolle i bindevævssygdomme, end man hidtil har troet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
