Danmark sender hjemløselandshold til VM i Mexico
18.5.2026 11:00:30 CEST | Ombold | Pressemeddelelse
28 hold indtager asfaltbanerne på Ofelia Plads, når årets OMBOLD SponsorCup samler virksomheder, politikere og boligorganisationer for at sikre, at de danske hjemløselandshold kan repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold 2026 i Mexico.

Når årets OMBOLD SponsorCup bliver fløjtet i gang på Ofelia Plads den 20. maj, sker det med et opgør mellem hjemløselandsholdet og OMBOLDs ambassadørhold med profiler som Stig Tøfting, Theresa Eslund, Emeka Andersen, Kasper Fisker og Mikkel Beckmann.
Virksomheder, politiske partier, boligorganisationer og tidligere fodboldprofiler mødes på asfaltbanerne midt i København for at samle ind til de danske hjemløselandshold, som til efteråret skal repræsentere Danmark ved Homeless World Cup 2026 i Mexico.
Mens det danske herrelandshold missede sommerens VM-slutrunde, skal hjemløselandsholdene igen trække den rød-hvide trøje over hovedet og repræsentere Danmark på den internationale scene.
"Opbakningen fra virksomheder, organisationer og politiske partier er helt afgørende for, at vi kan sende de danske hjemløselandshold til VM i Mexico. Når erhvervslivet og civilsamfundet bakker op om SponsorCup, betyder det ikke bare, at spillerne får mulighed for at repræsentere Danmark på den internationale scene. Det betyder også, at vi kan bruge flere af vores egne midler på det daglige arbejde ude i bredden, hvor fællesskaberne og udviklingen starter. Samtidig sender den store opbakning et vigtigt signal til vores spillere om, at de er værd at investere i, og at de er en vigtig del af fællesskabet," siger Martin S. Pedersen, direktør i OMBOLD.
Arvefjender, asfaltdueller og stjernestøv
Årets SponsorCup byder igen på traditionsrige rivalopgør mellem nogle af landets største almene boligorganisationer, mens politiske partier og virksomheder skal kæmpe om både håneret og hæder på banerne ved Ofelia Plads.
For publikum bliver dagen en blanding af intens gadefodbold, netværk og socialt engagement, hvor tidligere landsholdsspillere, virksomheder og hjemløselandshold står side om side på banen.
Fodboldformidler og OMBOLD-bestyrelsesmedlem Amalie Bremer kommenterer udvalgte kampe i løbet af dagen.
Fra hjemløshed til VM for Danmark
For spillerne på hjemløselandsholdene handler VM i Mexico om langt mere end fodbold. For mange bliver holdet et afgørende vendepunkt og en mulighed for igen at opleve stabilitet, fællesskab og troen på en fremtid.
SponsorCup bliver samtidig en vigtig dag for spillerne på hjemløselandsholdet, som både får mulighed for at møde tidligere fodboldprofiler på banen og teste sig selv mod stærke virksomhedshold som en del af forberedelserne frem mod VM i Mexico.
"Jeg er enormt stolt over at skulle repræsentere Danmark til VM i Mexico. Jeg har været igennem nogle hårde perioder i livet og har tidligere været et sted, hvor jeg ikke troede, at sådan en mulighed ville komme. OMBOLD har givet mig troen på mig selv igen, og det viser, at man altid kan vende sit liv i en ny retning," siger Simon Liebmann, Hjemløselandsholdsspiller 2026.
Teknologi og stærke partnere løfter holdene
Blandt de vigtigste samarbejdspartnere er REMA 1000, som er hovedsponsor for hjemløselandsholdene.
"I REMA 1000 tror vi på, at fællesskaber kan flytte mennesker og skabe nye muligheder. OMBOLD gør en konkret forskel for mennesker i udsatte positioner, og derfor er vi stolte af at være med til at sende de danske hjemløselandshold til VM i Mexico," siger Nicolaj Buchwald Kattrup, Kommunikationsmedarbejder i REMA 1000.
Også hummel bidrager med spillertøj og udstyr til hjemløselandsholdene, mens Veo Technologies stiller kameraer og teknologi til rådighed, så spillerne kan analysere kampene og arbejde målrettet med deres udvikling frem mod VM i Mexico.
Praktisk information
Dato: Onsdag den 20. maj 2026
Tid: Kl. 14.00 – 19.00
Sted: Ofelia Plads, København
Deltagende hold og samarbejdspartnere
Blandt årets deltagende hold er blandt andre:
BL – Danmarks Almene Boliger, Bold.dk, Boligforeningen AAB, CSC, DAB Lejerbo, Danmarks Idrætsforbund, Dansk Erhverv, DBU, Deloitte, DGI Byen, Domea.dk, Enhedslistens landskontor, Fagbevægelsens Hovedorganisation, hummel, KAB, Radikale Venstre, REMA 1000 Danmark A/S, Socialpædagogernes Landsforbund, Söderberg & Partners og Veo.
Kontakter
Sine GadebergKommunikations- og partnerskabschef i OMBOLD
Tlf:26783642Tlf:26783642sine@ombold.dkBilleder
Ombold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Fra spiller til dommer: Kasper skal dømme VM i gadefodbold for hjemløse i Mexico4.11.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
For få år siden spillede Kasper Skovgård gadefodbold hos Ombold i Holbæk. I dag er han frivillig dommer, og til januar rejser han til Mexico for at dømme ved Homeless World Cup. Hans historie viser, hvordan idrætten kan åbne nye muligheder, og hvorfor Ombold arbejder målrettet med at uddanne og udvikle frivillige dommere.
Tre organisationer går sammen om at åbne flere veje ind i idrætten21.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet samles tirsdag den 22. september i Hafniahallen i København, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder inviterer til Idræt & fællesskab. Her kan deltagerne prøve alt fra fodbold og badminton til yoga, discgolf og dart. Dagen skal samtidig styrke samarbejdet på tværs af socialidrætten og give flere adgang til forskellige aktiviteter og tilbud. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen.
200 mennesker i udsatte positioner samles til idrætsdag i København18.9.2026 09:37:01 CEST | Presseinvitation
Tirsdag den 22. september samles 200 mennesker i udsatte positioner fra hele landet i Hafniahallen i Valby, når Idræt for Sindet, Ombold og Landsforeningen af Væresteder for første gang inviterer til Idræt & fællesskab. Deltagerne kan prøve alt fra fodbold, badminton og floorball til yoga, discgolf, dart og petanque. Thomas Bach, idrætschef i Københavns Kommune, åbner dagen. Medier inviteres med.
Rasmus fra Haderslev hædres ved DM i gadefodbold for voksne i udsatte livssituationer4.9.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
38-årige Rasmus Eldevig havde svært ved at finde et fodboldfællesskab, der fungerede for ham, da han flyttede til Sønderjylland. I Ombold Haderslev blev det anderledes. I dag er han selv en af dem, der får fællesskabet til at hænge sammen. Fredag den 4. september modtog han Ombolds Klem, Kram & Kærlighedspris ved DM i Ombold gadefodbold i Aarhus.
250 fodboldspillere i udsatte positioner samles til DM i gadefodbold i Aarhus1.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 spillere fra hele landet samles den 4. og 5. september på Herman Sallings Plads til Danmarksmesterskaberne i Ombold gadefodbold. Mange lever eller har erfaring med hjemløshed, stofbrug, psykisk sårbarhed eller social isolation. Mesterskaberne afholdes i samarbejde med Aarhus Kommune og VSK Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

