Blå Kors Genbrug i Billund flytter længere ned ad gaden
11.5.2026 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug i Billund bliver i byen og flytter længere ned ad Kløvermarken i hjertet af Billund.

Lidl Danmark har købt grunden, hvor Blå Kors Genbrug i Billund i dag har genbrugsbutik, og med hjælp fra dagligvarekæden og en lokal entreprenør har Blå Kors Genbrug i Billund nu fundet deres nye lokaler.
”Vi bliver på samme gade og rykker ca. 200 meter længere ind mod byen. Så vi bliver i hjertet af Billund, og det er vi meget glade for. Man kan næsten sige, at vi flytter hjem, for det er de samme lokaler, vi havde før, vi flyttede ind i de nuværende,” fortæller Anders Christensen, der er chef for Blå Kors Genbrug.
Genbrugsbutikken flytter ind på Kløvermarken 9B i Billund.
”Det er en rigtig god beliggenhed, og vi glæder os over, at det lykkedes at finde så god en lokation. Det har været vigtigt for os at finde lokaler, hvor kunderne nemt kan finde os,” fortsætter Anders Christensen.
Lokale kræfter hjalp med ny placering
Det har ikke været let for Blå Kors Genbrug at finde nye lokaler i byen, fordi der er rift om de gode placeringer i centrum.
”Vi er kommet godt på vej takket være den lokale entreprenør Claus Junge, som har været venlig hele vejen igennem og givet gode lejevilkår i de nye lokaler, og Lidl Danmark, som vi har lavet en god fraflytningsaftale med, ligesom de har hjulpet med at finde de nye lokaler. Det vil vi gerne sige tak for. Begge steder har vi oplevet, at der er et stort hjerte for Blå Kors Danmark,” siger Anders Christensen.
Overskuddet fra Blå Kors’ mere end 50 genbrugsbutikker går til hjælpeorganisationens sociale arbejde blandt udsatte børn, unge og voksne i hele landet.
Butikken i Billund fortsætter i de nuværende lokaler på Kløvermarken 17 til slutningen af juni, og dørene til den nye butik åbner på den anden side af sommerferien.
”Vi troede for en stund, at vi skulle holde ophørsudsalg, men jeg er glad for, at vi fortsat kan være til stede i Billund og dermed blot holde et flytteudsalg. Vi kender ikke datoen for flytteudsalget endnu, men vi deler det på Blå Kors Genbrug Billunds Facebookside, ligesom vi annoncerer det i butikken,” lyder det fra Anders Christensen.
”På Facebook vil vi også annoncere åbningsdatoen for den nye butik, når vi kender den. Kunderne i Billund kan se frem til en flot og inspirerende butik med masser af gode genbrugsfund,” slutter han.
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:23 32 50 05acn@blaakors.dkMette Ankerstjerne ChristiansenPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:28 34 43 19mae@blaakors.dkOm Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Når pengene ikke rækker til jul: Blå Kors åbner for julehjælp20.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For børnefamilier med en presset økonomi kan julen være forbundet med bekymringer om, hvordan pengene skal række til både mad og gaver. Nu åbner Blå Kors Danmark for ansøgninger til årets julehjælp.
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum