16 organisationer og virksomheder: Skriv nulmoms på frugt og grønt i regeringsgrundlaget
8.5.2026 06:50:00 CEST | Forbrugerrådet Tænk | Pressemeddelelse
Den kommende regering bør afskaffe momsen på frugt og grønt i regeringsgrundlaget. Sådan lyder det i en fælles udtalelse fra en bred alliance af forbrugere, lønmodtagere, fødevareproducenter, detailhandel, sundhedsorganisationer og naturorganisationer.

Fødevarepriserne er historisk høje, forbrugertilliden falder, og usikkerheden omkring Hormuzstrædet kan udløse en energikrise, der vil forværre situationen yderligere.
Midt i denne udvikling står politikere med en reel mulighed for at give danskerne mere luft i privatøkonomien. De kan skrive nulmoms på frugt og grønt ind i regeringsgrundlaget.
Nulmoms på frugt og grønt vil ikke kun være en håndsrækning til danskernes økonomi. Forskning peger på, at lavere priser på frugt og grønt øger forbruget og kan forebygge en lang række sygdomme og tilmed har potentiale til at forebygge flere tusinde dødsfald hvert år.
Den nationale undersøgelse om danskernes kost og fysiske aktivitet viser tydeligt, at danskerne bevæger sig længere væk fra de officielle kostråd om 600 gram frugt og grønt dagligt. Kun 7 procent af danskerne lever op til kostrådene for frugt og grønt, og for voksne danskere er forbruget af frugt faldet med hele 57 procent over en periode på 10 år.
Samtidig stiger antallet af danskere med forebyggelige sygdomme, og i dag lever rekordmange danskere med type 2-diabetes og hjertekarsygdomme.
Det er en bekymrende udvikling, som nulmoms på frugt og grønt kan være med til at vende. Vi har brug for et samfund, hvor det sunde valg bliver et billigere og nemmere valg for forbrugerne.
Et politisk flertal har allerede før valget afsat seks milliarder kroner til lavere fødevaremoms og nedsat en arbejdsgruppe, der skal pege på en konkret model.
Men beslutningen er i sidste ende politisk.
Argumenterne for nulmoms på frugt og grønt er allerede nu både mange og velfunderede, og vores appel til en kommende regering skal derfor lyde:
Tag det politiske ansvar nu: Skriv nulmoms på frugt og grønt i regeringsgrundlaget til gavn for både danskernes sundhed og privatøkonomi.
Afsendere:
- Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk
- Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen
- Jannick Nytoft, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd
- Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse
- Morten Ørsted-Rasmussen, adm. direktør i Hjerteforeningen
- Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening
- Jens Nannerup, adm. direktør i GASA Odense Frugt Grønt A.m.b.a
- Ghita Parry, formand i Kost og Ernæringsforbundet
- Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej
- Mikael Petersen, formand i Dansk Gartneri
- Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa
- Annette Jorn, adm. direktør i Coop Amba
- Camilla Rathcke, formand i Lægeforeningen
- Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd
- Mette Høgh, formand i HK Handel
- Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Nøgleord
Kontakter
Jakob Steensen NielsenPresseansvarligForbrugerrådet Tænk
Tlf:2588 2016jsn@fbr.dkOm Forbrugerrådet Tænk
Forbrugerrådet Tænk er en uafhængig medlemsorganisation. Vi varetager vores cirka 90.000 personlige medlemmer og 24 medlemsorganisationer og forbrugergruppers interesser. Vi arbejder for, at det skal være trygt at være forbruger i Danmark. Hvert år tester vi tusindvis af produkter, og vi er med, når politikerne laver nye love, der påvirker forbrugernes rettigheder. Vi repræsenterer også forbrugernes interesser i cirka 300 danske og internationale organisationer, råd, nævn og udvalg.
Følg pressemeddelelser fra Forbrugerrådet Tænk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forbrugerrådet Tænk
Nyt udspil: Det skal være lettere og billigere at investere opsparingen3.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Fire ud af ti forbrugere ville gerne investere i værdipapirer, hvis det var lettere at gennemskue omkostningerne. Derfor vil Forbrugerrådet Tænk og Dansk Aktionærforening med nyt udspil forsimple skattereglerne og gøre det langt nemmere at se, hvad man betaler for at investere opsparingen.
Forbrugerrådet Tænk klager over Red Bulls samarbejde med influenceren Rasmus Søndergaard6.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Red Bull markedsfører energidrikke til børn og unge, når de samarbejder med influenceren Rasmus Søndergaard. Det vurderer Forbrugerrådet Tænk, der derfor klager over influencersamarbejdet til Forbrugerombudsmanden.
Google får milliardbøde efter klage fra forbrugerorganisationer21.9.2026 11:38:44 CEST | Pressemeddelelse
Den irske databeskyttelsesmyndighed DPC giver Google en bøde på 403 millioner euro eller over tre milliarder kroner for ulovlig behandling af brugernes lokationsdata. Afgørelsen kommer efter en klage fra europæiske forbrugerorganisationer, herunder Forbrugerrådet Tænk.
Danskerne bakker fortsat op om nulmoms på frugt og grønt15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flertallet af danskerne mener, at regeringen bør holde fast i forslaget om nulmoms på frugt og grønt. Det gælder både blandt regeringen, støttepartierne og oppositionens vælgere.
Elkunder vender ryggen til aconto efter konkursskandaler25.8.2026 09:59:05 CEST | Pressemeddelelse
Kun få forbrugere ønsker at betale forud for deres strøm. En ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at et stort flertal foretrækker bagudrettet betaling, og organisationen opfordrer derfor til at udfase aconto på elmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum