Børn indtager Koldinghus: Prisnomineret udstilling og bestsellerbog i centrum
7.5.2026 15:57:14 CEST | Den Kongelige Samling | Pressemeddelelse
Mandag 11. maj kl. 10–12 fyldes Koldinghus af liv, når 120 lokale skoleelever deltager i en børnereception i anledning af udgivelsen af Kongebørnene og den magiske karet. Arrangementet markerer mødet mellem en prisnomineret udstilling og en bestsellerbog, som begge formidler danmarkshistorien i børnehøjde. Pressen er inviteret med.

Bogen, der har ligget nummer 1 på Politikens bestsellerliste for børn og unge, tager læserne med på en magisk tidsrejse ind i fortidens kongelige barndom. Fortællingen udspringer af en gylden karet, som også kan opleves på Koldinghus som en central genstand i udstillingen Kongebarn. Udstillingen har opnået stor anerkendelse og er i år nomineret til både Historiske Dages Fornyelsespris og en pris ved Kolding Kultur Award. Nomineringerne fremhæver udstillingens nytænkende formidling, hvor børn oplever historien gennem leg, sanser og identifikation.
En dag i kongebørnenes spor
Børnereceptionen giver elever fra 2.–4. klasse mulighed for selv at træde ind i historien. Gennem mødet med bogens forfatter, introduktion til udstillingen, læring om kongelig etikette og kreative workshops bliver eleverne aktive deltagere.
Aktiviteterne tager afsæt i udstillingens univers og er udviklet med fokus på deltagelse, sanselighed og genkendelighed. Arrangementet samler forskning, formidling og oplevelse i én sammenhængende dag, hvor børn ikke blot hører om historien – men selv bliver en del af den.
“Bogen kredser om temaer, som børn i dag kan spejle sig i – venskab, familie og drømme om fremtiden. Den er skrevet som en fortælling, hele familien kan samles om, så historien bliver nærværende og relevant,” siger Rasmus Welling, forfatter til bogen og undervisningschef på Koldinghus.
Fra forskning til børnehøjde
Både bogen og arrangementet er en del af Den Kongelige Samlings strategiske arbejde med at gøre kulturarven mere tilgængelig for børn og unge. Med afsæt i ny forskning og udstillinger som Kongebarn udvikles formidling, der giver børn mulighed for at spejle sig i historien.
Om bogen
Kongebørnene og den magiske karet er udgivet i samarbejde mellem Forlaget Grønningen 1 og Den Kongelige Samling, illustreret af Rasmus Juul og udgivet med støtte fra Den Kongelige Formidlingsfond af 2003. Bogen udkom 10. marts og forhandles i Den Kongelige Samlings slotbutikker på Koldinghus, Rosenborg Slot, Amalienborgmuseet og Christiansborg Slot samt i boghandlere over hele landet.
Praktisk information for pressen
Dato: Mandag 11. maj
Tid: Kl. 10.00–12.00
Sted: Koldinghus
Deltagere: 120 elever fra Sjølund-Hejls Fællesskole og Kolding Friskole
Pressen er velkommen til at deltage og følge aktiviteterne på dagen.
Kontakter
Nanna EbertKommunikationschef, Den Kongelige Samling
Tlf:51336644ne@kosa.dkBilleder



Links
Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Koldinghus og Rosenborg Slot. Derudover varetager vi sommerrundvisningerne på Fredensborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på vores slotte gennem udstillinger, events og vores enestående samling af malerier, møbler, klædedragter, kroner, kronjuveler og andre kulturskatte, som har tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s regeringstid til i dag.
Følg pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Kongelige Samling
Kunstnere skaber nye værker til kongelige slotte på Kulturnatten5.10.2026 15:14:53 CEST | Pressemeddelelse
Lydmor, Hannah Schneider, Kasper Bjørke, lysdesigner Mads Vegas og den elektroniske duo Lulu Rouge indtager Christiansborg Slot og Rosenborg Slot med nye lyd-, lys- og musikoplevelser skabt særligt til de to slotte ved dette års kulturnat i København.
Eremitageslottet i Dyrehaven danner rammen om ny todages efterårsfestival21.9.2026 14:42:17 CEST | Pressemeddelelse
14. og 15. oktober inviterer Den Kongelige Samling for første gang til Efterårsfestival på Eremitageslottet. Her kan børnefamilier opleve aktiviteter for hele familien i Dyrehavens natur og inde på det lille jagtslot, der som noget helt særligt er åbent for offentligheden i de to dage i efterårsferien.
Blomster, porcelæn og kongeligt drama på Koldinghus i uge 4221.9.2026 08:49:58 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien kan hele familien opleve kongeligt drama, skabe blomster inspireret af Flora Danica, komme tæt på kongeligt porcelænshåndværk og bygge drømmeslotte i LEGO® på Koldinghus.
Den Kongelige Samling og RADAR Filmfestival inviterer til gratis havefestival for hele familien i Kongens Have14.9.2026 15:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 30 aktiviteter, koncerter og filmvisninger venter børn og familier, når Kongens Have og Cinemateket danner ramme om en ny, gratis festivaldag for hele familien lørdag 19. september, kl. 10.00 – 16.00.
Pernille Rosendahl, Oh Land og Bisse overrasker med hemmelige koncerter på Rosenborg Slot9.9.2026 15:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret inviterer Den Kongelige Samling til tre hemmelige koncerter på Rosenborg Slot. Publikum ved ikke, hvilken af de tre markante danske kunstnere, der står på programmet, før musikken begynder at strømme op gennem de 400 år gamle lydkanaler i slottets Vinterstue.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum