Rekordmange børn lærer at cykle med cykellege
8.5.2026 06:05:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse
Der bliver cyklet til den store guldmedalje i maj måned i børnehaver landet over. Kampagnen, Vi kan cykle!, sætter rekord for andet år i træk.
(OBS: Regionale og lokale deltagere og tal)

Rekordmange børn er i år med i Cyklistforbundets cykelkampagne til børnehaver og andre dagtilbud. I maj måned lærer hele 34.420 børn landet over at blive bedre og mere sikre cyklister gennem sjove cykellege som Plukke blomster, Vasketøj og Haleleg. 792 dagtilbud har meldt sig til den gratis kampagne.
Kampagnen "Vi kan cykle!" fra Cyklistforbundet bruger leg til at gøre børnene trygge på cyklen. Her får de styr på alt det svære og vigtige: balancen, at tilpasse farten, aflæse andre trafikanter, reagere hurtigt og ikke mindst huske at bremse.
Direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag, glæder sig over, at så mange børn får chancen for at blive cykelbørn.
”Der er netop kommet en ny undersøgelse, der viser, at færre og færre unge cykler. Derfor er det så vigtigt, at vi får flere børn op i sadlen. Jo tidligere børnene opdager, hvor meget frihed og glæde, cykling giver, jo bedre. At så mange dagtilbud deltager i år, giver håb for fremtiden, så flere børn bliver cykelbørn i stedet for bagsædebørn i forældrenes bil.”
Kampagnen arrangeres i samarbejde med Østifterne, som også fejrer årets rekordhøje deltagertal. Direktør Kenneth Hedegaard siger:
“En tidlig indsats er afgørende, hvis vi vil give børn gode cykelvaner og tryghed i trafikken. Det er vigtige egenskaber, som de kan tage med sig videre i livet. Derfor er vi i Østifterne glade for igen i år at støtte Vi kan Cykle!-kampagnen, der årligt inspirerer og engagerer både børn, forældre og daginstitutioner til at vælge cyklen.”
Cykellegene er udviklet i samarbejde med bevægelsespædagoger, så de passer til læreplanstemaerne i institutionerne. Alle tilmeldte dagtilbud modtager legekort, plakater, diplomer og sjove overførselstatoveringer. For pædagogerne er cykelleg en oplagt mulighed for også at arbejde med sprog eller sociale relationer, ud over den motoriske træning. Når børnene mærker, at de bliver bedre til at cykle og løse opgaverne, vokser både selvtillid og selvværd.
Se her, hvilke kommuner og dagtilbud, der deltager i år:
Nøgleord
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Nordfynske frivillige er klar til at gøre bagsædebørn til cykelbørn14.10.2026 12:55:27 CEST | Pressemeddelelse
De frivillige i Cyklistforbundets Cykellegekorps gør børn sikre på cyklen og er nu klar til at komme rundt på skoler og institutioner i Nordfyns Kommune.
111.000 skolebørn cyklede om kap – en klasse i Kolding vandt8.10.2026 14:40:20 CEST | Pressemeddelelse
I fjorten dage i september har over 111.000 elever i danske skoler cyklet om kap i Cyklistforbundets årlige kampagne, Alle Børn Cykler. En 5. klasse med ti elever på Specialcenter Marielundskolen og Børnehus i Kolding blev årets vindere af hovedpræmien og kan nu se frem til splinternye cykler. (OBS: Link til regionale/lokale tal, se i bunden)
Cyklistforbundet i København vil have ny cykelbro hen over Søerne30.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere plads, tryggere skoleveje og markante investeringer i cyklingen. København skal have vedtaget en ny cykelstrategi, og hovedstaden skal være verdens bedste cykelby igen, lyder det i en ny vision fra Cyklistforbundet i København, der bl.a. ønsker en ny cykel- og gangbro over Søerne.
Værestedsbrugere fik bedre mental sundhed af at cykle28.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt fællesskab på cykel kan gøre en mærkbar forskel for mennesker i socialt udsatte positioner. Det viser en ny evaluering af projektet Cyklende Fællesskaber, som Cyklistforbundet og Landsforeningen af Væresteder står bag med støtte fra VELUX FONDEN.
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum