DI - Dansk Industri

DI vil fjerne byggetilladelse for solceller på tage

7.5.2026 07:55:50 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse

Del

Unødigt bureaukrati og uens kommunal praksis bremser i dag opsætningen af solceller på tage og forsinker den grønne omstilling. Derfor foreslår DI Teknik & Installation, at kravet om byggetilladelse fjernes for solcelleanlæg på bygningers tage.

Ida Ruge-Andersen Friis, chef for DI Teknik & Installation.
Ida Ruge-Andersen Friis, chef for DI Teknik & Installation. Foto: Büro Jantzen

Selvom solceller på tage er en moden og gennemtestet teknologi, møder virksomheder og bygningsejere fortsat lange sagsbehandlingstider og forskellige krav, når de vil producere grøn strøm på egne bygninger. Ofte kræver det nemlig en byggetilladelse, som det i nogle kommuner kan tage langt over 100 dage at få. Men det skal være slut, lyder det fra Dansk Industri (DI).

- Vi skal have mere vedvarende energi hurtigere, og det kræver, at vi fjerner de regler, der ikke længere giver mening. Kravet om byggetilladelse for solceller på tage er et klart eksempel på unødigt bureaukrati, som forsinker projekter uden at forbedre hverken sikkerhed eller kvalitet, siger Ida Ruge-Andersen Friis, branchechef i DI Teknik & Installation.

I dag håndterer kommunerne ansøgninger om tagmonterede solcelleanlæg meget forskelligt. Det betyder usikkerhed, ekstra omkostninger og i nogle tilfælde udsatte eller annullerede projekter. I mere end halvdelen af landets kommuner afhænger kravet om byggetilladelse af en konkret og ofte skønsmæssig vurdering, og i enkelte kommuner kræver det som udgangspunkt en byggetilladelse uanset bygningstype.

– Solcelleanlæg på tage kan i praksis sidestilles med andet teknisk udstyr på bygninger, som fx varmepumper og ventilationsanlæg, der normalt ikke kræver byggetilladelse. Derfor bør tagmonterede solceller som udgangspunkt heller ikke gøre det, siger Ida Ruge-Andersen Friis.

Forslaget omfatter udelukkende solceller på bygningers tage. Eventuelle særlige hensyn, herunder til fredede bygninger og kulturmiljøer, bør fortsat håndteres gennem bygningsreglementet og den eksisterende lovgivning.

– Skal vi lykkes med elektrificeringen af samfundet, har vi brug for langt mere vedvarende energi. Tagflader rummer et stort potentiale, og her bør reglerne gøre det let – ikke besværligt – at investere i grøn strøm, siger Ida Ruge-Andersen Friis.

En afskaffelse af byggetilladelsen kan føre til hurtigere opsætning af solceller, lavere omkostninger for virksomheder og bygningsejere, mindre administrativ belastning for kommunerne og mere grøn energi i elnettet.

Kontakter

Yderligere oplysninger kan fås hos DI's presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: EU sender vigtigt signal om forenkling af AI-regler7.5.2026 08:17:44 CEST | Pressemeddelelse

EU-landene er efter måneders forhandlinger i dag blevet enige om en AI-omnibus, der skal forenkle og justere reglerne på AI-området. Med aftalen er man blandt andet blevet enige om at trykke på pauseknappen og udskyde fristen for anvendelse af de mest omfattende regler om kunstig intelligens, samtidig med at der fjernes visse overlap mellem AI-forordningen og sektorlovgivning. Baggrunden for beslutningen er, at EU vil forenkle reglerne for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne, og landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), er overvejende positiv over for beslutningen. - Beslutningen er et vigtigt politisk signal om, at EU er villig til at genbesøge regulering, der i praksis risikerer at hæmme innovation og konkurrenceevne. At man både udskyder fristerne for højrisikokravene og begynder at rydde op i overlappende regler, er et skridt i den rigtige retning. Men vi må også være ærlige: Det her er kun første skridt, hvis EU for alvor skal rydde op i den digital

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye