Aeven og twoday indgår strategisk samarbejde
26.6.2024 00:00:00 CEST | Aeven A/S | Pressemeddelelse
Et nyt partnerskab mellem den digitale infrastrukturvirksomhed Aeven og IT-konsulenthuset twoday skal udmønte sig i et tæt samarbejde om udviklingen af danske og Nordiske virksomheders fremtidige IT-landskab.

De to store danske IT-virksomheder Aeven og twoday annoncerer i dag et nyt strategisk samarbejde, hvor virksomhederne fremover vil arbejde tæt sammen om fremtidens IT-løsninger.
Ifølge både Aeven og twoday komplementerer de to virksomheder hinanden, og derfor er målet med det nye strategiske partnerskab, at virksomhederne kan byde ind på større IT-projekter med en holistisk tilgang og skabe merværdi for kunderne.
Daniel Aunvig, der er COO hos twoday i Danmark, udtaler:
"Vi oplever, at flere kunder efterspørger en strategisk samarbejdspartner, der kan dække hele deres digitale transformationsrejse. Det nye partnerskab med Aeven giver os stærke forudsætninger for i endnu højere grad at byde ind på 360-graders IT-projekter - og dermed imødekomme kundernes ønsker og krav. Det kan vi, fordi Aeven er de førende eksperter indenfor adaptiv digital infrastruktur, og vi i twoday har kompetencer indenfor blandt andet applikationsudvikling, data og AI. Derfor er vi også meget glade for det nye partnerskab."
Det nye partnerskab mellem de to virksomheder vækker også begejstring hos Aeven. Kommerciel direktør i Aeven, Henrik Bjørn Rasmussen, tilføjer:
"twoday er en af de største IT-konsulentvirksomheder i Norden, og derfor får vi en partner, der har de rette applikationsudviklingskompetencer, som kan komplementere vores ekspertise indenfor hybrid cloud konsulentydelser samt implementering og drift af hybride cloud infrastrukturløsninger. Målet med vores nye partnerskab er, at vi først og fremmest kan skabe merværdi for vores nuværende og fremtidige kunder. Dernæst er det vores ønske, at vi fremover sammen kan byde ind på store digitaliseringsprojekter i både Danmark og Norden, fordi vi i fællesskab kan afdække alle kundernes digitale behov."
Store infrastrukturprojekter venter i horisonten
Både Aeven og twoday har i dag aftaler med virksomheder i regulerede sektorer, eksempelvis den offentlige, den finansielle, og Life Science-industrien. Her er målet hos Aeven og twoday, at de sammen vil være en vigtig medspiller i moderniseringen af virksomheders ældre IT-infrastruktur og systemer på tværs af disse sektorer.
"twoday har en stor ekspertise indenfor eksempelvis cloud-sikkerhed, AI-udviklingsprojekter, business intelligence og applikationsudvikling. Derfor er vi også overbeviste om, at vi sammen står stærkt, når vores kunder har behov for at få moderniseret deres IT-landskab," udtaler Henrik Bjørn Rasmussen.
Hos twoday er man overbevist om, at virksomheder i regulerede sektorer i fremtiden vil kigge mod cloud. Her vil det nye partnerskab med Aeven komme kunderne til gode.
"Partnerskabet med Aeven gør det muligt for os at skabe endnu bedre forudsætninger for at hjælpe vores kunder med deres digitale rejse. Vi ved, at mange virksomheder gradvist ønsker at flytte deres IT-infrastruktur fra on-prem til en hybrid-løsning over de kommende år. Her kommer Aevens kompetencer og partnerskab med Microsoft til at spille en nøglerolle," forklarer Daniel Aunvig og tilføjer:
"Siden vi blev et selvstændigt selskab, har vi ledt efter en ny leverandør til vores egen IT-infrastruktur. Der har vi valgt Aeven, da de er førende inden for dette felt. Desuden ved vi fra vores samarbejde omkring infrastruktur og sikkerhed, at Aeven er meget kompetente, adaptive og driftssikre, og vi er meget trygge ved at lægge vores infrastruktur i hænderne på dem."
Partnerskabet inkluderer også Sentia, der tidligere i 2024 blev en del af Aeven Group.
Kontakter
Aeven Group
AevenComms@aevengroup.comOm Aeven
Aeven er en dansk IT-virksomhed, der leverer innovative digitale løsninger til både private og offentlige virksomheder i Danmark. I en verden, der konstant forandrer sig, hjælper Aeven kunder med at opnå digital succes gennem adaptive digitale løsninger, der dækker alt fra samfundskritisk IT-infrastruktur og cloud til cybersikkerhed og SAP-implementering. Aeven har hovedkontor i Søborg og datacentre i Hovedstadsområdet, og beskæftiger over 1.400 medarbejdere i Danmark, Tjekkiet og Filippinerne. Læs mere på www.aevengroup.com.
Om twoday
twoday er en førende partner inden for digital transformation af den private og offentlige sektor i Nordeuropa. Med et globalt udsyn samarbejder et team på 2.700 ansatte med anerkendte virksomheder og organisationer for at skabe de mest banebrydende digitale løsninger. twoday dækker i Danmark over forretningsenhederne Software Engineering, Digital Experiences, Data & AI, Products, Business Applications, Cloud Platforms and Security og Scaling samt virksomheden Tabular Editor. Der er i Danmark ca. 1.000 ansatte, og omsætningen lød i 2023 på DKK 1,232 milliarder.
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Aeven A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aeven A/S
Aeven Group appoints Kurt Bager as new CEO, sharpening its focus on growth29.9.2026 12:00:00 CEST | Press release
On 29 September, Kurt Bager joins Aeven Group as CEO. He will be responsible for further strengthening the company's position as one of Denmark's leading providers of critical IT infrastructure, cloud and cybersecurity services, while translating Aeven's strong technical capabilities into increased customer value and growth. The appointment comes at a time when digital sovereignty and security are more important than ever.
Aeven Group henter Kurt Bager som ny CEO og styrker fokus på vækst29.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. september tiltræder Kurt Bager som CEO for Aeven Group. Han får ansvaret for at videreudvikle virksomhedens position som en af Danmarks førende leverandører af kritisk IT-infrastruktur, cloud og cybersikkerhed samt omsætte Aevens stærke tekniske kompetencer til øget kundeværdi og vækst. Han træder til på et tidspunkt, hvor digital suverænitet og datasikkerhed fylder mere end nogensinde.
Aeven wins landmark KOMBIT contract: Rethinks how Denmark runs its public IT10.8.2026 10:01:00 CEST | Aktuelt
KOMBIT has chosen Aeven to build and operate a shared operations platform behind the IT that Denmark's 98 municipalities rely on every day. A 12-year partnership worth close to DKK 700 million, setting the standard for how critical public IT is built and run.
KOMBIT signs contract with Aeven for a new operations platform10.8.2026 10:00:00 CEST | Press release
KOMBIT has signed a contract with Aeven for the establishment, operation, and maintenance of a new operations platform. The contract has a value of just under DKK 700 million and a total contract duration of 12 years.
KOMBIT indgår kontrakt med Aeven om ny fælles driftsplatform10.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KOMBIT har netop indgået kontrakt med Aeven om etablering, drift og vedligeholdelse af en ny fælleskommunal driftsplatform. Kontrakten har en værdi på knap 700 mio. kr. og en samlet kontraktlænge på 12 år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum