Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag
7.5.2026 06:00:00 CEST | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.

Når børn ikke kan møde i skole, er det et signal om, at noget ikke fungerer i deres liv. Uanset om årsagen skal findes i hjemmet eller i skolens fællesskaber, er skolefravær aldrig et isoleret problem, men et tegn på, at et barn har brug for opmærksomhed og støtte.
I en ny analyse zoomer Børns Vilkår ind på den gruppe af elever, der havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det drejer sig om mere end 12.000 børn. Antallet af børn i denne gruppe er næsten fordoblet over de seneste fem år. I gennemsnit er disse elever fraværende 80 ud af skoleårets 200 dage.
Trods det høje fravær viser analysen, at der ikke er blevet underrettet på 61 pct. af børnene, ligesom størstedelen af dem hverken har modtaget specialundervisning eller har en social indsats i kommunen:
“Selvom fraværsstatistikken har blinket rødt i flere år, er vi som samfund ikke lykkedes med at ændre kursen mærkbart. Vores analyse viser med skræmmende tydelighed, at selv børn med åbenlyse signaler på mistrivsel risikerer at blive overset. Ikke alle børn med højt fravær har brug for specialundervisning eller kommunale indsatser, men det er alligevel bekymrende, at over halvdelen af eleverne ikke modtager nogen af delene,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
Fællestræk blandt eleverne
Analysen ser på, hvilke kendetegn der går igen blandt elever med mindst 50 dages fravær. Det gælder blandt andet kønsforskelle og forhold omkring søskendes fravær og familiens økonomi.
I de yngste klasser er der lidt flere drenge end piger med massivt fravær, men efter 6. klasse udgør pigerne den største andel. 74 pct. af eleverne har søskende, der også har højt fravær. Samtidig kommer størstedelen af eleverne fra familier med lav indkomst.
"Skolefravær er en kompleks størrelse, og man kan ikke hjælpe de her børn i skole uden at være nysgerrig på, hvad der er på spil hos den enkelte og de fællesskaber, de er en del af. Når vi alligevel interesserer os for, hvad der kendetegner elevgruppen bredt set, er det med en ambition om på sigt at kunne identificere nogle risikomønstre, som kan bidrage til mere målrettede og tidlige indsatser,” siger Rasmus Kjeldahl.
Geografiske forskelle
Analysen viser også markante kommunale og regionale forskelle i omfanget af massivt fravær. Region Sjælland har den højeste andel af elever med mindst 50 dages fravær. I Region Nordjylland ligger andelen også over landsgennemsnittet. Inden for hver region er der desuden store forskelle mellem kommunerne. Fraværet er især højt i enkelte kommuner i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Det bør ifølge Rasmus Kjeldahl pege på en mere centralt styret indsats:
"Når det gælder skolefravær, har det ideal om frisætning, der har præget skolepolitikken den seneste regeringsperiode, klare begrænsninger. Børns postnummer skal ikke afgøre, hvordan deres fravær bliver håndteret. Der er brug for klare nationale rammer, der i højere grad end i dag forpligter skoler og kommuner til at reagere tidligt og koordineret, så ingen børn bliver overladt til sig selv, når fraværet vokser," siger Rasmus Kjeldahl, direktør for Børns Vilkår.
Børns Vilkårs analyse bygger på beregninger af data fra Danmarks Statistik.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkLinks
Om Børns Vilkår
Alle børn og unge har ret til at vokse op i tryghed, trivsel og uden vold og overgreb. Det har Børns Vilkår kæmpet for siden 1977, men der er stadig alt for mange børn og unge, der mistrives eller oplever voldsomme svigt og overgreb, der følger dem langt ind i voksenlivet.
Siden 1987 har vores nu døgnåbne BørneTelefon lyttet til alt det svære, som børn og unge har på hjerte. De samtaler er med til at give os en unik indsigt i børne- og ungdomslivet. En indsigt, vi værner om og har stor respekt for, og som vi bruger som ståsted for vores indsatser.
Vi står altid på børn og unges stemmer, som er fundamentet for vores arbejde. Sammen med vores alliancer og partnere, de mange frivillige, der nat og dag besvarer henvendelser på vores rådgivning, via samarbejdet med fagpersoner og med baggrund i vores folkelige forankring arbejder vi for, at ingen børn og unge i Danmark vokser op med svigt og mistrivsel.
Følg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børns Vilkår får ny vicedirektør, som også bliver chef for BørneTelefonen5.10.2026 10:57:58 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkår har ansat Nadia Frederiksen som vicedirektør og chef for BørneTelefonen. Nadia Frederiksen kommer med mange års erfaring fra det specialiserede børne- og ungeområde i flere kommuner.
Flere end 115.000 børn og voksne går i køkkenet for BørneTelefonen30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børns Vilkårs indsamlingsevent Bag for BørneTelefonen går i gang 1. oktober med opbakning fra flere end 2.700 skoler, dagtilbud, virksomheder, foreninger og familier over hele landet.
Ny rapport: Alt for mange børn og unge i Danmark udsættes fortsat for alvorlige svigt29.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Alvorlige svigt som vold og overgreb præger hverdagen for mange børn og unge i Danmark, og en stor del får ikke den nødvendige hjælp. Kun 6 ud af 10 danskere vil underrette kommunen, hvis de har kendskab til fysisk vold mod et barn. Det viser Børns Vilkårs statusrapport ’Svigt af børn i Danmark’, der for tiende år i træk sætter fokus på børn og unge, der lever med svigt.
Ny undersøgelse: Snyd med AI er udbredt blandt skoleelever, men reglerne er uklare10.9.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
AI-chatbots er på kort tid blevet en del af hverdagen på danske skoler. Især blandt elever i 9. klasse er det udbredt at bruge ”chatten” til skolearbejde, og seks ud af ti har mindst en gang brugt tjenesten på en måde, de selv karakteriserer som snyd. Det viser en ny undersøgelse, som Børns Vilkår offentliggør i dag.
En af Danmarks mest anerkendte samtidskunstnere laver værk for Børns Vilkår7.9.2026 13:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstner Evren Tekinoktay står bag årets kunstplakat, som sælges til fordel for Børns Vilkår.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum