296 millioner kroner til fri, nytænkende forskning
6.5.2026 09:00:00 CEST | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter 48 nye forskningsprojekter med samlet 296 mio. kr. Her skal forskerne blive klogere på alt fra forbedring af kemoterapi, omdannelse af CO2 til værdifulde kemikalier til udvikling af digitale infrastrukturer til statslige tjenester.

På tværs af mange forskellige videnskabelige hovedområder har 48 dygtige forskere fået støtte, og sammen med deres hold af forskere skal de nu føre de gode idéer ud i livet.
Der skal bl.a. forskes i ansigtsgenkendelse, og hvorfor nogle har sværere ved at genkende ansigter end andre, økonomisk teori, og hvordan man kan gøre landbrugsafgrøder mere tørkeresistente.
Se alle forskningsprojekter, som har fået en Forskningsprojekt2-bevilling i 2026 her.
»Den frie forskning er afgørende for at sikre plads til at tænke stort i originale projekter med potentiale til at skabe nybrud. Derfor er det altid en stor glæde, når vi uddeler midler under DFF-Forskningsprojekt2, fordi vi her giver forskerne mulighed for at forfølge deres bedste - og nogle gange vilde og eksperimenterende - idéer,« siger Søren Serritzlew, forperson for bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond
Blandt de nye bevillingsmodtagere er Astrid Würtz Rasmussen fra Aarhus Universitet, som med sit projekt vil undersøge de samfundsmæssige konsekvenser af den faldende fødselsrate, og hvad det bl.a. betyder for samfundsengagement, økonomiske beslutninger samt holdninger og værdier på tværs af generationer. Viden, der f.eks. kan bruges i politiske beslutninger, som vedrører tilpasning af velfærdsstaten til de demografiske ændringer.
Læs om Astrid Würtz Rasmussens forskningsprojekt her: Hvordan påvirker børn vores valg i livet?
Kendetegnende for et DFF-Forskningsprojekt2 er, at bevillingsmodtageren har stor, selvstændig forskningserfaring på højt internationalt niveau, og at projektet udføres i samarbejde mellem flere forskere.
Kontakter
Tine Lindenskov BækgaardFuldmægtig
Tlf:+45 72 31 83 79tsbd@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Praksisnær forskning skal styrke det specialiserede socialområde20.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter fire nye forskningsprojekter inden for det specialiserede socialområde med i alt ca. 38 mio. kr. Projekterne skal bidrage med ny viden og kapacitetsopbygning inden for forskellige tematikker af det specialiserede socialområde.
Fra algoritmer til etik: 57 mio. kr. til forskning i kunstig intelligens7.10.2026 08:53:50 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond støtter ni nye forskningsprojekter inden for kunstig intelligens med i alt ca. 57 mio. kr. Projekterne skal blandt andet bidrage med ny viden om brug af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet, udvikling af energibevidste systemer og hjælp til mennesker, der har det svært.
Nye forskningsprojekter skal undersøge kunstig intelligens på kræftområdet6.10.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
7 nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i kunstig intelligens på kræftområdet. Projekterne skal blandt andet undersøge om AI kan identificere kræftvæv i realtid, forudse risici for den enkelte ved at få strålebehandling og være med til at diagnosticere knoglemarvskræft tidligere.
Fem forskningsprojekter skal give ny viden om udsathed og mistrivsel blandt børn og unge2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har uddelt lidt over 30 mio. kroner til fem forskningsprojekter under temaet ’Forskning i udsathed samt mistrivsel’. Fælles for dem alle er, at projekterne ønsker at skabe ny viden, konkrete værktøjer eller på anden vis hjælpe udsatte børn og unge.
Nye forskningsprojekter skal skabe viden om ældre og demens1.10.2026 08:19:57 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye forskningsprojekter får støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond til forskning i ældre og demens. Projekterne skal blandt andet undersøge livsovergange, infektionsforebyggelse, sammenhængende forløb før, under og efter akutindlæggelser for demente og tillid i plejen af ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum