Hjertezone har skabt tryghed på skolevej
5.5.2026 14:02:25 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Et stigende antal elever på Sdr. Vang Skole i Kolding går eller cykler til skole efter et forsøg, hvor adgangen for biler er begrænset omkring skolen på hverdagsmorgener. Erfaringerne er så gode, at politikerne nu har besluttet at gøre den såkaldte hjertezone permanent i en lettere justeret udgave.

De smalle veje omkring Sdr. Vang Skole har i årevis været plaget af trafik om morgenen, når børnene skulle møde i skole. Det har skabt utryghed og fået flere forældre til at køre deres børn i skole, hvilket kun har gjort ondt værre.
På den baggrund etablerede Kolding Kommune i samarbejde med Sdr. Vang Skole 11. august 2025 en såkaldt hjertezone som forsøg. I et område omkring skolen har adgangen for biler været begrænset på hverdage i tidsrummet kl. 7.30-8.15.
Den onde cirkel er brudt
For at undersøge om hjertezonen har haft nogen betydning, er forsøget blevet grundigt evalueret – bl.a. med trafikmålinger og spørgeskemaundersøger. Og så er eleverne i alle klasser før og efter etableringen af hjertezonen blevet spurgt, hvordan de kommer i skole.
”Jeg er virkelig imponeret over resultatet. Det er lykkedes at bryde den onde cirkel. I stedet for at blive kørt i skole af forældrene er flere elever begyndt at gå eller cykle i skole, og vi kan se, at trygheden er steget hos både børnene og deres forældre. Den ændring har mange positive gevinster for børnenes skolegang, og forhåbentlig kan vi også bidrage til at skabe nogle gode vaner, så endnu flere begynder at tage cyklen,” siger Iben Lehmann Rasmussen, formand for Børne-, Skole- og Familieudvalget.
Markante resultater
Dykker man ned i detaljerne, så er nogle af de mest iøjnefaldende resultater:
- Biltrafikken er reduceret på størstedelen af vejene omkring skolen
- Flere elever går eller cykler til skole efter etableringen af hjertezonen
- Andelen af elever, der afleveres i bil, er faldet fra 43 pct. til 31 pct.
- 53 pct. af de adspurgte (forældre, elever og beboere i området) oplever, at trygheden og trafiksikkerheden er blevet bedre eller meget bedre
- 85 pct. af de adspurgte ønsker, at hjertezonen gøres permanent.
Et godt greb
Skolelederen på Sdr. Vang Skole har bemærket en tydelig forandring, efter hjertezonen blev etableret.
”Trafikken har været et opmærksomhedspunkt her på skolen altid. Men den sang er forstummet nu. Faktisk får vi ofte meget positive forældrehenvendelser omkring trafikken på skolevejen nu,” oplyser Jesper Dyrbjerg Strøager.
De positive tilbagemeldinger glæder Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget:
”Forsøget har vist, at vi ved at lukke af for det meste trafik i et kort tidsrum før skolestart på hverdagsmorgener, har kunnet skabe en tryggere skolevej og få flere børn til at cykle eller gå. Vi ved, hvor svært det er at få folk til at ændre adfærd, men resultaterne med hjertezonen er virkelig lovende. Det er ikke en snuptagsløsning, der uden videre kan overføres til alle andre skoler, men vi har fået et nyt redskab i værktøjskassen, som vi kan finde frem på andre skoler, der oplever udfordringer med trafiksikkerheden.”
Permanent hjertezone
På mødet i Plan- og Teknikudvalget 5. maj har politikerne besluttet at skabe en permanent hjertezone ved Sdr. Vang Skole. Nu går kommunens trafikplanlæggere i dialog med politiet om evt. tilpasninger. På baggrund af tilbagemeldinger fra skole og naboer samt observationer af trafikken ønsker kommunen at forenkle ordningen og begrænse konflikter omkring afsætning af børn ved skolen.
Du kan læse mere om resultaterne af forsøget i dagsordenen fra mødet i Plan- og Teknikudvalget 5. maj 2006 – Hjertezone ved Sdr. Vang Skole.
På kolding.dk kan du læse mere om ordningen ved Sdr. Vang Skole.
Kontakter
Iben Lehmann RasmussenFormand for Børne-, Skole- og FamilieudvalgetKolding Kommune
Tlf:23 34 43 35ibera@kolding.dkJesper Dyrbjerg StrøagerSkoleleder Sdr. Vang SkoleKolding Kommune
Tlf:23 81 59 71jestr@kolding.dkTobias JørgensenFormand for Plan- og TeknikudvalgetKolding Kommune
Tlf:30 60 10 15tobjr@kolding.dkMichella Sofie Bigom NielsenTrafikplanlæggerKolding Kommune
Tlf:24 76 25 15nmich@kolding.dkBilleder

Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kongeåstien er nu komplet: 12 kilometer vandrerute indviet ved Vamdrup20.5.2026 18:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var stor opbakning til indvielsen af de to sidste etaper af Kongeåstien i dag med mere end 150 deltagere. De to etaper går fra kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen til åens udspring i Gåskær sydøst for Vamdrup.
3.000 koldingensere klar til lokale Royal Run-løb20.5.2026 10:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run-stemningen lever i den grad i Kolding, selvom kommunen ikke er værtsby i år. Faktisk forventes op mod 3.000 børn og voksne at deltage i lokale Royal Run-løb.
Kolding Kommunes dagtilbud fastholder høj kvalitet12.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning viser høj trivsel blandt børn i Kolding Kommunes dagtilbud og positiv udvikling i læringsmiljøerne.
Nikolaj Kirk, grønne hacks og en hulens masse plast: Kom til Repair & Remake Festival i Kolding8.5.2026 13:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan laver du mad med færre rester? Kan gamle grøntsager blive til kunst? Og hvad kommer vi egentlig til at spise i fremtiden?
Trivslen blandt elever i Kolding Kommunes folkeskoler stiger og ligger fortsat over landsgennemsnittet7.5.2026 12:59:25 CEST | Pressemeddelelse
Den nationale trivselsmåling 2026 viser, at eleverne i Kolding Kommunes almene folkeskoler fortsat trives godt. Andelen af elever med høj generel trivsel er steget fra 89,1 procent i skoleåret 2024/25 til 89,6 procent i 2025/26. Dermed ligger Kolding fortsat over landsgennemsnittet, som i samme periode er steget fra 87,4 procent til 88,1 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum