365discount klar med markant prisfald på de mest populære varer
4.5.2026 15:30:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

Det bliver billigere at købe dagligvarer i 365discount fra i morgen, tirsdag den 5. maj.
Cirka 100 af de mest populære varer bliver sat ned med op til 47 procent. Det sker i en ny pris-satsning hvor varerne får en ny fast lav pris i 365discount. Der er altså ikke tale om varer, som sættes ned i en kort, afgrænset periode.
Tiltaget kommer efter en lang periode hvor andelen af varer, der bliver solgt på tilbud, er steget markant og hvor prisforskellen mellem tilbudspris og normalpris har ramt et niveau, der ikke er set hidtil.
Det vil 365discount gøre op med.
Det begyndte i februar med prisfald på mælk og mange andre mejerivarer. Nu kommer næste trin med prisfald på en lang række andre varer, blandt andet kød, pålæg, brød, pasta og bleer.
”Vores kunder skal være sikre på, at de hver dag kan få de varer de bruger mest til de mest konkurrencedygtige priser i 365discount” siger kædedirektør Michael Tilsted.
”Vi har det seneste år vundet en række pris-test som de billigste på markedet. Den position vil vi holde fast i med disse prisnedsættelser,” siger Michael Tilsted.
Eksempler på prisfaldene:
Coop Hakket Oksekød 8-12% 400 gram. Før- pris: 52,95 Ny pris: 39,95 kr.
Coop smørbar, 200 gram. Før: 12,75. Ny pris: 9,95 kr. (- 22%)
Coop Havregryn Grove 1 kg. Før: 12,95. Ny pris: 7,95 (-39%)
De nye priser træder i kraft, når de ca. 320 butikker i 365discount åbner tirsdag morgen kl. 7.00.
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum