E-commerce og effektiv drift løfter indtjeningen i luftfragt i Billund Lufthavn
4.5.2026 07:34:43 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse
Billund Lufthavn har i 2025 løftet indtjeningen på cargo markant – og det skyldes blandt andet, at lufthavnen har knækket koden til e-commerce.

Billund Lufthavn har i 2025 løftet indtjeningen på cargo markant – og det skyldes blandt andet, at lufthavnen har knækket koden til e-commerce.
I tæt samarbejde mellem lufthavnen, kunder, myndigheder – herunder Told – og øvrige aktører i og omkring lufthavnen er der sidste år opbygget et setup, der håndterer store mængder e-commerce hurtigt og stabilt. Det er netop den type løsning, markedet efterspørger, og som har tiltrukket nye volumener fra og til hele Nordeuropa.
Fragt fra hele Nordeuropa
Samtidig er økosystemet omkring luftfragt i Billund blevet så stærkt, at priserne er fulgt med – uden at det har bremset efterspørgslen. Kunderne betaler gerne mere, når kvaliteten og leveringssikkerheden følger med.
Blue Water Shipping bekræfter udviklingen:
- Billund er en central hub for os. Vi kan håndtere gods hurtigt og effektivt – også når det er komplekst eller tidskritisk. Det gør, at vi trækker gods ind fra hele Nordeuropa, siger Country Manager Morten Ankjær Knudsen.
En vigtig del af forklaringen er også driften på jorden. Hvor større hubs kæmper med trængsel og lange gennemløbstider, leverer Billund en mere direkte og forudsigelig håndtering. Det reducerer samlet transporttid og gør løsningen attraktiv – ikke som alternativ for alternativets skyld, men fordi den virker.
Vigtig del af lufthavnens økonomi
Ifølge direktør Nicolai Krøyer fra Cargo Handling Billund Airport er det netop kombinationen af effektivitet og fleksible løsninger og skarpt samarbejde, der har gjort forskellen:
– Væksten er blandt andet drevet af e-commerce og af, at vi har fået hele værdikæden til at spille sammen. Samtidig har vi optimeret vores processer og løftet kvaliteten. Det har givet højere kundetilfredshed – og gjort det muligt at øge indtjeningen, siger han.
Billund står i dag stærkt på både volumen og specialiseret cargo – fra pharma og temperaturfølsomme varer til tidskritiske leverancer og projektfragt. Fællesnævneren er høj værdi pr. forsendelse og krav til præcision – noget lufthavnen i stigende grad leverer på.
Resultatet er klart: mere gods, højere indtjening og en cargo-forretning, der i 2025 er blevet en endnu vigtigere del af lufthavnens samlede økonomi.
Fakta
- Billund Lufthavn håndterede i 2025 tæt på 87.000 tons luftfragt
- Lufthavnen er en af kun to i Europa godkendt til REST (Remote Explosive Scent Tracing)
- Ved at snuse til luftprøvefiltret kan den toptrænede hund afgøre, om der er sprængstoffer-partikler eller lignende, som kan bringe flysikkerheden i fare. Metoden er yderst tids- og omkostningsbesparende og efterspørges af en lang række kunder såvel nationalt som internationalt. Metoden gør sikkerhedskontrollen hurtigere og mere effektiv – og er efterspurgt af både danske og internationale kunder
Kontakter
Dan PrangsgaardSenior Manager Presse & Public Affairs
Tlf:29239210dpr@bll.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Norwegian åbner ny direkte rute fra Billund til Manchester21.10.2026 09:59:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra april 2027 bliver det muligt at flyve direkte fra Billund til Manchester. Ruten giver vestdanske rejsende lettere adgang til Nordengland og skaber samtidig nye muligheder for britiske besøgende i Vestdanmark.
Fem feriedage sender i tusindvis gennem Billund Lufthavn8.10.2026 10:59:24 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien samler rejselysten på én weekend, når mange vestdanskere bruger fem feriedage til at få en hel ferieoplevelse.
Luftfragt sætter historisk rekord i Billund Lufthavn1.10.2026 14:46:13 CEST | Pressemeddelelse
Efteråret er godt i gang i Billund Lufthavn, hvor både ferie- og erhvervsrejsende er med til at holde aktiviteten høj. Samtidig sætter luftfragten ny rekord med det højeste tonnagetal på en enkelt måned i Billund Lufthavns historie.
Fra afgangshal til bjergtop: Direkte på skiferie fra Billund16.9.2026 13:00:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vinteren kalder på puddersne, brede pister og hyggelige aftener i alpebyen, behøver bjergene ikke at føles langt væk. Fra Billund Lufthavn kan du rejse direkte til populære skidestinationer i Østrig, Frankrig og Italien. Uden mellemlandinger bliver turen fra Danmark til sneen både hurtig, enkel og overskuelig – med mere tid til selve skiferien.
Billund Lufthavn går efteråret i møde med vækst og nye ruter1.9.2026 11:17:03 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun passagerflyselskaberne, der har haft travlt i Billund Lufthavn hen over sommeren. Også på fragtområdet fortsætter den positive udvikling. Luftfragten er med til at holde vare- og forsyningskæder i bevægelse. Samtidig blev sommeren rundet af med nyheden om, at både Spies Rejser og Primo Tours åbner for rejser fra Billund til den græske ferieø Kos i 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum