DJØF, IDA, DM og EQUALIS: Barselssystemet er blevet en jungle - ryd op nu
4.5.2026 06:00:00 CEST | Djøf | Pressemeddelelse
Virksomheder mister penge, og familier træffer valg i blinde. Tre fagforeninger og Tænketanken EQUALIS opfordrer Christiansborgs politikere til at modernisere barselssystemet og giver tre konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.

Det danske barselssystem er et kludetæppe af parallelle regelsæt, med hver sin logik, som både virksomheder og barslende har svært ved at navigere i. Det koster tid og ressourcer, og det fører til fejl. I nogle tilfælde betyder det også, at virksomheder går glip af den refusion, de ellers har ret til.
Det mener DJØF, IDA, DM og Tænketanken EQUALIS. Sammen har de stiftet Barselsalliancen, hvor de arbejder for at få moderniseret de nuværende regler.
”Det er på tide, at politikerne rydder op og skaber et system, der er lettere at navigere i for både arbejdsgivere og nybagte forældre”, siger adm. direktør i Tænketanken EQUALIS, Gine Maltha Kampmann.
”En målrettet afbureaukratisering kan lette hverdagen for både familier og virksomheder uden, at det vil kræve nye store reformer. Vi har brug for en indsats, der gør barselssystemet enkelt, gennemsigtigt og tidssvarende”. Midt i ambitionerne om at reducere bureaukrati er barselssystemet et oplagt sted at starte.
Barselsalliancen peger på tre konkrete forslag til, hvordan det kan gøres i praksis:
1. Lav ensartede og klare varslingsregler
I dag er barselslovens varslingsregler et administrativt minefelt. Forskellige regler for barsels-, forældre- og fædreorlov samt særregler i overenskomster og virksomhedspolitikker gør systemet unødigt komplekst.
”Vi anbefaler ét sæt ensartede og klare varslingsregler på tværs. Det vil mindske bureaukratiet og styrke retssikkerheden for både lønmodtagere og arbejdsgivere”, siger Sara Vergo, formand for Djøf.
2. Harmoniser krav til arbejdsmarkedstilknytning
Mange har i dag sammensatte arbejdsliv. Alligevel beregnes retten til barselsdagpenge forskelligt afhængigt af ansættelsesform. Det betyder, at personer med reel og dokumenterbar arbejdsaktivitet kan falde mellem to stole, og at virksomheder har svært ved at navigere i reglerne.
”Reglerne er ikke fulgt med udviklingen i mange menneskers arbejdsliv. Retten til barselsdagpenge bør naturligvis bygge på dit samlede arbejde – ikke din ansættelsesform”, siger Janne Gleerup, forperson for DM.
3. Samordn refusionsreglerne
I dag er der ikke sammenhæng mellem retten til barselsdagpenge og virksomhedernes mulighed for refusion. Det skaber uklarhed og skæve incitamenter i fordelingen af barsel. F.eks. kan en virksomhed ende med at betale løn under barsel i uger, hvor medarbejderen har ret til barselsdagpenge, men hvor refusionsretten ikke dækker tilsvarende. Det efterlader virksomheden med udgift i et system, der ellers er indrettet til at understøtte barsel
”Når virksomheder mister refusion på grund af komplekse regler, kan det påvirke, hvilke barselsløsninger, de tilbyder. Det kan i sidste ende påvirke, hvordan barslen fordeles mellem forældre - og dermed for ligestillingen på arbejdsmarkedet”, siger Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA.
|
Kontakt Gine Maltha Kampmann, adm. direktør i EQUALIS: 25 85 02 92 / gine@equalis.dk |
Om Barselsalliancen
Barselsalliancen er et samarbejde mellem Djøf, IDA, DM og Tænketanken EQUALIS, der arbejder for at modernisere barselssystemet og gøre reglerne mere enkle, gennemskuelige og tidssvarende.
Barselsalliancens samlede udspil Modernisér det danske barselssystem – skab gennemsigtighed og forenkling kan læses her: https://equalis.dk/moderniser-det-danske-barselssystem-skab-gennemsigtighed-og-forenkling
Følg pressemeddelelser fra Djøf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Djøf
Ny Djøf-undersøgelse peger på ét konkret greb, der kan fremme lederes trivsel og resultater: Muligheden for sparring19.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er markant forskel på jobtrivslen hos ledere med og uden gode muligheder for sparring og lederkollegaer, viser ny undersøgelse fra Djøf.
Djøf-panel: Skærpet trussel stiller nye krav til virksomhedernes øverste ledelser - medarbejderne skal vide, hvad der skal ske, før krisen rammer9.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trusselsbilledet mod Danmark er netop blevet skærpet. Samtidig viser en ny analyse fra Djøfs lederpanel, at mange virksomheder og organisationer mangler at omsætte det voksende trusselsbillede i Danmark til konkret handling. Håndteringen af den stigende trussel skal i endnu højere grad på ledelsesdagsordenen, lyder det fra ekspertpanelet.
Djøf: AI gør arbejdslivet lettere – men bekymringen for fremtidens job vokser7.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Djøf viser en markant stigning i bekymringen for AIs konsekvenser for arbejdsmarkedet. Særligt de studerende er bekymrede for, om der vil være job til dem, når de er færdige. Samtidig oplever et stort flertal af de erhvervsaktive, at AI gør deres arbejdsliv bedre.
Djøfs specialepris 2026: Årets vinderspecialer tager livtag med kunstig intelligens1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kan AI understøtte politiets efterforskning af overgreb mod børn? Hvem bærer ansvaret, når kunstig intelligens forårsager skade? Det er nogle af de højaktuelle problemer, som vinderne af årets Djøfs specialepris kommer med spændende løsninger på.
Djøf: SPS hjælper – men studielivet halter for studerende med funktionsnedsættelse31.8.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Stadig flere studerende har en funktionsnedsættelse, men Djøfs nye studielivsundersøgelse viser, at mange fortsat møder barrierer i hverdagen. De er mindre tilfredse, føler sig oftere ensomme og har sværere ved at navigere i studielivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum