Kolding inviterer til Beredskabsdag på Akseltorv – kom tæt på dem, der passer på os
1.5.2026 12:22:35 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Kom og oplev brandbiler og andet beredskabsmateriel helt tæt på og mød de mennesker, der hver dag arbejder for vores sikkerhed. Tirsdag den 5. maj kl. 14-17 inviterer Kolding Kommune og Trekant Brand borgere i alle aldre til en eftermiddag i beredskabets tegn foran rådhuset på Akseltorv. Sidst på dagen er der desuden oplæg i Byrådssalen om kommunens arbejde for at sikre borgerne når krisen rammer.

Arrangementet er en del af den nationale beredskabsuge og skal give borgerne indblik i, hvordan beredskabet arbejder – både i hverdagen og når kriserne er en realitet.
Baggrunden er et skærpet risikobillede, hvor kriser i stigende grad er noget, vi må forvente og forberede os på. Kolding Kommune arbejder målrettet på at styrke beredskabet – både internt i organisationen og i samarbejde med eksterne aktører som Trekant Brand, politi, forsyningsselskaber og hjemmeværnet.
- Vi går fra at se kriser som usandsynlige til noget, vi skal være klar på. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun arbejder med beredskab bag skrivebordene, men også inviterer borgerne med ind i forståelsen af, hvad det handler om, fortæller Jonas Møller Pedersen, Chefkonsulent, beredskab.
Kolding bliver allerede brugt som eksempel på landsplan inden for blandt andet stormflodshåndtering og krisekommunikation. Det forpligter – og kræver, at beredskabet hele tiden udvikles.
En vigtig del af indsatsen handler om at gøre planer levende og brugbare i praksis. Kolding Kommune arbejder blandt andet med konkrete indsatsplaner og et klart mål om at kunne opretholde kritiske funktioner i op til 72 timer under en krise.
- Et stærkt beredskab handler ikke kun om materiel og planer, men i høj grad om mennesker. Når medarbejdere og borgere ved, hvordan de skal handle, skaber det tryghed og handlekraft, fortæller Jonas Møller Pedersen.
Arrangementet på Akseltorv giver netop mulighed for at komme tæt på beredskabet og få en snak om, hvordan vi sammen står stærkere – også når det uventede sker.
Oplæg om kommunens beredskab
Hvordan arbejder Kolding Kommune med at passe på borgerne, når kriser rammer?
Vi står i en tid, hvor det uventede i højere grad er blevet en del af virkeligheden. Derfor sætter vi fokus på, hvordan vi sammen kan være bedst muligt forberedt.
Kom til oplæg senere på dagen, tirsdag den 5. maj kl. 19-20 i Byrådssalen på Kolding Rådhus, hvor beredskabskonsulent Jonas Møller Pedersen giver et indblik i:
• Hvordan kommunen planlægger sit beredskab
• Hvordan vi håndterer kriser i praksis
• Hvad borgere og virksomheder kan forvente
• Hvordan du selv kan bidrage
Tilmelding til oplæg om beredskabets rolle kræver tilmelding af hensyn til den begrænsede plads:
https://www.kolding.dk/beredskabsdag
Fakta:
Tirsdag den 5. maj 2026
Kl. 14.00 – 17.00: Udstilling af beredskab på Akseltorv
Kl. 19.00 – 20.00: Oplæg i Byrådssalen
Kontakter
Yderligere informationer, Jonas Møller Pedersen, Tlf. 20290216, xjona@kolding.dk
Om Kolding Kommune
Som regionens naturlige centrum for trafik, erhverv og kultur byder Kolding på over 55.000 arbejdspladser, et UNESCO anerkendt designmiljø samt historiske vartegn som Koldinghus og Trapholt. Kolding Kommune dækker et areal på ca. 605 km² og har omkring 95.900 indbyggere.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Kongeåstien er nu komplet: 12 kilometer vandrerute indviet ved Vamdrup20.5.2026 18:40:47 CEST | Pressemeddelelse
Der var stor opbakning til indvielsen af de to sidste etaper af Kongeåstien i dag med mere end 150 deltagere. De to etaper går fra kommunegrænsen mellem Kolding og Vejen til åens udspring i Gåskær sydøst for Vamdrup.
3.000 koldingensere klar til lokale Royal Run-løb20.5.2026 10:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Royal Run-stemningen lever i den grad i Kolding, selvom kommunen ikke er værtsby i år. Faktisk forventes op mod 3.000 børn og voksne at deltage i lokale Royal Run-løb.
Kolding Kommunes dagtilbud fastholder høj kvalitet12.5.2026 14:15:07 CEST | Pressemeddelelse
Ny kortlægning viser høj trivsel blandt børn i Kolding Kommunes dagtilbud og positiv udvikling i læringsmiljøerne.
Nikolaj Kirk, grønne hacks og en hulens masse plast: Kom til Repair & Remake Festival i Kolding8.5.2026 13:18:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan laver du mad med færre rester? Kan gamle grøntsager blive til kunst? Og hvad kommer vi egentlig til at spise i fremtiden?
Trivslen blandt elever i Kolding Kommunes folkeskoler stiger og ligger fortsat over landsgennemsnittet7.5.2026 12:59:25 CEST | Pressemeddelelse
Den nationale trivselsmåling 2026 viser, at eleverne i Kolding Kommunes almene folkeskoler fortsat trives godt. Andelen af elever med høj generel trivsel er steget fra 89,1 procent i skoleåret 2024/25 til 89,6 procent i 2025/26. Dermed ligger Kolding fortsat over landsgennemsnittet, som i samme periode er steget fra 87,4 procent til 88,1 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum