Blå Kors Genbrug vender tilbage til Næstved
8.5.2026 06:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Efter tre års fravær er Blå Kors Genbrug tæt på at åbne en ny butik i Næstved – med stor lokal opbakning og plads til flere frivillige.

Blå Kors Genbrug er på vej tilbage til Næstved. Det var netop her i byen, at Blå Kors Genbrug åbnede sin allerførste genbrugsbutik, og gennem årene har organisationen haft flere butikker forskellige steder i byen. De seneste tre år har Blå Kors Genbrug dog ikke været repræsenteret i Næstved, men nu ser det ud til at ændre sig.
Der er stor lokal opbakning til, at Blå Kors Genbrug igen får fodfæste i byen. Flere borgere har allerede meldt sig på banen med ønsket om at være med til at få genbrugsbutikken tilbage. Organisationen er i øjeblikket i dialog om flere forskellige lejemål, som alle er centralt beliggende i Næstved.
Forventningen er, at et lejemål falder på plads inden for den kommende måned, og at butikken kan slå dørene op til efteråret.
“Det er en rigtig god følelse igen at kigge på lokaler i Næstved,” siger Jytte Jensen, som er funktions- og områdeleder i Blå Kors Genbrug, og fortsætter:
“Det er, som om vi hører til her, så vi glæder os meget til at komme tilbage til efteråret.”
Blå Kors Genbrug går efter at åbne en butik med fuldt sortiment. Farver, orden og en indbydende indretning kommer til at spille en stor rolle for kundeoplevelsen, samtidig med at priserne fortsat vil være til at betale.
Alt overskud fra Blå Kors Genbrug går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark, og netop dette formål motiverer mange til at engagere sig som frivillige.
Derfor inviterer Blå Kors Genbrug til informationsaften for alle interesserede frivillige onsdag den 20. maj kl. 19.00 i Frivillighuset, Farimagsvej 16 i Næstved. Der er ingen tilmelding – man møder blot op.
Kontakter
Jytte Jensen, funktions- og områdeleder, Blå Kors Genbrug, tlf. 30 93 91 10
Anette Helligsø, presse- og kommunikationsansvarlig, Blå Kors Danmark, tlf. 31 37 38 16
Billeder

Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Når pengene ikke rækker til jul: Blå Kors åbner for julehjælp20.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
For børnefamilier med en presset økonomi kan julen være forbundet med bekymringer om, hvordan pengene skal række til både mad og gaver. Nu åbner Blå Kors Danmark for ansøgninger til årets julehjælp.
Flere end 300 udsatte danskere får gratis synstest og briller5.10.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
22 Louis Nielsen-butikker åbner torsdag aften den 8. oktober efter normal lukketid. I samarbejde med Blå Kors Danmark holder butikkerne nemlig ekstraordinært åbent for udsatte danskere, som ikke har ressourcerne til at prioritere deres syn eller få råd til nye briller.
Nyt fællesskab for unge i Frederikshavn: Her er døren åben søndag aften1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvor går man hen, hvis man ikke har nogen at spise sammen med eller snakke med? Blå Kors Danmark har åbnet det nye ungetilbud Udsigten i Frederikshavn. Her kan unge mellem 18 og 35 år blive en del af et fællesskab.
Blå Kors Genbrug åbner ny butik i Næstved 8. oktober29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 60 frivillige er allerede klar til at tage imod kunderne i den nye 1.200 kvadratmeter store butik på Lunavej 3.
Carsten Brogaard Refshauge bliver ny vicegeneralsekretær i Blå Kors Danmark28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Danmark har ansat Carsten Brogaard Refshauge som ny vicegeneralsekretær. Han kommer med mange års ledelseserfaring fra det sociale og diakonale område og tiltræder stillingen den 1. december 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum