Charlotte Klitnæs skal lede AUH’s nye Enhed for Borgernær Sundhed
1.5.2026 13:45:00 CEST | Aarhus Universitetshospital | Pressemeddelelse
Sundheds- og hospitalsledelsen på AUH har ansat Charlotte Klitnæs som chefsygeplejerske i den nye Enhed for Borgernær Sundhed pr. 1. juni 2026. Hun kommer fra en stilling som vicechef for Sundhed og Forebyggelse i Aarhus Kommune.

Med den nye stilling får Charlotte Klitnæs ansvaret for at opbygge og lede en ny enhed for borgernær sundhed på AUH.
Enheden skal helt konkret varetage myndighedsansvaret for en række borgernære sundhedstilbud, som den 1. januar 2027 overgår fra Aarhus Kommune og Samsø Kommune til regionen. Det drejer sig blandt andet om sundheds- og omsorgspladser, akutsygepleje og patientrettet forebyggelse, hvis drift der er indgået forskellige aftaler med de to kommuner om.
Enheden får samtidig en tværgående rolle på hospitalet, hvor den skal understøtte afdelingerne i arbejdet med at udvikle og styrke deres egne borgernære indsatser.
I sin nuværende stilling som vicechef i Sundhed og Forebyggelse i Aarhus Kommune har Charlotte Klitnæs haft ansvar for blandt andet Aarhus Kommunes korttidspladser på Vikærgården, Akutsygepleje og Rehabiliteringshøjskolen. Senest har hun haft en central rolle i et tværsektorielt projekt om lægedækning på Vikærgården i samarbejde med flere afdelinger på AUH og almen praksis.
AUH er samtidig et velkendt fagligt miljø for Charlotte Klitnæs, som tidligere har arbejdet som afdelingssygeplejerske på Respirationscenter Vest fra 2006 til 2020.
Hospitalets faglighed skal tættere på borgernes levede liv
Ifølge sygeplejefaglig direktør på AUH, Mette Bærentsen, kommer Charlotte til AUH med en helt særlig og værdifuld erfaring fra både hospital og - ikke mindst - kommunen, hvor borgernære sundhedstilbud er en naturlig del af hverdagen og arbejdsgangene.
- Charlottes erfaring med at udvikle sammenhængende og borgernære sundhedsløsninger i krydsfeltet mellem hospital, kommune og almen praksis får stor betydning for både opbygningen af den nye enhed og for den bevægelse, hvor borgere i stigende grad skal opleve hospitalets faglighed tættere på deres hverdag.
- Det handler i bund og grund om, at vi som hospital interesserer os for hele borgerens forløb og ikke kun det, der foregår inden for hospitalets fysiske rammer. Det er en ny rolle for det meste af hospitalet, og derfor er vi i sundheds- og hospitalsledelsen glade for at få en kapacitet som Charlotte med i den bevægelse.
Enhed for Borgernær Sundhed er et vigtigt skridt i realiseringen af sundhedsreformen, hvor den bliver helt central i arbejdet med at tænke behandling, forebyggelse og pleje sammen - og styrke hospitalets indsats ude hos borgerne.
Kontakter
Jens Hjalte LøgstrupKommunikationsmedarbejderLedelse og Kommunikation
Tlf:5273 6958jenloe@rm.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Vægttabsmedicin har ændret sundhedsvæsenet, men mange fagpersoner mangler stadig svar20.5.2026 06:00:00 CEST | Nyhed
Disse svar vil konferencen med titlen ”Skal vi medicinere os ud af svær overvægt?” forsøge at give deltagerne den 24.-25. august. Konferencen er arrangeret af Nationalt Center for Overvægt og Steno Diabetes Center Aarhus.
Luftforurening øger risikoen for Lewy Body sygdom og Parkinsons relateret demens15.5.2026 07:55:55 CEST | Pressemeddelelse
Forskning viser, at langvarig udsættelse for luftforurening er forbundet med øget risiko for Lewy Body sygdom og Parkinsons relateret demens.
Ny metaanalyse: Ingen øget risiko for børns hjerneudvikling ved fædres brug af valproat12.5.2026 12:18:14 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus-forskere står i spidsen for en ny international metaanalyse af forskning i fædres brug af epilepsimidlet valproat. Metaanalysen finder ikke øget risiko for udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre i behandling med valproat og rejser derfor spørgsmål om grundlaget for de nuværende europæiske anbefalinger.
To nye afdelingsledere i Kvindesygdomme og Fødsler4.5.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni bliver Marianne Raundal chefjordemoder og Anisette Høgenhaven chefsygeplejerske i Kvindesygdomme og Fødsler.
Funktionel lidelse medfører forbrug af sundhedsydelser på niveau med andre kroniske sygdomme31.3.2026 08:20:22 CEST | Pressemeddelelse
Ny dansk befolkningsundersøgelse finder markant øget brug af sundhedsvæsenet og højere sundhedsudgifter blandt personer med funktionel lidelse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum