Lidl ændrer markedet: Sætter permanent priserne ned på over 200 populære hverdagsvarer
1.5.2026 10:04:31 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Fra søndag den 3. maj lancerer Lidl et nyt priskoncept under mottoet “Nyd hver dag - til fast lav pris”. Fremover kan danskerne være sikre på, at Lidl har en fast lav pris på over 200 af de mest populære dagligvarer og dermed spare hundredvis af kroner på dagligvareindkøb - hver dag.

Den danske dagligvarehandel er præget af udsving, tilbudsstøj og priser, der skifter fra uge til uge. For mange danskere er det svært at gennemskue varens reelle pris, når de skiftevis bliver sat markant ned eller op.
Lidl tager nu et markant skridt for at gøre det både billigere og mere overskueligt at være kunde i dagligvarekæden. Ved at love en fast lav pris på over 200 hverdagsfavoritter, gør de op med den traditionelle tilbudskultur.
”Med vores nye priskoncept sænker vi priserne til en fast lav pris på en lang række af de mest solgte og populære varer hos danskerne. Vi skaber en helt ny gennemsigtighed på markedet, så det bliver lettere for vores kunder at gennemskue priserne. Når prisen er stabil, behøver vores kunder ikke planlægge deres indkøb efter tilbuddene. De kan regne med, at der er en fast lav pris hver dag hos os. Kunderne skal altid kunne købe produkterne til en fast lav pris - og vide at det rent faktisk er den laveste pris. Det er dét marked, vi ønsker at sætte standarden for,” siger Georgios Tokatlis, CEO i Lidl Danmark.
Dagligvarekæden har allerede rullet priskonceptet ud med stor succes i flere andre Lidl-lande. Erfaringerne viser, at kunderne i høj grad belønner den gennemsigtighed og tryghed, som kædens faste lave priser giver.
Store besparelser i indkøbskurven
De faste lave priser kan mærkes med det samme, når man står ved kassen.
Et konkret priseksempel på en indkøbskurv med 17 af danskernes foretrukne hverdagsvarer – som smør, kød, pasta og toiletpapir – viser klart forskellen: Hvor indkøbskurven før kostede 359,95 kr., er den nye faste pris nu 255,70 kr.
”Vi sænker priserne så meget, at kunderne kan spare over 100 kroner på en helt almindelig indkøbskurv. Det svarer til en besparelse på næsten 30 pct. på de valgte varer, hvilket understreger, at det virkelig kan betale sig at flytte sine hverdagsindkøb til Lidl,” afslutter Georgios Tokatlis.
Fast lav pris på flere produkter fra Madværket
Blandt de over 200 varer der nu får en ny, fast lav pris, er en bred vifte af produkter fra både Lidls eget mærke - Madværket - og række andre mærkevarer. Madværket samler danske hverdagsprodukter som kød, mejeri og basisvarer, herunder fersk kylling, ost og fløde.
”Det handler ikke bare om at sætte priserne ned. Det handler om at sætte priserne ned på de rigtige varer. Når vi kobler faste lave priser med Madværket og andre hverdagsvarer fra danske producenter, gør vi det lettere for flere familier at vælge både kvalitet og dansk i en travl hverdag,” siger Georgios Tokatlis.
Lidl vil fortsat have udvalgte traditionelle tilbudskampagner, hvor enkelte varer bliver promoveret med tidsbegrænsede kampagnetilbud.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder



Om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Fødevarecheck på vej: Faste lave priser i Lidl giver børnefamilier flere varer i kurven10.6.2026 14:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Med de nye faste lave priser hos Lidl får kunderne flere varer i kurven, når der torsdag og fredag lander fødevarecheck hos danske børnefamilier. Netop børnefamilierne foretrækker faste lave priser frem for tilbudsjagten.
Lidl på Folkemødet: Sætter fokus på danske produkter, pris og fremtidens fødevaresystem8.6.2026 12:21:35 CEST | Pressemeddelelse
På Folkemødet 2026 sætter Lidl fokus på, hvordan dagligvarehandlen kan bidrage til mere dansk frugt og grønt, flere plantebaserede proteiner og lettere adgang til sundere valg i hverdagen. Lidl deltager med en offentlig debat om regeringens fødevarestrategi og en talk om faste lave priser, sundhed og danske kvalitetsvarer.
Lidl Danmark er klar: Nul moms på frugt og grønt er sund fornuft og kan indføres allerede fra i morgen2.6.2026 11:40:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark er meget tilfredse med, at regeringen lægger op til at fjerne momsen på frugt og grønt. Tidligere forsøg i supermarkedskæden har vist, at de lavere priser hjælper danskerne til sundere indkøbsvaner.
Vigtig kundeinformation: Hel poussin af mærket Butcher’s tilbagekaldes8.5.2026 15:41:42 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder hel poussin af mærket Butcher’s med bedst før dato d. 04.05.2026 grundet risiko for salmonella.
Lidl svinger pris-takstokken8.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Alle discountere har meldt ud, at de følger i Lidls fodspor og sænker priserne fast på en række varer. Status er dog, at ingen endnu matcher Lidls faste lave priser på 232 produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum